Innovationsstafetten: "Der er sjældent noget, der bare er ligetil i en innovationsproces eller i en travl hverdag"

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med offentlig-privat innovation.

Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang er stafetten nået til Theresa Jepsen Meyer, som er udviklingskonsulent i Digital sundhed og velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune.

Hun har en bred erfaring med at komme ud og samarbejde med private aktører om innovation og arbejder også med forandringsledelse i hele Social- og Sundhedsforvaltningen i Aabenraa Kommune.

Hvorfor arbejder du med innovation?

Jeg synes, at det er spændende, at der altid er noget nyt i gang, som man arbejder med. Man får mulighed for at lave forskellige ting og dykke ned i nye projekter.

At arbejde med innovation betyder også, at jeg får jeg indblik i mange forskellige processer. Jeg får lov til både at arbejde med den daglige drift i vores kommune og samtidig se, hvordan virksomhederne, vi samarbejder med, arbejder med innovation: Hvad kræver det for dem at innovere?

Det giver mig et bredt indblik, og det synes jeg er rigtig fedt. Der er altid noget nyt at lære, og det motiverer mig.

Jeg suger hele tiden ny viden til mig, og samtidig har jeg mulighed for at lære fra mig. Forandringsledelsen, der er nødvendig for innovation, og det at kunne understøtte den proces, er også noget, jeg virkelig finder spændende.

Hvordan arbejder du i praksis med innovation i offentlig-privat samarbejde?

Jeg arbejder meget strategisk med innovation i kommunen. Det betyder, at jeg er involveret i alt, der ligger bag den praktiske afprøvning og implementering af nye teknologier og digitale løsninger. Jeg støtter chefer og politikere i deres beslutningsprocesser, så de har den viden og de redskaber der skal til, for at kunne træffe valg.  

Derudover understøtter jeg udviklingen af nye strategier og holder øje med markedet for nye produkter, som jeg videregiver til vores afdelinger, der arbejder med dem. Jeg er også med til at identificere behov for nye produkter. Hvis der er et behov, som enten jeg eller vores drift har opdaget, hjælper jeg med at finde ud af, om der allerede findes en løsning, eller om der skal udvikles noget nyt. 

Jeg fungerer også som projektleder på nogle af vores større projekter, der handler om at afprøve og implementere ny teknologi. Samtidig deltager jeg i mindre projekter og bidrager til forskellige innovationsprocesser internt i kommunen.

Et konkret eksempel er vores samarbejde med en række kommuner og CO-PI om et fælles responscenter. Vi har identificeret et behov for at samle flere opgaver i et responscenter, og nu arbejder vi på at finde ud af, hvordan vi kan realisere det. Det indebærer blandt andet at efterspørge nye produkter, der kan løse opgaven.

Hvorfor er det en god idé at samarbejde med private aktører?

Jeg mener, at de private virksomheder har de største kræfter, når det kommer til udvikling. Som kommune har vi vores kerneopgaver, men vi er ikke nødvendigvis dem, der skal udvikle teknologierne. Det er der private specialister til, og derfor giver det god mening at samarbejde med dem. Vi kan ikke være eksperter i alt, og det behøver vi heller ikke være, når vi kan trække på private aktører.

Som offentlig aktør har vi ofte indsigt i de behov og udfordringer, der findes i hverdagen og driften. De private aktører kommer med løsninger, og sammen kan vi tilpasse dem, så de fungerer bedst muligt for os.

Det er også en fordel for leverandøren, for hvis deres løsning passer godt til en kommune, er der større sandsynlighed for, at den også vil fungere for andre.

Ved at samarbejde om produktudvikling sikrer vi, at løsningen passer til vores behov, samtidig med at leverandøren får værdifuld sparring til at udvikle deres produkter i den rigtige retning.

Og hvorfor er det så, det ikke "bare" sker af sig selv?

Det kan være ret svært for private aktører at få indsigt i, hvad det offentlige egentlig har brug for. Derfor er samarbejde så vigtigt.

At etablere et samarbejde kan nogle gange være udfordrende. Der kan være mange barrierer. For nogle kan økonomien være en hindring, og som kommune kan vi ikke altid love, at vi vil købe produkter bagefter. Det kan derfor være svært at finde hinanden.

Hvis en virksomhed har en god idé, hvem skal de så henvende sig til? Kommuner kan være komplekse organisationer at navigere i, og samtidig kan det være svært for os som kommuner at finde de rette leverandører.

Her giver skaleringsprocesser rigtig god mening for os som kommuner. Når vi står alene, kan vi være mindre attraktive samarbejdspartnere. Men når flere kommuner går sammen, bliver vi en større enhed, der efterspørger noget, og dermed skaber vi et større marked.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Jeg tænker på to projekter. Det ene er skaleringsprocessen Sammen om ny teknologi og centraliseret respons, som vi samarbejder med CO-PI om lige nu. Det er virkelig spændende at få mulighed for at tænke stort og forhåbentlig skabe en stor forandring. Vi kan nytænke, hvordan vi leverer nogle af vores services, fx i hjemmeplejen.

Samspillet med virksomheder, fx Abena om udviklingen af en intelligent ble, har også været givende. Det fungerer godt, da de både lytter og udfordrer os på nogle områder.

Bleen bliver brugt på alle vores plejehjem og nogle botilbud, og løsningen har gjort hverdagen meget lettere for borgerne og for medarbejderne. Det har givet borgerne mere værdighed, fordi deres hverdag ikke længere handler så meget om følgerne af inkontinens.

Nu kan medarbejdere og borgere interagere som mennesker, i stedet for at SOSU-medarbejderen skal skifte en ble. Den samtale bliver fjernet, fordi man allerede ved, om bleen skal skiftes. Det har også reduceret antallet af lækager og uheld, hvilket giver borgerne mere værdighed og sparer tid, som medarbejderen så kan bruge sammen med borgeren, i stedet for at skifte sengetøj og måske endda en madras.

Hvem eller hvad ser du som din største hjælper i dit arbejde med offentlig-privat innovation?

Mine største hjælpere i mit arbejde med offentlig-privat innovation er mine kollegaer, der arbejder ude i vores centre i social- og sundhedsforvaltningen – dem, der faktisk bruger de teknologier, som jeg understøtter og hjælper med at implementere.

Det er jo dem, der i sidste ende skal arbejde med teknologierne i deres dagligdag. Jeg er ofte imponeret over deres gåpåmod og vilje til at give mig tid, når jeg kommer med mine – måske nogle gange lidt skøre – idéer. De er også åbne over for de private aktører, der prøver at forstå vores behov i kommunen og borgernes hverdag. Selvom de har travlt, fx i hjemmeplejen eller på botilbuddene, går de ind i innovationsprojekter med åbne arme.

Hvilken fejl har du begået, som du har lært mest af?

Jeg tror, at den fejl, jeg har lært mest af, handler om kommunikation. Det er let at undervurdere, hvor vigtigt kommunikation er, især når man har mange projekter kørende samtidig. Så kan man hurtigt glemme at afstemme forventningerne ordentligt.

Jeg har en kollega, der altid udfordrer mig, når jeg møder modstand eller problemer. Hvis jeg undrer mig over, hvorfor den anden person ikke bare gør, som jeg tænker eller siger, hjælper min kollega mig med at reflektere over, hvordan jeg har kommunikeret, og hvad jeg kan lære af det til næste gang.

Derfor prøver jeg hele tiden at blive bedre til at kommunikere mere klart og overvejer, hvordan jeg kunne have håndteret situationen anderledes.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Jeg tror, den største udfordring er, at man kan blive mættet af innovation, især når man samtidig skal få den daglige drift til at fungere. 

Det kan både ramme mine kolleger og mig selv, at det kan være svært konstant at finde fremdrift og arbejde med innovation. Nogle gange har man også bare brug for en periode, hvor ting kører ”as usual”. 

Hvad skal der til for at få offentlig-privat samarbejde om innovation op i endnu større skala?

De her skaleringsprocesser, som CO-PI arbejder med, er en rigtig god idé, fordi vi som kommuner kan gå sammen. Vi står bare stærkere, når vi er flere, der efterspørger noget, fordi vi bliver et større og stærkere marked. 

Samtidig er der rigtig mange dynamikker, der kan spænde ben for de her processer i skaleringsprocesser, som vi måske også fra det offentlige kan blive skarpere på. Det kan både handle om økonomi og vores tid, altså ressourcerne og de muligheder, vi ser for at indgå i partnerskaber.

Hvad er dit bedste råd til offentlig-privat innovationssamarbejde?

At være åben og lytte til hinanden på tværs af det offentlige og private er vigtigt. Det kan være rigtig svært at forstå hinandens bevæggrunde og især hinandens begrænsninger. Jeg kan selv være tilbøjelig til at spørge virksomhederne: "Kan I ikke bare lige?” 

Og det spørgsmål får vi også ofte igen fra virksomhederne – og der er sjældent noget, der bare er ligetil i en innovationsproces eller i en travl hverdag.

Jeg tror, det er vigtigt at have et skarpt indblik i hinandens arbejde og lave en forventningsafstemning, så man forstår hinandens bevæggrunde og begrænsninger, fx at vi som kommune kører med lidt tungere processer end private virksomheder. 

Da jeg heller ikke nødvendigvis ved, hvordan man udvikler software, så kan jeg også hurtigt komme til at spørge: ”Kan I ikke bare lige hurtigt tilføje det her?” I et offentlig-privat innovationssamarbejde bliver man lidt mere åben over for hinanden og finder forståelse for de begrænsninger, der kan være.

Hvem giver du stafetten videre til?

Jeg vil rigtig gerne give den videre til Lotte Dalegaard Pedersen, som er direktør på Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa. For skolen er supernytænkende og har fx udviklet den her Digitec-linje, som flere skoler nu er begyndt at overtage idéen bag. 

De gode til at holde sig opdateret på de nyeste teknologier og uddanne deres elever til fremtiden ude i vores kommune – også i forhold til innovation og samarbejdet med det private.