Innovationsstafetten: "Vi skal systematisere processer for test, implementering og skalering af nye løsninger"

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med offentlig-privat innovation.

Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang er stafetten nået til Maj Britt Weidinger, videnscenterchef på Videnscenter for Velfærdsteknologi – VFV.

Videnscenteret indsamler, fastholder og videreformidler viden om velfærdsteknologi og udvikler og forbedrer digitalisering af undervisningen, så der opstår en sammenhæng mellem uddannelse og praksis.

Hvorfor arbejder du med innovation?

Jeg arbejder med innovation for at styrke vores elever på social- og sundhedsuddannelserne i at udvikle de kompetencer, der kræves i det 21. århundrede.

Innovation giver eleverne mulighed for at tænke kreativt og udvikle nye ideer, der kan forbedre livskvaliteten for borgere og patienter. Det er afgørende for at imødekomme de udfordringer, som sundhedssektoren står overfor.

Med den stigende anvendelse af velfærdsteknologi er innovative kompetencer nødvendige for at kunne tilpasse sig og bidrage til udviklingen inden for social- og sundhedssektoren.

Eleverne lærer at anvende moderne metoder og værktøjer, hvilket gør dem mere attraktive på arbejdsmarkedet.

Hvordan arbejder du i praksis med innovation i offentlig-privat samarbejde?

Jeg har blandt andet deltaget i et projekt, som er finansieret af Erhvervsfyrtårn Life Science i samarbejde med Furesø Kommune. Vi har udviklet et værktøj til innovation på sundheds- og velfærdsområdet.

Mit fokus i projektet har været at sikre, at eleverne får mulighed for at deltage i konkrete innovationsprojekter, hvor de får mulighed for at samarbejde med institutioner og private virksomheder.

Gennem samarbejde på tværs af sektorer lærer eleverne at kommunikere og arbejde effektivt med forskellige aktører.

Ved at deltage i forskellige innovationsprocesser, bliver eleverne rustet til at identificere udfordringer og tænke kreativt, for at finde løsninger. 

Hvorfor er det en god idé at samarbejde med private aktører?

VFV har social- og sundhedslevernes læring i centrum, hvor vores fokus er på det 21. århundredes kompetencer. Disse kompetencer omhandler samarbejde, innovation, kritisk tænkning, kommunikation m.m.

Gennem samspillet med private aktører får eleverne netop mulighed for et tværfagligt samarbejde, hvor de stifter kendskab til velfærdsteknologiske løsninger og udvikler færdigheder gennem hele deres uddannelsesforløb på en praksisnær måde. 

Og hvorfor er det så, det ikke "bare" sker af sig selv?

Det er ofte en udfordrende proces at samarbejde på tværs af sektorer, selv om det er af afgørende betydning for at fremme innovationen i sundhedssektoren. Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært, men et bud kan være af kulturel karakter.

Der eksisterer forskellige arbejdskulturer og værdier mellem uddannelsesinstitutioner og oplæringssteder samt private virksomheder – forskelle, der kan skabe misforståelser og barrierer for effektivt samarbejde.

Implementering af innovative løsninger kræver en høj grad af koordinering mellem de involverede parter. Manglende systematisk videndeling kan føre til fragmentering af indsatsen og gøre det vanskeligt at opnå fælles mål.

Både SOSU-skoler og oplæringssteder har begrænsede ressourcer, hvilket kan gøre det svært at prioritere og investere i nye samarbejdsformer og innovationsprojekter.

Desuden er uddannelsesforløbene for social- og sundhedselever komplekse med mange forskellige elementer.

At sikre sammenhæng mellem teori og praksis kræver en betydelig indsats fra alle parter. Der kan også mangle klare incitamenter for både skoler og oplæringssteder til at indgå i tætte samarbejder, især når det kommer til at dele ansvar og ressourcer.

For at overkomme disse udfordringer er der behov for en aktiv indsats fra alle involverede parter.

Det kræver strategisk planlægning, åbne kommunikationskanaler og vilje til at investere tid og ressourcer i samarbejdet. Kun gennem et vedholdende fokus på at bygge bro mellem de forskellige aktører, kan vi skabe et dynamisk og innovativt sundhedsmiljø, der gavner både eleverne og sektoren som helhed.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Videnscenter for Velfærdsteknologi (VFV) har formået at samle de 14 social- og sundhedsskoler om at forberede elever på fremtidens arbejdsmarked, hvor velfærdsteknologi spiller en stadig større rolle.

Vi har haft fokus på tre centrale innovationsområder: Velfærdsteknologi, Simulation og det 21. århundredes kompetencer.

Et konkret eksempel er et læringsforløb, hvor SOSU-elever fra Diakonisse Stiftelsen har haft temadage, hvor både sygeplejeuddannelsen, kommunen og private virksomheder deltog i udvikling og forbedring af et allerede udviklet produkt.

Eleverne har en unik viden om borgere, da det er dem, der kommer i borgerens hjem dagligt og derfor har indgående kendskab til behov hos det enkelte menneske, der ved hjælp af teknologi kan give større livskvalitet og selvhjulpent hed i dagligdagen. 

Hvem eller hvad ser du som din største hjælper i dit arbejde med offentlig-privat samarbejde?

VFV arbejder aktivt sammen med de 14 social- og sundhedsskoler for at integrere velfærdsteknologi i undervisningen. Dette sikrer, at alle elever får praktisk erfaring med forskellige teknologier, der anvendes i sektoren.

Danish Life Science Cluster, Danish Care og IDA er eksempler på samarbejdspartnere, der bidrager og støtter op om de kommende SOSU-fagprofessionelles innovative mindset.

Vi tilbyder viden om bedste praksis, hvilket hjælper med at overvinde barrierer for samarbejde mellem offentlige og private aktører.

Gennem forskellige samarbejder har VFV opnået erfaringer, som kan anvendes til at forbedre det fremtidige arbejde og innovationsindsatser.

Hvilken fejl har du begået, som du har lært mest af?

Det kræver mange ressourcer at inddrage social- og sundhedselever i tværgående projekter. Hvem koordinerer, og hvad er plan B, når elever stopper uddannelse, eller når en underviser eller oplæringsvejleder, der er tilknyttet, forlader arbejdspladsen?

Der skal også lægges mange kræfter i den efterfølgende implementeringsindsats, da projekter med gode resultater ellers ikke kommer videre derfra. 

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Som jeg ser det, er der forskellige arbejdskulturer og værdier mellem uddannelsesinstitutioner, praktiksteder og offentlige/private aktører, der kan skabe barrierer for effektivt samarbejde om innovation.

Der er stor kompleksitet i social- og sundhedsuddannelsernes forløb, så der skal sikres sammenhæng mellem teori og praksis samtidig med, at der skal integreres innovative tilgange.

Det kræver koordinering, tydelig kommunikation og en balanceret tilgang til innovation, der anerkender både fornyelse og værdien af etablerede praksisser i social- og sundhedssektoren.

Hvad skal der til for at få offentlig-privat samarbejde om innovation op i endnu større skala?

Set fra et uddannelsesmæssigt perspektiv er det væsentligt med åbne kommunikationskanaler mellem sektorer for at skabe fælles forståelse for mål og værdier.

Det betyder, at der skal investeres i tid og ressourcer til at bygge bro mellem de forskellige aktører.

Der skal ledelsesmæssig opbakning til at finde tid til koordinering, afprøvning, kompetenceudvikling, uddannelse og ikke mindst implementering.

Konkrete eksempler er, at der skal findes tid til at få praktisk erfaring med velfærdsteknologi og tværfagligt samarbejde gennem det 21. århundredes kompetencer hos elever og medarbejdere og herefter systematisk videndeling og skalering.

Hvad er dit bedste råd til offentlig-privat innovationssamarbejde?

Mit bedste råd vil være at systematisere processer for test, implementering og skalering af nye løsninger.

Det kræver inddragelse af forskellige partnerskabstyper, projekter og testmetoder for derigennem at udnytte synergier og læringsmuligheder på tværs af initiativer.

Det betyder også, at der skal skabes en fælles forståelse for mål og værdier, og lavpraktisk bør man involvere brugere (borgere og medarbejdere) i udviklings- og testfaser.

Hvem giver du stafetten videre til?

Anne Brandt, chefkonsulent, Life Science og Sundhed, IDA, Ingeniørforeningen.