Kapitel 2: Byggemodning 100 procent på el - planen lader til at holde

"Det her skal gerne blive det nye normale."

Sådan siger Kim Mejer, projektchef i entreprenørfirmaet Arkil A/S, når han fortæller om den første store byggemodning kun med elmaskiner i Danmark.

Sammen med Jesper Pelck, teamkoordinator i Esbjerg Kommune, leder han det ambitiøse projekt i Breinholtparken, hvor dieselmaskiner er skiftet ud med eldrevne alternativer.

Det er ikke længere kun snak – det er virkelighed. Og det er fyldt med erfaringer, som resten af Danmark kan lære af.

Erfaring: Elmaskiner kræver planlægning – men det virker

Kommunens målsætning har hele tiden været tydelig: Man vil omstille til emissionsfri anlægsarbejde og tage de første skridt i Breinholtparken. Men det kræver noget andet end diesel og vaner.

"Den vigtigste læring? Logistik er alt," siger Jesper Pelck.

Én ting er at anskaffe eldrevne gravemaskiner, dumpere og gummigeder – noget andet er at sikre strøm nok. Allerede fra starten af planlægningen tog Esbjerg Kommune dialogen med forsyningsselskabet og investerede i at opgradere en eksisterende transformatorstation. Det gav 315 ampere at arbejde med – og det viste sig at være tilstrækkeligt. Men det krævede overvejelser om maskinvalg, laderutiner og arbejdsmetoder.

Maskinparken: Gravemaskiner, gummiged og en 7 tons powerbank

Projektet i Breinholtparken benytter bl.a. en 23 tons eldreven gravemaskine fra Volvo, en gummiged og en såkaldt PU 500 kW powerpack. Powerpacken fungerer som en slags kæmpebatteri og vejer 7,6 tons.

"Vi har også prøvet at måle på, hvor langt maskinerne kan køre, før de skal lades igen. En typisk gravemaskine holder til omkring kl. 12.00 – så skal der en opladning til," forklarer Kim Mejer.

Med erfaringerne har man fundet et levedygtigt setup: To daglige ladninger til gravemaskinen, mindre ladninger til de øvrige maskiner og konstant overvågning af strømforbruget via et kontrolsystem.

Et nyt samarbejde mellem kommune og entreprenør

Modellen bag projektet er ikke kun teknisk – den er også organisatorisk ny. Esbjerg Kommune har valgt at udbyde projektet som Inddragende Byggeri – en samarbejdsform, hvor bygherre og entreprenør sammen udvikler løsningen i projektets indledende faser. Arkil blev valgt som partner, og modellen bygger på tillid og fælles risikostyring.

"Det gør en forskel, at kommunen selv tager ansvar for strømmen. Hvis vi selv skulle finde løsninger, risikerer vi at bruge unødige ressourcer," siger Kom Mejer.

Der blev samtidig indført en såkaldt ’Cost Plus-model’, hvor entreprenøren får dækket sine reelle udgifter plus et fast procenttillæg. Det har givet tryghed til at eksperimentere – og givet Esbjerg Kommune indsigter, de kan bruge i fremtidige projekter.

Eludgifter og strømkapacitet: Gør det dyrere?

Ja, det blev 20 procent dyrere i forhold til et traditionelt udbud. Men erfaringerne viser også, at mange af de oprindelige antagelser ikke holder.

"Vi troede, vi skulle bruge 315 ampere. I dag bruger vi 200. Og vi har ikke haft driftsstop," fortæller Jesper Pelck.

Det handler ikke om at overdimensionere, men om at tilpasse. På sigt kan færre ampere og bedre viden føre til lavere omkostninger. Og i takt med, at flere entreprenører investerer i eldrevne maskiner, bliver markedet mere modent og effektivt.

Fremtiden: Strategi, standarder og næste projekter

Kommunen arbejder allerede på næste skridt: En samlet strategi for emissionsfri anlægsarbejde. Samtidig sammenligner de CO2-aftryk fra Breinholtparken med tidligere, dieselbaserede byggemodninger.

"Når vi har alle målinger og erfaringer på plads, vil vi løfte det politisk og ledelsesmæssigt. Det her skal skaleres," siger Pelck.

Samtidig viser erfaringen fra Breinholtparken, at overgangen til el ikke blot handler om maskiner, men også om kultur. Det kræver fælles forståelse, tæt dialog og mod til at afprøve nyt.

"Det handler om samarbejde. Om at bygge noget nyt – sammen, som Jesper Pelck siger med et glimt i øjet."