Med ophævelsen af covid-19 restriktionerne er det igen muligt at mødes ansigt til ansigt – også med innovationsinteresserede fra de skandinaviske nabolande.
Torsdag den 24. februar kunne CO-PI tage imod en norsk ministerdelegation til det første internationale besøg efter corona-nedlukningerne.
Nordmændene havde lagt vejen forbi Danmark for at hente inspiration fra de danske forsøg med at sætte kommunerne fri.
Langvarigt nordisk samarbejde
På mødet deltog den norske Kommunal- og distriktsminister, repræsentanter fra Kommunal- og distriktsdepartementet samt fra den norske kommunesektors interesseorganisation, KS.
Direktør for CO-PI, Pia Gjellerup bød de 13 norske deltagere velkommen:
"Den dansk-norske samarbejdsrelation har nu nået én gang rundt om egen akse. Det første besøg vi havde i COI’s første lokaler var fra Norge. Nu er COI blevet til CO-PI, og det første besøg i vores helt nye lokaler er igen fra Norge. Vi er altid glade for at tage imod, dele ud af læring og tage ved lære af vores naboer. Nu ved vi tilmed, at vi bliver meget bedre af det, for vi har høstet resultater af de første års relationer."
Om frihedsforsøg og velfærdsaftaler
- I oktober 2020 annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) et frihedsforsøg i en række kommuner landet over.
- De udvalgte kommuner fik frihed til at gøre tingene på nye måder på en række velfærdsområder. Regler og rammer - både de nationale og de kommunale - skulle suspenderes. I stedet skulle ledere, medarbejdere og borgere sammen gentænke arbejdet og skabe bedre resultater.
- Syv kommuner har indgået en principaftale med regeringen for en treårig periode på henholdsvis dagtilbud-, folkeskole- og ældreplejeområdet: Esbjerg, Helsingør, Holbæk, Langeland, Middelfart, Rebild og Viborg.
- Folketinget har efterfølgende indgået velfærdsaftaler, som lægger rammerne for, hvordan medarbejdere, ledere og borgere i de involverede kommuner sættes mest muligt fri af statslig og kommunal regulering med henblik på at udvikle velfærden og skabe større lokalt handlerum – tæt på og med borgerne.
- Velfærdsaftalerne med kommunerne er vedtaget i maj 2021.
Mange ligheder, flere forskelle
Norge og Danmark ligner på mange områder hinanden med cirka samme befolkningsstørrelse og tætte kulturelle og sproglige bånd.
Det afspejler sig også på innovationsområdet, hvor sammenligningen af de danske og norske innovationsbarometre viser, at fire ud af fem offentlige arbejdspladser i begge lande har indført en innovation det seneste år.
En af de store forskelle er dog organiseringen i kommuner og regioner, som i Norge spænder over et væsentlig større landområde end i Danmark. Regioner – eller fylker som det hedder på norsk – har de 11 af, mens antallet af kommuner siden 2017 er reduceret fra 426 til 356.
Danmark har til sammenligning fem regioner og 98 kommuner.
Danmarks tre frikommuneforsøg
Ønsket om at sætte kommunerne mere fri for at styrke innovationshøjden og øge tilliden i opgaveløsningen er begge lande fælles om.
I Danmark har der været tre forsøg med frikommuner:
- Et med 400 forsøg, hvor det viste sig at være svært at få skala på data om, hvad der virkede og ikke virkede,
- en runde med tematiserede netværk og mere volumen på de enkelte forsøg, men hvor det administrative var for komplekst,
- og det seneste forsøg med syv velfærdsaftaler, der blev annonceret af statsminister Mette Frederiksen i oktober 2020. Velfærdsaftalerne er fordelt på tre fagområder: ældre, skole samt dagtilbud, og hviler på en (lokal)politisk forankring.
Innovation kræver stædigt arbejde
Den politiske forankring bed den norske delegation også særligt mærke i.
Her har den danske regering og dets politikere ydet en stor indsats i at samle kommunerne om projektet og engagere det politiske niveau i forsøgene.
"Vi kan ikke forvente, at innovation sker af sig selv – på trods af, at den nordiske arbejdskultur bærer præg af en høj selvstændighed blandt medarbejderne, hvilket bringer en del inkrementel innovation med sig. Men innovation skal man arbejde sammen om at få til at lykkes, og det kræver et stort engagement, stærk tillid og stædigt arbejde," lød det fra Pia Gjellerup, direktør i CO-PI.
"Hvis det bliver gjort rigtigt, får du en ordentlig ramme for at lave felt-eksperimenter, der giver et solidt vidensmæssigt grundlag for lovændringer."
En mental frisættelse
De danske frikommuneforsøg giver et mandat til kommuner om at afprøve nye ting og fjerner midlertidigt regler og paragraffer, der står i vejen for at prøve nyt.
Den form for frisættelse af medarbejdere, ledere og politikere, styrker muligheden for samarbejde med borgere og virksomheder om at udforske nye løsninger og services.
"Det er lidt innovationsnørdet, men jeg ser virkelig frikommune-tænkningen som en genial strukturel ramme for eksperimenter. Det er ikke overraskende at både vores norske kolleger, men også OECD er optaget af den. For hvis det bliver gjort rigtigt, får du en ordentlig ramme for at lave felt-eksperimenter, der giver et solidt vidensmæssigt grundlag for lovændringer. Samtidig giver rollen som frikommune en mental frisættelse og et mandat til at finde nye løsninger, så innovation kan trives," lød det fra chefkonsulent i CO-PI, Lene Krogh Jeppesen.
Ønske om gensidig læring
Hun afsluttede dagens møde med at sende ønsker afsted til nordmændene:
"Det bliver spændende at se, hvordan forsøgsordningen i Norge kommer til at fungere i praksis. Vi sender vores erfaringer med det, der virker og ikke virker afsted og venter spændt på den læring, vi formentlig kan hente tilbage," sagde Lene Krogh Jeppesen og tilføjede:
"Vil der mon være situationer, hvor vi direkte kan hente inspiration fra hinanden og på den måde få løftet innovationen til nye højder?"
"Vi havde behov for at danne os et helhedsbillede af mulighederne og udfordringerne ved at sætte kommunerne fri – og her fik vi både bekræftet en del af vores egen tænkning, men også set problemstillingerne i et nyt lys."
Aldrig set i Norge før
Norge har ikke tidligere givet sig i kast med et frikommuneforsøg, men ser et stort innovationsfagligt potentiale i at styrke de eksperimentelle ramme og øge tilliden.
Baggrunden for det norske besøg var derfor at hente inspiration og viden til det forestående arbejde.
"Det har været utroligt nyttigt at være på besøg hos CO-PI i dag, der adskiller sig fra vores andre besøg ved at være en neutral aktør. Vi havde behov for at danne os et helhedsbillede af mulighederne og udfordringerne ved at sætte kommunerne fri – og her fik vi både bekræftet en del af vores egen tænkning, men også set problemstillingerne i et nyt lys," sagde Bjørn Arild Gram, Kommunal- og distriktsminister i Norge.
Udover besøget hos CO-PI brugte den norske delegation tiden i Danmark på at besøge Indenrigsministeriet, KL, VIVE og Holbæk Kommune, der alle er involveret i de danske velfærdsaftaler.