Midtvejsevaluering af velfærdsaftaler: "Her er den femte ingrediens, ingen må glemme"

Endelig blev den længe ventede midtvejsevaluering af, hvordan det går med de syv velfærdsaftalekommuner offentliggjort.

På overfladen kan det måske lyde tørt og tungt, men hvis du er bare en lille smule optaget af udviklingen af velfærdssamfundet, innovation, eksperimenter og ledelse, så er det altså værd at kigge på VIVE's midtvejsevaluering.

Det, vi tidligere har kaldt frikommuner og nu kalder velfærdsaftaler, er en unik dansk strukturel ramme for eksperimenter. Denne gang er det syv kommuner, der siden 2021 har fået mulighed for at identificere og afprøve nye løsninger på enten ældre-, dagtilbuds- eller skoleområdet. 

→ Læs VIVE's midtvejsevaluering (vive.dk)

Konkrete forsøg og bud på nye løsninger

Regering, Folketing og de syv kommunalbestyrelser har arbejdet på at fjerne så mange paragraffer og regler som muligt for at bane nye veje til velfærd.

Hvad synes vi så er interessant i denne evaluering?

Selvfølgeligt er de konkrete forsøg og bud på nye løsninger interessante at forholde sig til. Hvilket mønster er der i forsøgene? Kan andre kommuner også få værdi af at afprøve de løsninger, der lader til at give værdi? Hvad kræver det? Og er der løsninger man skal holde sig fra?

Det er absolut værd at holde sig nysgerrig på de aktiviteter i velfærdsaftalekommunerne, VIVE's evaluering her trækker frem i lyset.

Fire antagelser, der fører til positive resultater

Det er også relevant at forholde sig til det innovationsarbejde og den innovationsfaglighed, som er nødvendig for at få forstå problemer, få idéer til løsninger, designe forsøg, der afprøver løsninger og konkluderer, om de giver værdi. Der er mange mål og drømme om, hvad velfærdsaftalerne skal resultere i.

I midtvejsevalueringen udleder VIVE antagelser i velfærdsaftalerne om, hvad der kan føre til positive resultater og understøtte kvalitetsudvikling i forhold til den statslige regulering af velfærdsområderne:

• Regelfritagelser skaber rum for udvikling af nye lokale velfærdsløsninger. En frisættelse fra lovgivning og kommunale regler giver nye muligheder for nytænkning.
• Tillid og fagligt råderum skaber nye løsninger. Nye måder at løse velfærdsudfordringer vil spire frem, når der vises tillid og gives plads til faglighed.
• Resultater opstår i mødet mellem borgere og medarbejdernes faglighed. Borgernes møde med fagligt dygtige og omsorgsfulde offentligt ansatte gør den afgørende forskel.
• Medarbejderinddragelse og samarbejde er centralt for udvikling af velfærd. Medarbejdere og ledere tæt på borgerne skal inddrages i beslutninger omkring opgaveløsningen .

Virkeligheden er mere kompleks

Det er antagelser som føles intuitivt rigtige – selvbestemmelse, faglighed, tillid, at stole på den enkelte og væk med nogle meningsløse regler.

Virkeligheden er selvfølgelig noget mere kompleks. Regler og arbejdsgange skaber også tryghed hos den enkelte medarbejder. Og fagfaglighed er ikke nødvendigvis i sig selv 'nok' til at skabe nye og bedre løsninger.

VIVE kigger da også på kontekstuelle betingelser for, at det nye sker.

Innovation som femte ingrediens

Vores påstand er, at innovationsfagligheden er den femte ingrediens, der ikke er italesat i antagelserne, men som er en væsentlig ingrediens i at finde de nye løsninger, vi desperat har brug for.

Forud for det kommunale topmøde, som foregik i samme uge som lancering af VIVE's evaluering, markerede KL og FH stort behov for, at vi gearer velfærdssamfund til fremtiden – for det, vi har nu, er 'langtfra rustet til den fremtid, der venter' (kl.dk).

Vi er ikke uenige. Og vi ser 'frisættelsen' som et muligt afsæt, hvorfra noget af denne fremtidsrustning kan foregå.

Læs også: CO-PI: Giv os innovationsfagligheden tilbage!

Innovationsfaglighed gør forskel

CO-PI følger og samarbejder med flere af velfærdsaftalekommunerne om at styrke innovationshøjden i velfærdsaftalearbejdet. Og her ser vi, at innovationsfagligheden gør en konkret forskel.

Det gør den fx, når man, efter den indledende inddragelse af begejstrede medarbejdere og borgere, står med en masse idéer og input, som skal omsættes fra den rene begejstring til forsøg og prøvehandlinger.

Altså når man går fra en potentielt god idé til at teste den gode idé og se, om den kan blive til en bedre løsning, til en innovation, der giver værdi.

Inddrage borgere i at være nysgerrige

Innovationsfagligheden gør også forskel, når man skal have nye og bedre løsninger ud af møderne mellem borgere og medarbejdere. For mødet mellem borgernes erfaringsekspertviden og medarbejdernes stærke faglige viden skal have et element af innovationsfaglig viden for ikke alene at lave god opgaveløsning, som den ser ud nu, men for også at nytænke den og se muligheder og nye veje at gå.

Og det gør den fx, når vi skal skelne imellem inddragelse af borgere (og virksomheder og andre aktører) i at finde nye og bedre løsninger – og inddragelse af borgere i opgaveløsningen.

At inddrage borgere i at være nysgerrig på ting, der ikke virker, ting der kunne være andre svar på, at teste de mulige andre svar er noget andet end at inddrage borgere i den daglige service, når vi fx lytter til borgernes behov når de flytter på plejecenter, eller til børn og forældres ønsker og behov i forhold til trivsel, læring og gode hverdagsliv i skoler og dagtilbud.

Forsøg forudsætter ikke fritagelse

Midtvejsevalueringen indikerer, hvad også har været tilfældet i de tidligere frikommuneforsøg, at en del forsøg faktisk ikke forudsætter fritagelse fra statslige og kommunale regler.

Det italesættes også af flere af de kommuner vi samarbejder med om at styrke innovationshøjden i velfærdsaftalearbejdet. Ofte med en undrende tone: 'Hvorfor gik vi ikke bare i gang?'

Vores svar er: Fordi der er så meget andet man også skal og vil. Det skorter ikke på initiativer og gode idéer til udvikling af velfærd både fra politikere, chefer, ledere, medarbejdere og borgere. Og i en tid hvor velfærdsområderne og samfundet er pressede på at få de demografiske ender til at hænge sammen, så kræver det nye løsninger og skarpe prioriteringer.

Har givet anledning og fokusering

Velfærdsaftalerne og i dette tilfælde en særlig udpegen og et opkald fra statsministeren giver en anledning og en fokusering på et område og store forventninger til at skabe nye resultater.

Den anledning har kommunerne brugt til at gå bredt og mere eller mindre systematisk i gang med at høste idéer fra borgere og medarbejdere, som er omsat til mere eller mindre systematiske forsøg.

Vi glæder os til slutevalueringen og eftermålingen.

→ Læs VIVE's midtvejsevaluering (vive.dk)