Ny bog om innovationsledelse har et forfriskende afsæt – og mange gode bidrag

"Der findes ikke megen litteratur, der eksplicit definerer innovationsledelse, og endnu mindre, der undersøger det empirisk."

Sådan lyder det fra forskerne om temaet innovationsledelse i den nye fællesoffentlige ledelsesevaluering.

Kom godt i gang med evalueringsværktøjet (eksternt link)

Derfor er det ekstra glædeligt, at der nu er ny forskningsbaseret litteratur om strategisk innovationsledelse fra lektor Jacob Brix ved Aalborg Universitet.

Anmeldelse: tre yndlingsting – og et ønske

Omdrejningspunktet er spørgsmålet om, hvordan organisationer kan skabe balance mellem drift og udvikling, så de kan holde sig relevante. Det teoretiske afsæt er lærings- organisations- og capacity-buldings-området.

Bogen fokuserer på det strategiske ledelsesniveau, og målgruppen er studerende, konsulenter og medarbejdere.

Chefkonsulent i COI Lene Krogh Jeppesen har læst den nye bog og deler her hendes tre yndlingsting – og et ønske til fremtidig forskning om innovationsledelse.

1. Et forfriskende afsæt i læringslitteraturen

"Vi har set tværfaglige forskningspublikationer om offentlig innovation, men måske har vi haft en tendens til at fokusere på forvaltnings- og styringslitteraturen med spørgsmål som: Hvad betyder inddragelse af borgere, virksomheder og civilsamfund for udvikling og implementering af nye løsninger, og hvilke demokratimæssige potentialer og udfordringer giver det?

Med det tydelige afsæt i læringsteori stiller Jacob Brix skarpt på nogle af de ting, der også kan spænde ben for innovationsarbejdet, og som vi måske overser.

Fx at læringskurven er stejl, når vi prøver nye ting af. Lettere forsimplet er mønstret, at vi bruger få ressourcer på at gøre som vi plejer – men de første gange vi gør noget nyt, er det svært og koster mere tid – og så giver vi nogle gange for hurtigt op. At ville reel fornyelse og innovation kræver vedholdenhed og tid til at prøve tingene af længe nok til, at man faktisk kan vurdere om, det nye reelt er bedre end det gamle.

Med afsæt i læringslitteraturen tager Jacob Brix også fat i, hvordan man kan samarbejde på tværs af organisationer, når der er en præmis om lærende samarbejder, hvor der skal skabes fornyelse. Her defineres fire idealtyper af læreprocesser i samarbejder, hvor der skelnes mellem et tidsmæssigt parameter: Er det et midlertidigt eller kontinuerligt samarbejde, og om læringsformen er aktiv eller interaktiv.

Læringsteorien bliver i innovationssammenhænge ofte koblet til de kreative processer i innovationsarbejdet, og det er forfriskende og inspirerende at se det koblet tættere på ledelsesopgaven og den strategiske ledelsesforankring af innovationsarbejdet."

2. Strategisk innovationsledelse i fokus

"Det danske offentlige innovationsarbejde trives i frontlinjen af den offentlige sektor – tæt på de borgere og virksomheder, som innovationen skal gøre en forskel for. Det konkluderede OECD i foråret 2021 og pegede samtidig på et behov for, på nationalt plan, at få mere strategisk retning på de dele af innovationsarbejdet, der handler om at løse komplekse udfordringer.

Den strategiske innovationsledelse er netop i fokus: Innovationsarbejdet skal kobles til organisationens vision, mission og mål – og de opsatte resultat- og udviklingsmål skal give mening både organisatorisk og individuelt. Målene bidrager til at løse en incitamentsudfordring, hvor udvikling og innovation ikke i tilstrækkelig grad belønnes og anerkendes.

Koblingen mellem ledelse og innovation er afgørende for at undgå, at innovationsarbejdet bliver løsrevet og en kreativ legeplads for nogle privilegerede i organisationen, der har fået tid og rum til at 'prøve noget nyt af'.

I bogen er en afsluttende liste, der opsummerer 10 ledelsesanbefalinger som en slags tjekliste til at fastholde blikket på den strategiske ledelse af innovationsarbejdet. Mit ønske til næste udgivelse er, at opsætningen af udviklingsmål får lidt mere kærlighed og opmærksomhed. Selvfølgelig skal de være 'smarte', men hvordan identificeres og sættes de i praksis, og er der forskelle på at sætte dem for organisation og individer? Hvilke metoder og gode greb er der til at definere udviklingsmål, som både er ambitiøse og realistiske – og ikke ender med at skabe perverse incitamenter i stedet?

At rekruttere og fastholde de medarbejdere i den offentlige sektor, der løser velfærdsopgaverne – og hvis viden er nødvendig for at de værdigivende innovative løsninger kan udvikles og implementeres – er en kæmpe udfordring for mange arbejdspladser. Al støtte og konkrete greb, der kan gøre vejen til udviklingsmål simplere er en nødvendighed."

3: Hold det simpelt

"Et spørgsmål, vi somme tider får i COI, er: Hvordan skal vi organisere innovationsarbejdet hos os? Jeg plejer at svare, at det kommer an på en masse ting – og så tager vi en dialog om det lokale mandat, bestillinger, ressourcer, kompetencer og opgaver.

Næste gang, nogen ringer, vil jeg også henvise til bogen om strategisk innovationsledelse. For bogen tilbyder mange gode dimensioner at træffe blandt andet et valg om organisering ud fra. Talrige tabeller opstiller relativt simple idealtyper, der kan virke som afsæt for de valg, der skal træffes i en organisation.

1. Vil man fx forbedre eller forny og er fokus på processer eller produkter?
2. Skal innovationsarbejdet foregå på samme tid som driftsarbejdet eller forskudt i tid?
3. Skal innovationsarbejdet ske på samme sted i organisationen som driften eller i en anden afdeling?

Med firfeltstabellerne skabes der en befriende simplicitet i nogle tematikker, som vi måske nogle gange får gjort lidt for besværlige – også kendt som 'det kommer an på en masse komplekse dimensioner'.

Jeg tror, de kan virke som gode analytiske greb ind i de valg, man som organisation skal træffe for at innovationsindsatserne organiseres, så de kobles på de rammebetingelser, krav og muligheder, der er i den enkelte organisation."

Konklusion: YAY – men behov for mere oversættelse

"Yay for en bog, der viser veje til koblingen af innovation og de strategiske målsætninger for en organisation.

Men det er også en teoritung bog, hvilket jeg får indtryk af, at forfatteren er bevidst om og forsøger at 'lette' ved at tale i du-form til læseren. En charmerende finte, jeg ikke kan mindes at have set i andre teori-tunge bøger om innovation, ledelse og organisation.

Undervejs er der også en række gode refleksions- og støttespørgsmål, der kan hjælpe læseren med at oversætte teori til praksis i organisationen fx:

1. Hvordan er nuværende innovationsprioritet i din organisation?
2. Hvordan har den ændret sig de sidste 3-5 år?
3. Hvordan vurderer du ud fra det, du ved nu, at prioriteterne bør være de næste 3-5 år?

En anden styrke i oversættelsen fra det teori-tunge til praksis er de mange firfeltstabeller, oversigter og modeller. De mange tabeller og figurer viser nogle idealtyper, som jeg kan se et mere operationelt potentiale i.

Her kunne jeg ønske mig, at næste udgave udvides med nogle cases, der illustrerer de idealtyper, der beskrives i bogen. Som læser, der ikke er studerende, er jeg på et ret stort oversættelses- og analysearbejde igennem bogen. Jeg sidder og scanner mit erfaringsapparat og mine omgivelser for, hvordan idealtyperne i praksis kunne se ud."

Savner du inspiration til at få koblet innovation og strategiske mål, og inspiration til at reflektere over, hvordan I går til innovationsarbejdet i jeres organisation? Så er bogen på kun 140 sider ifølge Lene Krogh Jeppesen klart en læsning værd.

Læs mere og bestil bogen (eksternt link)