CO-PI er i samarbejde med en række offentlige og private parter allerede godt i gang med to skaleringsprocesser inden for grøn omstilling – en om mindre råstofforbrug og en om emissionsfri arbejdsmaskiner.
Men hvorfor har vi brug for skaleringsprocesser, hvad er det metoden kan, og hvordan er de første erfaringer med at bruge den på det grønne område? Vi spørger to innovationskonsulenter fra CO-PI, som er involveret i de aktuelle skaleringsprocesser – Julie Munk og Lærke Møller Sandsdalen.
Tiden kalder på handlekraft
"Vi lever i tid med megakriser og megakompleksitet, som kalder på innovation inden for klima, miljø og grøn omstilling, og det haster. Vi kan øge hastigheden ved fra begyndelsen at skabe en større offentlig efterspørgsel, som gør det mere attraktivt for markedet at udvikle nye løsninger. Det er det, CO-PI’s skaleringsprocesser kan bruges til," siger Lærke Møller Sandsdalen.
Klimakrisen kalder på radikal innovation, og den nye metode rummer netop et potentiale til, at parterne sammen skaber noget helt nyt.
"Skaleringsprocessen gør det muligt at kigge på tværs og adressere flere sidestående innovationsbehov på samme tid. Den er også operationel og faciliterer fælles engagement og handlekraft omkring grøn omstilling," siger Julie Munk.
Læs også: Erfaringer fra Norge: "Et skift til emissionsfrie arbejdsmaskiner kræver støtteordninger"
Flere sammen om risici ved nye løsninger
I CO-PI's skaleringsprocesser samles flere offentlige organisationer om en fælles erkendt udfordring. De offentlige organisationer arbejder sammen om at udforske og formulere et fælles behov og er i løbende dialog og udvikling med markedet om at finde nye løsninger.
Med metoden etableres et fælles, struktureret og ligeværdigt samarbejde om innovation, som involverer både offentlige og private parter samt vidensmiljøet.
"Processen er med til at aflaste risikoen for de enkelte aktører i den grønne omstilling, i og med at flere tester tingene af på en gang. Det bliver tydeligere, hvad det offentlige skal stille til rådighed af viden og data, for at markedet kan tage sin del af risikoen. Det skaber værdi for alle parter," siger Julie Munk.
FÆLLESOFFENTLIG SKALERING AF INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB
- Danmark har et væsentligt potentiale for at øge innovationseffekten af de 380 mia. kr., som årligt anvendes til offentlige indkøb, så de offentlige investeringer i højere grad bidrager til løsning af komplekse samfundsudfordringer.
- Mens det er let at finde enighed om potentialet i offentlige investeringer, er det sværere at finde praktiske veje til at nå målet.
- Med fælles offentlige skaleringsprocesser med seks centrale skridt arbejder flere offentlige organisationer sammen og er i løbende dialog med markedet.
- Processen har særligt to afgørende faktorer: volumen blandt indkøberne og en skærpet behovsafklaring. Processen samler aktører og skaber synergi og udvikling fra den fælles nysgerrighed og hele vejen frem til en samlet hensigtserklæring om nye og ensartede udbudskrav.
- Den fællesoffentlige skaleringsproces er desuden kendetegnet ved, at den er initieret, faciliteret og drevet af en fælles facilitator (CO-PI), der ikke alene bringer de offentlige aktører sammen, men også inddrager andre projekt, skalerings- og videnspartnere undervejs i processen, samt har ansvar for at inddrage og skabe samarbejde med private aktører i processen.
Fælles udforskning af behov
I de to aktuelle skaleringsprocesser har CO-PI taget hul på de to første faser af processen med blandt andet screening af interessenter og værdikæde og matchmaking offentlige indkøbere. Nu er man sammen med parterne i processerne gået i gang med den fælles behovsudforskning, hvor der i hver proces tegner nogle centrale spor, der skal arbejdes videre med i den kommende tid.
I skaleringsprocessen om emissionsfrie arbejdsmaskiner er parterne Københavns Kommune, Metroselskabet, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune, Aarhus Havn og Middelfart Kommune. Parterne er foreløbigt blevet enige om at udforske behovet i forhold til bl.a. udbud og kontrakter og et teknik- og priskatalog for maskiner og drivmidler.
"Vi skal i den videre behovsudforskning fx se på, hvordan udbud kan formuleres, så de er dynamiske i forhold til, at markedet på dette område udvikler sig meget i disse år, mens de samtidig skal formuleres på en måde, hvor det ikke er muligt at omgå intentionen med kravene," fortæller Lærke Møller Sandsdalen.
Mere viden om muligheder ved genanvendelse
I skaleringsprocessen om mindre råstofforbrug er parterne Region Sjælland, Gate21, HOFOR, Metroselskabet og Vejdirektoratet. Her er det bl.a. besluttet at gå videre med en arbejdsgruppe for kortlægning af eget træk på råstoffer og en markedsdialog vedrørende bygherrerådgivning.
"Den indledende proces har blandt andet vist, at der er behov for bygherrerådgivning inden for nye områder. Rådgiverne skal have mere viden omkring muligheder og risici ved genanvendelse af jord og beton. Derfor skal der gennemføres en markedsdialog med bygherrerådgivere om, hvad de kan levere," siger Lærke Møller Sandsdalen.
Læs også: Fællesoffentlig skalering af innovative offentlige indkøb
En ny måde at tænke på
På baggrund af de første erfaringer med skaleringsprocesserne i en dansk kontekst har CO-PI’s innovationskonsulenter fået indtryk af, at der er stor interesse for at arbejde med metoden og engagere sig i processen på det grønne område. Metoden stiller imidlertid nogle andre krav til aktørerne end en mere traditionel innovations- eller indkøbsproces.
"Processen er – i større eller mindre grad – en ny måde at tænke på for offentlige indkøbere. I stedet for at gå efter en bestemt løsning, skal man tale om udfordringer, udforske behovene og fokusere på, hvordan man kan være med til at løse nogle af samfundets store udfordringer gennem egne udbud og indkøb," siger Lærke Møller Sandsdalen.
Og selv om, der er forskelle på både parternes interesser og deres erfaringer med innovationsarbejde, har det ikke vist sig svært at finde udfordringer og behov, som man er fælles om.
"Det indledende arbejde i skaleringsprocesserne har vist, at aktørerne har mange af de samme behov, når det gælder grøn omstilling inden for de områder, som processerne beskæftiger sig med. Der er en fælles forståelse af, at det er nødvendigt at kigge på tværs af behov og interesser og sammen skabe en reel grøn omstilling," siger Julie Munk.