Klimafolkemødet 2025: Helt elektrisk og råstof til eftertanke

Fremtidens byggeplads er stille, cirkulær – og kræver mod. Når gravemaskinerne arbejder lydløst, og jorden ikke længere fragtes væk i lange lastbilkøer, men i stedet genbruges på stedet, så er det ikke kun teknologien, der har ændret sig.

Det er også vores måde at tænke byggeri, udbud og fælles ansvar på.

CO-PI's to debatter på Klimafolkemødet i Middelfart viste, hvordan visioner om grøn omstilling i byggeriet nu er stærkt på vej til at blive virkelighed.

Udover debatterne havde CO-PI også fået foretræde for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, der holdt et åbent udvalgsmøde på Klimafolkemødet. 

Det usynlige bevis på forandring

Den første debat 'Elmaskiner fra Esbjerg til Østerbro', der foregik den torsdag den 28. august, bragte dugfriske erfaringer fra aktuelle projekter og samarbejder på scenen.

"I starten opdagede jeg det faktisk ikke" fortæller Sophie Krog Agergaard, innovationskonsulent og nabo til en eldrevet byggeplads i København.

Det, hun ikke opdagede, var netop pointen: Fraværet af støj og diesellugt.

"Det er faktisk det her fravær, der er ret fantastisk," sagde hun og pegede på, at byggepladsen i stedet vækker nysgerrighed og skaber samtaler:

"Folk bliver nysgerrige. Det bliver lovligt at snakke med folkene på byggepladsen."

Byggepladsens grønne transformation

Det er ikke kun naboerne, der mærker forskellen. Eldrevne maskiner gør også hverdagen bedre for dem, der arbejder på pladsen.

"Arbejdsmiljøet er meget bedre. Vi kan snakke sammen i stedet for at råbe," fortalte Tino Als, produktionsleder hos NCC.

Men det er ikke nok at skifte diesel ud med strøm. En dybere forandring er i gang – og det handler om, hvordan vi tænker materialer, kontrakter og partnerskaber.

9 millioner ton jord – og et stort problem

Hvert år flytter Danmark 9 millioner ton jord i forbindelse med anlægsprojekter. Det svarer til en kæde af lastbiler hele vejen fra Middelfart til Baghdad!

Det er dyrt, ressourcekrævende og langt fra bæredygtigt.

"Vi bruger råstoffer som om, de er uendelige. Det er de ikke," sagde moderator Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI, da han åbnede fredagens debat 'Råstof til eftertanke'.

Jorden er en værdifuld – og knap – ressource. Og flere aktører viser nu, at det faktisk kan lade sig gøre at gentænke håndteringen af den.

Genindbyg jord direkte på byggepladsen

Carsten Johansen, direktør i Dansk Anlægsteknik viste, hvordan våd og ubrugelig jord kan forvandles til materiale, som kan genindbygges på stedet og tilmed være billigere end at hente nye råstoffer:

"Men der er stadig mange steder, hvor lovgivning og tradition spænder ben," fortalte Carsten Johansen.

Torben Petersen, afdelingschef i Novafos fortalte, hvordan forsyningsselskabet har operationaliseret ambitionerne i konkrete krav: I deres rammeaftaler med entreprenøren skal 75 procent af jorden genindbygges – og det bliver målt og fulgt op.

"Det kræver mod – og det kræver, at vi som bygherre går forrest og også tør tage ansvar, når noget går galt."

Fra vision til virkelighed: Kontrakter med grønne krav

En tilsvarende revolution er undervejs, når det handler om maskinparken. Forsyningsselskabet Novafos og entreprenøren Nordkysten har indgået en milliardkontrakt, hvor det udelukkende er tilladt at bruge eldrevne og nul-emissionsmaskiner.

"Når vi taler bæredygtighed, så handler det ikke kun om klima. Det handler også om arbejdsmiljø og social ansvarlighed," forklarede Torben Petersen.

For Frank Schou Kruse, direktør i Nordkysten, er det afgørende med langsigtede partnerskaber, der skaber investeringssikkerhed:

"Banken presser os faktisk i grøn retning. De er nervøse for, at vi bliver irrelevante, hvis vi ikke går den vej."

Teknologien er der – nu mangler vi modet

Ifølge Jesper Høgh Bach fra Norlys kan der i dag leveres mobile powerbanks, som oplader en gravemaskine på 40 minutter. Teknologien er altså ikke problemet – det er viljen til at ændre praksis.

Charles Nielsen fra EWII sammenlignede situationen med elbilernes indtog:

"Det her er fuldstændig tilsvarende. Det handler om at placere ladepunkterne klogt – så flest muligt kan bruge dem."

Borgernes rolle

Men når jorden ikke længere bliver fjernet straks, eller når gaden er spærret i længere tid, så kræver det noget af borgerne.

"Er I klar til, at jorden ligger lidt længere foran jeres hus?" spurgte Ole Bech Lykkebo publikum. "Det skal I være, hvis vi skal lykkes med den her omstilling."

Politikerne Anders Møllegård, Middelfart Kommune og Line Ervolder, Region Hovedstaden, efterlyste en mere ensartet og modig praksis på tværs af kommuner:

"Vi har jord, der kan bruges. Vi har vilje. Men reglerne tolkes alt for forskelligt. Det skal vi have gjort op med," sagde Line Ervolder.

Ét samlet budskab: Tænk nyt. Sæt krav. Tag ansvar.

På tværs af begge debatter lød et klart budskab: Vi kan ikke blive ved som hidtil. Hverken når det gælder støj, dieselos, jord eller råstoffer.

"Det kræver mod at gøre noget andet, end vi gjorde i går," sagde Torben Petersen fra Novafos. "Men hvis vi ikke tør, så rykker vi os ikke."

Frank Schou Kruse fra Nordkysten sammenfattede det sådan:

"For mig er det her som overgangen til internettet. Hvis du om 10 år ikke er med i den her omstilling, så er du taber i markedet."

Og som Sophie Krog Agergaard sagde som afslutning på sit indlæg i debatten om emissionsfrie maskiner:

"Jeg håber bare, at elbyggepladser bliver noget, man ikke lægger mærke til – fordi det bare er det, vi gør."