Norge går foran med innovative offentlige indkøb: Nye klimavenlige hurtigbåde på vej

Hvordan anskaffer man en klimavenlig hurtigbåd til offentlig transport, når en sådan båd ikke findes på markedet?

Det var spørgsmålet i fylkeskommunen Trøndelag i det centrale Norge.

Svaret blev et flerårigt offentligt-privat innovationssamarbejde om at udvikle en ny type emissionsfri hurtigbåd – et samarbejde, hvor det særlige norske program for leverandørudvikling spillede en væsentlig rolle.

Vil reducere CO2-udslip

Mindre hurtigbåde til passagertransport er en vigtig del af den offentlige transport på den norske vestkyst, hvor landskabet er præget af dybe fjorde og mange småøer. Hurtigbådene er dog en af de mest klimaskadelige transportformer, der findes, da bådenes CO2-udslip er betydeligt højere end eksempelvis færger eller dieselbusser.

I Trøndelag fylkeskommune – svarene til en region eller de tidligere amter i Danmark – står offentlig transport for 85 procent af CO2-udslippene fra fylkeskommunens egen drift, og hurtigbådene er den største enkeltkilde til CO2-udslip i den offentlige transport.

Fylkeskommunen har et mål om at reducere emissionerne fra kommunens egen drift med 50 procent inden 2030, og derfor er energiforbrug og energikilder i dag et væsentligt element i alle udbud og indkøb i fylkeskommunen.

Bred og åben dialog

Da Trøndelag i 2016 stod foran et nyt udbud af hurtigbådsforbindelser, valgte fylkeskommunen at gå i en bred og åben dialog med markedet om mulighederne for at udvikle nye og mere miljø- og klimavenlige løsninger for hurtigbåde. Emissionsfri hurtigbåde, som drives af eksempelvis batterier eller brint, findes nemlig ikke på markedet i dag.

"De norske fylkeskommuner er samlet set den eneste storkunde til hurtigbåde, og samtidig har vi på leverandørsiden i Norge en stærk maritim industri. Det gav os ideen til, at vi måske kunne udvikle noget sammen," siger Lars Fabricius, rådgiver og projektleder i Trøndelag fylkeskommune.

fylkeskommunen besluttede at gennemføre en såkaldt dialogkonference med leverandørerne. Konferencen og det efterfølgende innovationsforløb skete med ekspertbistand fra det nationale norske program for leverandørudvikling (LUP).

Fremme innovative offentlige indkøb

LUP er et samarbejde mellem offentlige og private aktører og har som mission er at fremme innovative offentlige indkøb.

"LUP var en sparringspartner tidligt i projektet og var med til at facilitere den første dialogkonference," siger Lars Fabricius og fortsætter:

"De har et godt kendskab til erhvervslivet og var blandt andet med til at sikre, at vi kom i kontakt med de vigtigste aktører på område."

Behov frem for specifikke krav

Formålet med dialogkonferencen var at få input fra leverandører om, hvordan fylkeskommunen kunne få dækket sit behov for klimavenlige hurtigbåde, og leverandørerne blev opfordret til at komme med ideer og forslag til de bedste løsninger i en ikke-forpligtende dialog.

På dialogkonferencen deltog blandt andre teknologivirksomheder, batteriproducenter, bådebyggere, rederier, energileverandører og iværksættervirksomheder. En række af dem blev efter konferencen inviteret til 1:1-møder med fylkeskommunen for at præsentere deres ideer til løsninger nærmere.

"Dialogkonferencen fungerede rigtigt godt. De er en fin metode til at etablere kontakt mellem os som kunde og det, som erhvervslivet kan tilbyde. Vi går ikke ud og siger specifikt, hvad vi vil have, men fortæller hvilke behov vi har, og spørger leverandørerne, hvad de har af ideer til løsninger. Det giver mulighed for at drøfte og vurdere forskellige løsningsforslag," siger Lars Fabricius.

Gik sammen om et udbud

På dialogkonferencen i 2017 deltog også en række andre norske fylkeskommuner, der ligeledes har behov for at anskaffe klimavenlige hurtigbåde i de kommende år. De ville gerne deltage i udviklingsprocessen sammen med Trøndelag, og dermed kom projektet op i en større skala.

Det førte frem til, at 11 fylkeskommuner i 2018 gik sammen om et prækommercielt udbud, hvor man tilbød op til fem leverandører en kontrakt på at udvikle et koncept for en ny klimavenlig hurtigbåd.

Alle leverandører i projektet kunne få dækket 75 procent af udgifterne op til to millioner norske kroner til udvikling og test af et nyt hurtigbådskoncept.

Det offentlige tager en del af risikoen

I forbindelse med udbuddet blev der afholdt endnu en dialogkonference, hvorefter syv konsortier med tilsammen 30 virksomheder afgav bud. Fem konsortier blev valgt ud og tildelt en kontrakt med udviklingsmidler, som hovedsageligt kom fra statslige støtteordninger.

"Leverandørerne har været meget positiv over for modellen med dialogkonferencer og prækommercielt udbud," siger Lars Fabricius og fortsætter:

"Det er en konkurrenceform, hvor virksomhederne har en stor grad af frihed, da vi som kunde kun definerer behovet og ikke løsningerne. Det er også en fordel for leverandørerne, at vi som kunde tager en stor del af risikoen ved udviklingsforløbet i forhold til et klassisk indkøb."

Endnu et udbud på vej

LUP fungerede i processen som en 'neutral' part, som fylkeskommunen kunne diskutere eksempelvis projektudkast og konkurrenceudvikling med uden at skulle gå ind i store processer med markedet.

I september 2019 kunne de fem konsortier efter godt halvandet års udviklingsarbejde præsentere deres forslag til nye klimavenlige hurtigbåde. Blandt løsningerne var såvel batteridrevne og brintdrevne hurtigbåde som hybridbåde, der kombinerer de to emissionsfri løsninger. Nu venter en ny fase i konkurrencen, hvor op til fire leverandørkonsortier i august 2021 kan få kontrakt på at designe, bygge og demonstrere en ny type hurtigbåd frem til 2026.

Fire norske fylkeskommuner er med i dette udbud, hvor de udvalgte konsortier ligesom i det første prækommercielle udbud vil få dækket en stor del af deres omkostninger i forløbet. Alene designfasen ventes samlet set at koste 75-100 millioner norske kroner, hvis der er fire konsortier, mens selve bygningen af fire hurtigbåde vil løbe op i 500-600 millioner norske kroner.

Rummer en række fordele

På trods af en langstrakt og omfattende proces rummer modellen med dialogkonferencer og prækommercielle udbud en række fordele, mener Lars Fabricius.

"Modellen egner sig kun til de situationer, hvor man ser et stort udviklingspotentiale og gerne vil have løst noget på en helt anden måde end i dag. For erhvervslivet er det kun interessant at være med, hvis de også kan sælge produktet til andre. Der skal være et markedspotentiale," siger Lars Fabricius.

Ifølge projektlederen bliver de offentlige virksomheder bedre indkøbere ved at anvende modellen med leverandørkonferencer og prækommercielle indkøb, hvor man sammen skaber innovation.

Er med i udviklingen og får bedre produkter

"Vi er som offentlig kunde med til at udvikle noget, men vi flytter kompetencerne derhen, hvor kompetencerne er - nemlig i erhvervslivet. Vi har i det offentlige traditionelt købt ind som om, vi var eksperter, hvilket vi ikke er, når det fx gælder emissionsfri hurtigbåde," siger den norske projektleder.

"Samtidig har vi i denne model en aktie med i udviklingen og køber ikke ind i blinde. I sidste ende får vi nogle bedre og mere værdifulde produkter, som passer perfekt til vores behov, men som ikke nødvendigvis er billigere," fastslår Lars Fabricius.