Blandt højdespringerne er cloud, IoT og andre sensorteknologier.
Til gengæld er flere teknologier end tidligere år rykket længere ud.
Det viser Kommunernes Teknologiradar – en undersøgelse af 25 forskellige teknologiers modenhed og udbredelse i kommunerne.
Skal give overblik over teknologierne
Det er fjerde år i træk, at KL præsenterer Kommunernes Teknologiradar. Den skal gøre det nemmere for kommuner at få viden om – og overblik over – teknologierne og deres modenhed.
"Udviklingen af ny teknologi går hurtigt, og der er mange digitale løsninger at vælge imellem for kommunerne," forklarer Laura Skytte Andersen, konsulent i Digitalisering & Teknologi hos KL.
"Vi laver Kommunernes Teknologiradar for at give kommunerne et redskab til dialog og overblik over de mange digitale løsninger. Både de nyere teknologier, såsom teknologier inden for kunstig intelligens, men også de mere kendte teknologier, som apps og videoløsninger."
25 teknologier på fire stadier
Teknologiradaren indeholder 25 teknologier fordelt på fire modenhedsstadier: KLAR, AFPRØV, HOLD ØJE og AFVENT.
Inderst i radaren ligger KLAR-teknologierne. De er teknisk modne og i drift i mange kommuner.
Yderst ligger AFVENT-teknologierne. De er mindre teknisk modne og kun afprøvet i ganske få kommuner.
OM KOMMUNERNES TEKNOLOGIRADAR
→ Teknologiradaren er et digitalt værktøj, som viser forskellige teknologiers modenhed her og nu i kommunerne.
→ Radaren indeholder 25 teknologier fordelt på fire modenhedsstadier: KLAR, AFPRØV, HOLD ØJE og AFVENT.
→ Værktøjet består af en samlet teknologiradar og radarer for otte fagområder. En teknologis placering i de forskellige radarer er baseret på teknologiens tekniske modenhed, der er vurderet af forskere fra DTU – og teknologiens udbredelse i kommunerne, der er indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne
→ Samtlige 98 kommuner har svaret på den bagvedliggende spørgeundersøgelse, og radaren er dermed den mest komplette oversigt over det kommunale teknologilandskab.
Dialogværktøj – ikke facitliste
Teknologiradaren er et dialogværktøj, snarere end en facitliste, understreger Laura Skytte Andersen.
Målet er, at Teknologiradaren giver kommunerne et afsæt i deres drøftelser om teknologi: Hvilke teknologier er modne? Og er nogle af de teknologier relevante for os?
"Den dialog er målet med Teknologiradaren. Det vigtige er ikke hvilken teknologi, kommunerne tager i brug. Det vigtige er, at kommunerne har en dialog om teknologi, inden de indkøber den og kaster ressourcer efter den," siger Laura Skytte Andersen.
Udviklingen går i flere retninger
Første udgave af Kommunernes Teknologiradar udkom i 2020. 2023-udgaven adskiller sig ifølge Laura Skytte Andersen fra tidligere års radarer, fordi den viser, at teknologiudviklingen går i flere retninger.
"Størstedelen af teknologierne bliver mere modne, men samtidig er der en række teknologier som bliver mindre modne og rykker længere ud i radarens felter for 'hold øje' og 'afvent'," siger Laura Skytte Andersen og fortsætter:
"Det er meget nærliggende at se det som udtryk for, at kommunerne er blevet mere selektive i valget af teknologi, og at de i højere grad bruger deres ressourcer på at få de mere modne teknologier til at virke i praksis og løfte servicen."
IoT til indeklima og skraldeinformation
I år er det i øvrigt særligt værd at bemærke Internet of Things (IoT), forklarer Laura Skytte Andersen.
"Teknologien er blevet mere moden og udbredt, og vi hører fra kommunerne, at IoT bliver brugt på tværs af opgaver. Lige fra indeklimastyring og intelligent skraldeinformation, til søvnmåtter på social- og sundhedsområdet," siger Laura Skytte Andersen.
"Robotic Process Automation (RPA), som bruges til at automatisere rutineprægede arbejdsgange, er også gået meget frem i år," tilføjer hun.
VIL DU VIDE MERE?
Du er velkommen til at kontakte:
Laura Skytte Andersen
Konsulent, Digitalisering & Teknologi, KL
33 70 34 43 | [email protected]