Kunstig intelligens skaber tryghed for patienter – og sparer tid for sygeplejersker

10 minutter pr. patient – hver eneste dag.

Så meget tid sparer sygeplejersker med en ny løsning baseret på kunstig intelligens.

Løsningen er trådløs sensorer, der indsamler sundhedsdata som hjertefrekvens, blodtryk og iltmætning i realtid – og sender en alarm til personalets arbejdstelefon, hvis patientens tilstand forværres.

Mere tid til direkte patientpleje

Det er et stort skridt frem i forhold til manuelle punktmålinger, hvor sygeplejersker selv måler sundhedsdata og efterfølgende taster dem ind i systemet.

Samtidig er patienterne tryggere, fordi målingerne udføres kontinuerligt – hvilket gør, at potentielle problemer hurtigere kan opdages og behandles.

"Med den nye løsning kan sygeplejerskerne bruge mindre tid på manuel overvågning og mere tid på direkte patientpleje. Samtidig forbedrer vi den kliniske kvalitet og patientsikkerheden – og øger trygheden," siger Mia Lind Jepsen, projektsygeplejerske på WARD-projektet i Anæstesiologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Udviklet i samarbejde

WARD-projektet er skabt af de to overlæger og professorer Christian S. Meyhoff (Bispebjerg og Frederiksberg Hospital) og Eske Kvanner Aasvang (Rigshospitalet) i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Projektet har udviklet algoritmer, der analyserer og sorterer de store datastrømme af sundhedsdata, sensorerne opsamler.

Sammen med en brugervenlig app udgør det et samlet klinisk supportsystem.

Manuelle punktmålinger

Mia Lind Jepsen er projektsygeplejerske og står blandt andet for at teste, udvikle og implementere løsningen i den praktiske virkelighed.

Netop den praktiske virkelighed er årsagen til, at projektet blev igangsat:

På et sengeafsnit går sygeplejersken typisk ind til en patient om morgenen og måler blodtryk, temperatur, puls og iltmætning.

De vitale data bliver herefter tastet manuelt ind i systemet, og så får sygeplejersken en Early Warning Score (EWS). EWS er et tal fra 0 til 20, der indikerer, hvor meget patienten afviger i forhold til normalområdet, og hvornår næste måling skal udføres.

Forhindringer og små papirsedler

De enkelte vitalparametres værdi er vigtige for patienternes forløb: Hvis en patient ligger med målinger under det normale, har det betydning for dødelighed, komplikationer og genindlæggelser. Derfor skal udsving i vitale parametre opdages så hurtigt som muligt.

"Jeg har været på en akutafdeling i ni år og har godt indblik i, hvordan hverdagen fungerer. Når der skal udføres punktmålinger, sætter vi udstyret på patienten, skriver data ned på små papirsedler, piller udstyret af igen – og så løber vi ind til computeren og skriver det ind i systemet. Vi har mulighed for at anvende en telefon til at indtaste værdierne manuelt, men den tager vi typisk ikke med ind på en isolationsstue, og der er ikke altid nok telefoner til alle," siger Mia Lind Jepsen.

"Ofte bliver man forhindret i at skrive målingen ind. Så har man pludselig lavet noget andet i en time, og så er det ikke længere en ny måling. Samtidig kan nogle patienter udvikle sig hurtigt fra en score 0 til en score 8 mellem to målinger. Det når vi ikke at fange i opløbet."

Letter sygeplejerskernes arbejdsdag

Mia Lind Jepsen oplister en række funktioner ved den nye app, som alle letter sygeplejerskernes arbejdsdag:

• Overblik: På app'ens startskærm er et samlet overblik over de patienter, man har fået tildelt (og man kan udskrive og tilføje nye patienter) – og inde på den enkelte patient er et enkelt overblik over de vitale værdier.
• Fleksibilitet: Får man en alarm, har man mulighed for enten at tilse patienten med det samme, viderestille alarmen til en anden sygeplejerske, hvis man ikke har mulighed for at tilse – eller udskyde alarmen, hvis patienten fx er optaget af en anden aktivitet.
• Kontinuitet: App'en registrerer vitale sundhedsværdier kronologisk og kontinuerligt døgnet rundt.
• Dokumentation: Sygeplejersken kan med et enkelt swipe overføre vitale parametre direkte til journalen – uden at skulle indtaste data manuelt (denne funktion er udviklet og implementeres snart)

Alarmerer ikke personalet unødigt

Især algoritmen, som er udviklet til den nye løsning, er vigtig, fordi den – ved hjælp af kunstig intelligens – sorterer irrelevante udsving i målingerne fra for ikke at alarmere personalet unødigt.

På den måde reduceres antallet af alarmer betydeligt til et håndterbart antal, forklarer Mia Lind Jepsen.

"Algoritmen er i stand til at køre flere parametre sammen og skabe klinisk billede. For eksempel ved et lavt blodtryk og høj hjertefrekvens. Et blodtryk i den lave ende er ikke i sig selv faretruende ved en rask, sund og veltrænet person – men i kombination med en høj hjertefrekvens over længere tid kan det være ét udsving, personalet bør rette sin opmærksomhed imod. Det hjælper algoritmen med at analysere og sortere i."

Udviklet i tæt samarbejde med personalet

Mia Lind Jepsen forklarer, at den nye løsning er udviklet i tæt samarbejde med personalet på de afdelinger, der skal bruge den, så den møder deres specifikke behov og arbejdsrutiner.

Løsningen er som led i kliniske forsøg implementeret på ni afdelinger på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital.

Flere end 2.000 patienter har været igennem, og tilfredsheden fra personale og patienter har været høj.

Flere dokumenterede gevinster

Mia Lind Jepsen forklarer, at WARD-projektet allerede har ført til flere dokumenterede gevinster.

• Dels viser studier, at sygeplejersker i gennemsnit sparer omkring 10 minutter dagligt pr. patient i forhold til manuel EWS-monitorering.

• Derudover har WARD i direkte sammenligning vist sig at opdage komplikationer hurtigere end sundhedsfagligt personale – og at opdage komplikationer, som sundhedsfaglige ikke havde identificeret.

Forsker videre i nye sammenhænge

Næste skridt er ifølge Mia Lind Jepsen at teste implementering af løsningen i nye patientforløb og forske videre i, hvor WARD kan opspore nye sammenhænge.

"For eksempel vil vi i et nyt projekt omhandlende brug af kontinuerlig glukosemonitorering undersøge, om alarmer for afvigende glukoseniveauer kan forbedre diabetesbehandlingen hos indlagte patienter som skal opereres."

"Da vi samtidig kontinuerligt måler patienternes vitalparametre giver det os mulighed for at undersøge sammenhænge med afvigende vitalparametre og glukoseniveauer. Den viden vil give os en større forståelse – og potentielt føre til, at vi i fremtiden endnu tidligere kan opspore afvigelser og handle på dem," siger Mia Lind Jepsen.

Mere tryghed i eget hjem

Derudover bliver den nye løsning i et parallelt projekt – WARD Home – testet i eget hjem hos borgere, efter de er udskrevet. Her har patienterne sensorer på de første tre dage. Det sker for at reducere antallet af genindlæggelser. 

Formålet er at hjælpe læger og sygeplejersker med at opdage ændringer i patienternes tilstand tidligere end hvad der hidtil har været muligt.

"Vi udskriver dem på vanlig vis, og så sætter vi sensorer på patienterne og opretter dem i app'en, så sygeplejersken på akutafdelingen får data direkte ind. Det gør, at vi hurtigt kan reagere på udsving, der uopdaget ville føre til klinisk forværring og genindlæggelse," forklarer Mia Lind Jepsen.

"Det giver også tryghed for patienter med kroniske sygdomme som KOL. De oplever nu, at sygeplejersken i akutafdelingen ringer til dem og kan rådgive med det samme ved forværring. Andre gange bliver de vildt glade, når de har får et opkald, hvor en sygeplejerske siger, at alt er okay – og afvigelsen i vitalparametre var forbigående, og at patientens symptomer ikke giver anledning til bekymring."