Innovationsstafetten: "Den politisk korrekte effektivisering skygger simpelthen for udsynet"

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med innovation i den offentlige sektor.

Med denne innovationsstafet sætter vi særligt fokus på innovation i offentlig-privat samarbejde for at blive klogere på potentialet, fordelene og udfordringerne. Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Michael Nørager, lektor ved institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus Universitet. Her underviser han i organisations- og ledelsesteori og beskæftiger sig især med innovation af virksomheder i en mere medmenneskelig retning. 

Michael Nørager har arbejdet med forskning, undervisning, foredrag og praktisk udvikling af mennesker og organisationer siden sin ansættelse på Aarhus Universitet i 2000.

Hvorfor arbejder du med innovation?

Det gør jeg, fordi innovation efter min opfattelse er et afgørende vigtigt begreb i forsøget på at udvikle mennesker og organisationer på en måde, der giver mening i håndteringen af både lokale, nationale og internationale udfordringer.

Hvordan arbejder du i praksis med innovation i offentlig-privat samarbejde?

Gennem min ansættelse som lektor på Aarhus Universitet arbejder jeg med udvikling af pædagogiske og didaktiske metoder, der kan fremme undervisning, vejledning og projekter i forhold til innovation.

Det gælder for både ledere (den fleksible master i offentlige ledelse og diplom i ledelse) og fuldtidsstuderende, at mange af de projekter, de gennemfører i forbindelse med deres uddannelse, er forskellige former for offentligt og privat samarbejde.  

Hvorfor er det en god idé at samarbejde med private aktører?

Fordi innovation opstår, når de mange grænser, der er imellem sektorer, mennesker, perspektiver, viden og systemer, krydses.

Når der samarbejdes med andre aktører, omkring ny viden, nye perspektiver og nye metoder, så opstår innovation som resultatet af integrationer mellem forhold, som umiddelbart ikke så ud til at kunne relateres.

Derfor bør alle ledere, medarbejdere og relevante nøglepersoner være i kontinuerlige dialoger på tværs af den offentlige og private sektor.

Hvad er det interessante ved at arbejde med innovation i samspillet mellem den offentlige og private sektor?

Udfordringen er, hvordan vi progressivt kan forløse det store potentiale, der ligger i at opdage og udvikle den innovation, som ingen kan få øje på før end, at nogen krydser grænserne.

Jeg tror, det bedst kan ske gennem et emergent og praktisk samarbejde, som nødvendigvis må starte med en nysgerrig dialog mellem aktørerne i de to sektorer.

Efter en enorm værdifuld effektiviseringsepoke, som lige nu har særdeles vanskeligt ved at genopfinde sig selv i andet end mere stress og meningsløst fravær, kaldes der på grænsekrydsende personer, projekter og perspektiver. 

Og hvorfor er det så, det ikke "bare" sker?

Jeg tror, det er fordi, de fleste er målt på og styret af så små marginer, at der ikke er ressourcer, tid eller mentalt overskud til at rette opmærksomheden på de grænsekrydsende muligheder.

Man vil yderst sjældent få øje på potentialerne i de integrationsprocesser, der går på tværs af sektorerne, når man er fokuseret på bevidste og ubevidste optimeringsloops.

Den politisk korrekte effektivisering skygger simpelthen for udsynet hen imod de innovationer og løsninger, der ligger i grænselandet mellem sektorer, systemer, perspektiver og andre ubevidste mellemrum.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Jeg er allermest stolt af faget innovationsledelse på Master i offentlig ledelse. Der 5 moduler (hele dages undervisning) på faget, og det har været under udvikling igennem alle de 13 år, jeg har været med.

Faget tager primært afsæt i deltagernes egne innovationsudfordringer og relevante områder, hvor den studerende mangler nye perspektiver og løsninger. 

Derefter bygger det på en ide om at se på innovation fra så mange vinkler som muligt, for at bringe de studerende til selv at skabe innovative løsninger, som er baseret på integrationer mellem teorier, metoder, videnspakker, erfaringer, overbevisninger, pædagogiske og didaktiske virkemidler.

Jeg er til stadighed på jagt efter nye vinkler og metoder, hvor jeg kan teste mit eget mod til at prøve nye ting af. Denne mangfoldighed kan, efter min opfattelse, få "innovationsgudinden" til at smile med al hendes visdom og indsigt.

Det er de øjeblikke, hvor den studerende får øje på de første konturer til innovative løsninger. Det er som om, vi bringes til at få øje på det, der har været usynligt for os. Derefter kan der opstå en afklaring om, at det netop var denne nyopståede indsigt, som vi ledte efter. Selve processen er en stærk befordring for læring.   

Hvem eller hvad ser du som din største hjælper i dit arbejde med OPI?

Det er alle de studerende, som arbejder på at skabe innovative løsninger på tværs af grænser.

Den form for refleksion, dialog og samskabelsesprocesser, der foregår foranlediget af de studerendes projekter, er den største fremmer af det offentlig-private samarbejde om innovation.

Hvilken fejl har du begået, som du har lært mest af?

Fejl er en af mange vigtige metoder til at fremme innovation. Den jeg har lært mest af, er at arbejde med ideen om, at et mindre antal særlig udvalgte teorier, vil kunne udgøre et godt grundlag for at skabe innovationer.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Den største udfordring er efter min opfattelse at bryde med vanetænkningen, og så udvikle en evne til og tro på, at det er i integrationen med andre perspektiver at innovationen opstår.

Der er mangel på mod til og tro på at de tværgående dialoger, er der, hvor der skabes rum for nye integrationer.

Hvad skal der til for at få offentlig-privat samarbejde om innovation op i endnu større skala?

Vi mangler en grundlæggende træning i erkendelsesteoretisk filosofi og kollektiv intelligens. Det ville fremme innovationsarbejdet, hvis vi kom til en bedre forståelse af, hvor vigtigt det er bedre at forstå andres perspektiv.

Det kunne tage afsæt i en intellektuel ydmyghed, hvor jeg er bevidst om, at mine egne overbevisninger kan være forkerte.

Det er et godt udgangspunkt for en dialog: Dia betyder igennem og log referer til en ny indsigt. Så dialogen er den samtale, der går igennem forskellige perspektiver og til sidst kan skabe en ny indsigt hos deltagerne.

Hvad er dit bedste råd til offentlig-privat innovationssamarbejdet?

Søg nye perspektiver, viden og relationer og søg så efter integrationer. De bedste innovationer er baseret på integrationer. Så integrer for pokker! 

Hvem giver du stafetten videre til?

Jeg vil gerne give stafetten videre til Ina Bøge Eskildsen, chefkonsulent i Aarhus Kommune og medskaber af Aarhus Kompasset.