Godt 70 rådgivere og anlægsudviklere havde lagt vejen forbi IDA Conference for at høre oplæg om materialestrømme, perspektiver for genanvendelse og udfordringer med forskelle i myndighedsbehandling.
Markedsdialogen var kulminationen på en forudgående behovsafklaring blandt deltagerne i skaleringsprocessen.
Partnerne har sat sig det mål, at de sammen vil efterspørge rådgivning og løsninger for et reduceret råstofforbrug i offentlige anlægsprojekter.
→ Læs om skaleringsprocessen: Sammen om mindre råstofforbrug
Nye veje til reduktion af råstofforbrug
En markant reduktion i forbruget af råstoffer er centralt for den grønne omstilling af anlægsbranchen - og den omstilling kan en fælles offentlig efterspørgsel være en stærk drivkraft for.
Den røde tråd i markedsdialogen var genanvendelse af overskydende materialer og anvendelse af alternativer til jomfruelige råstoffer i anlægsfasen. Bygherrerne efterspurgte input til, hvordan man kan gå nye veje, fx når det gælder genanvendelsen af overskydende materialer som jord, kalk og moræneler.
KLAR Forsyning: Vi vil gøre noget nu
Jorden fylder meget i landskabet, og bortkørsel af overskydende jord tynger CO2-udledningen, hvilket projektleder Bettina Precht Simonsen fra KLAR Forsyning kom ind på i sit oplæg:
"Når vi kigger på dette typiske ledningsprojekt, kan vi se, at selvom der i udbudsmaterialet har stået, at jorden skal genanvendes, så er der kun genanvendt 500 tons jord, mens 10.000 tons nye råstoffer blev kørt til, og 12.000 tons overskudsjord er bortskaffet – altså langt fra det ønskede. Vi ønsker ikke at vente på, at andre gør noget – vi vil gøre noget nu," sagde Bettina Precht Simonsen og fortsatte:
"Det kræver, at vi tager en dialog med blandt andet vejmyndigheder om de krav, der stilles, når vi reetablerer vejene. Men det kræver også, at vi kigger på, hvordan vi selv gennemfører projekterne. Forhåbningen er, at vi kan udvikle og genbruge nogle principper, når vi laver ledningsprojekter i flere forskellige kommuner. Den største udfordring er, at det, vi indarbejder i vores udbud, og som vores ingeniører er gode til at skrive ind, ikke er det, der udføres i praksis. Rammerne er ikke til det endnu, så vi skal gøre det anderledes fremover."
→ Book et online dialogmøde med partnerne i skaleringsprocessen
Myndigheder og lovgivning skal følge med udviklingen
Flere af bygherrerne påpegede, at myndighedsbehandlingen skal følge med udviklingen. Uensartet myndighedsbehandling må ikke være en barriere for genanvendelsen af overskydende materialer. Et synspunkt, mange af deltagende var enige i.
KOMMUNER OG FORSYNINGSSELSKABER - KOM MED I SKALERINGSPROCESSEN
Skaleringsprocessen om mindre råstofforbrug samler offentlige bygherrer om fælles markedsdialog med de private leverandører.
Jo flere offentlige bygherrer der er med, jo bedre. Det sender et stærkere signal til virksomhederne om, at der vil være forretning i at udvikle nye løsninger. Alle offentlige aktører, der ønsker at eller allerede arbejder med at reducere råstofforbruget, kan løbende blive en del af skaleringsprocessen.
Sammen kan offentlige bygherrer:
- Dele viden og formulere de udfordringer vi har, når vi vil bygge med færre råstoffer.
- Gå til markedet med skala bag vores behov.
- Reducere transaktionsomkostninger ved at udvikle nye løsninger. Skal I med?
- Skaleringsprocessen samler offentlige bygherrer om fælles markedsdialog med de private leverandører.
Læs mere om skaleringsprocessen Sammen om mindre råstofforbrug
Anerkend jorden som en vigtig ressource
Kasper Mirsbach Henkel, teamleder i Miljøsektionen, HOFOR, kom ind på, hvad der skal til for at ændre synet på den overskydende jord i anlægsarbejder:
"Vi kender output fra vores projekter, men har ikke et samlet overblik over input. Derfor kan vi godt tænke os at udbygge viden om hele materialeflowet på tværs af vores projekter. Vi skal have skabt et overblik, så vi kan gennemskue potentialet for genbrug af vores ressourcer," sagde han og fortsatte:
"Som bygherre er det vores håb, at vi på sigt anerkender jorden som en vigtig ressource. Vi ser, at myndighederne ikke tilskriver jorden en større værdi – så det er en del af vores opgave at formidle, at der ligger guld nede i vores gravearbejder. Vi ønsker, at man kan få kickstartet det, så myndighedsbehandlingen bliver en smule mere lempelig."
I HOFOR arbejdes der i øjeblikket på tværs i organisationen for at indsamle data om input og output af råstoffer, da den viden lige nu ligger spredt forskellige steder i organisationen.
Efterlysning: Konkret rådgivning om materialestrømme
Michael Bachmann, fagleder og Nicolai Frobøse, miljø- og myndighedskoordinator fra Metroselskabet, efterlyste også konkret rådgivning og sparring, der kan bidrage til sikre et bedre overblik over anvendelsesmuligheder for forskellige kvaliteter af afgravet jord fra kommende projekter:
"I forhold til de næste store anlægsprojekter er der tid til at få input og rådgivning på området, som sparring til den erfaring, vi i forvejen har. Der er en masse udfordringer, eksempelvis at sikre at metoder og processer tilpasses – der skal være plads i projektet til, at vi kan afgrave dette materiale selektivt uden at forsinke fremdriften. Vi skal undgå, at alle de ambitioner, vi har, falder til jorden på grund af uforudsete ”oplysninger” om jorden. Nødvendig viden om jordens geotekniske egenskaber, kvaliteter og forureningsniveau skal sikre dette”, ” sagde Michael Bachmann.
Selektiv afgravning kan spare ressourcer
På markedsdialogen fortalte Metroselskabet mere om visionen om, at jord, kalk og moræneler fra de store metroprojekter skal kunne anvendes i andre anlægsarbejder i nærheden af metroprojekterne. De geotekniske forundersøgelser, forklarede Metroselskabet, skal udvides for at give et mere præcist billede af, hvilke egenskaber jorden har, så genanvendelsen kan ske fra det øjeblik, at jorden forlader udgravningsstedet:
"Vi har ikke plads til at oplagre materiale. Hvis vi har fokus på udvidede forundersøgelser, kan vi lave en mere selektiv afgravning. Kan man lave et tættere net af disse undersøgelser, så vil vi blive klogere på den geologiske og geotekniske opdeling af lagfølgen, hvilket også kan inkluderes i udbudsmaterialet og derved øge forudsætningerne for at spare en stor del ressourcer," sagde Michael Bachmann.
"Lige nu har vi ikke så mange metroprojekter med stort volumen i gang. Den kommende metrolinje M5 kan muligvis give 2 mio. tons overskudsjord fra skaktene - selvfølgelig afhængigt af, hvilken linjeføring der vælges. Der ligger en værdi i at udarbejde en kortlægning af det: et katalog, hvor man kan udbyde disse store jordmængder. Skakte står for hovedparten af materialerne, som hovedsageligt vil være kalk," forklarede han.
"Selvom om størstedelen af overskudsmaterialerne forventes at skulle anvendes til nyttiggørelsesprojektet Lynetteholmen, så vil noget af materialet potentielt set kunne bruges til jordforbedring, jordstabilisering eller til industrielt brug, eller som direkte erstatning for råstoffer," sagde Michael Bachmann.
→ Se præsentationerne fra markedsdialogen og læs mere om skaleringsprocessen
Bygherrer til rådgivere og anlægsudviklere: Det er nu, I skal på banen!
Bolden er nu givet op til interesserede rådgivere og leverandører. Det er muligt at booke individuelle dialogmøder med enkelte eller flere af partnere fra skaleringsprocessen.
Helle Hagen Blæsbjerg, teamleder Vejdirektoratet, sagde afslutningsvist:
"Jeg synes, at der er kommet mange gode ting frem i dag, og det giver mulighed for selvindsigt. Der, hvor jeg kommer fra i Vejdirektoratet, skal vi levere hurtigt og effektivt. Men hvornår har vi tiden til at tænke bæredygtigt? Der er et paradoks i, at dem, vi skal samarbejde med i forhold til jord, kræver, at alle har tid til at tænke bæredygtighed og arbejde effektivt. Det er helheden, der skal til for at vi kan gøre det."