Innovationsstafetten: "Hvis vi skal op i skala, kræver det, at vi tør organisere os anderledes"

Innovationsstafetten er et format, der giver indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med offentlig-privat innovation.

Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter stafetten videre.

Denne gang er stafetten nået til Andreas Blohm Graversen, vicedirektør for 'Innovation og Erhvervssamarbejde', en koncernenhed i Universitetsadministrationen.

Enheden blev oprettet i 2022 som en selvstændig afdeling og tidligere var området en del af forskningsafdelingen. Den arbejder på at styrke innovation og iværksætteri i forskning og uddannelser samt skabe stærke relationer mellem Københavns Universitet og omverdenen.

I dag arbejder omkring 70 medarbejdere på at fremme innovation og iværksætteri på tværs af universitetet.

Andreas Blohm Graversen har været med til at udarbejde universitetets første innovationsstrategi.

Hvordan arbejder du i praksis med innovation i offentlig-privat samarbejde?

Københavns Universitet skal være til gavn for flere, og derfor er det på alle leder og kanter et strategisk fokus for os. Det betyder, at vi ikke kun skal udvikle ny viden til forskningsverdenen, men også har et klart fokus på at udvikle løsninger i tæt samspil med samfundet omkring os.

Derfor arbejder vi på KU målrettet på at skabe de bedste betingelser for, at viden kan bringes i spil. Og som vicedirektør for innovationsafdelingen på KU arbejder jeg hver dag med at styrke sammenhængskraften mellem forskning, samfund og erhvervsliv.

Et centralt fokusområde er økosystemet omkring universitetet. KU ønsker at være en aktiv partner for både offentlige og private aktører og indgå i tætte, langvarige relationer, hvor samarbejde kan skabe ny værdi for samfundet.

Som min forgænger i innovationsstafetten, Malene Fischer, understreger, er Innovation District Copenhagen et stærkt eksempel på, hvordan bredt samarbejde kan skabe konkrete resultater. I distriktet mødes politiske aktører, vidensinstitutioner, erhvervslivets organisationer og iværksættermiljøer i tæt samspil om fremtidens udvikling. Det brede partnerskab bidrager til at gøre distriktet levende og relevant og skaber de bedste rammer for, at nye idéer og løsninger kan vokse frem og omsættes til praksis.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Der er mange gode eksempler at hive op af KU’s historiebog, og innovation har længe været en del af universitetet – enten implicit eller eksplicit. Men jeg er overordnet stolt af at have været med i de seneste år, hvor KU har gennemgået en enorm transition for at markere vigtigheden af innovation og impact i en ny og samlet enhed, som kan arbejde på tværs af hele universitetet for netop at styrke den bredde og tværfaglighed vi er kendt for.

Jeg glæder mig til snart at se den første Spinout fra det samfundsvidenskabelige fakultet i min tid. Det er virksomheden EthNote, der gør det muligt for forskere og studerende at samle og dele kvalitative feltnoter i et sikkert og ensartet format. Det er et vigtigt skridt på den øgede fokus på innovation fra humaniora og samfundsfagene. 

På tværs af landet kan det nationale center for kunstig intelligens (CAISA) også fremhæves, hvor KU sammen med Aalborg universitet har en ledende rolle. Udviklingen af kunstig intelligens kræver et bredt samarbejde mellem forskere, beslutningstagere og virksomheder. Centeret samler Danmarks førende AI-forskere på tværs af discipliner for at udvikle ansvarlig og demokratisk kunstig intelligens i samarbejde med både offentlige og private aktører.

Jeg vil også fremhæve Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) som arbejder for at fremme 0-5-årige børns psykiske sundhed. De er ude og arbejde i næsten alle kommuner i landet i dag og hjælper med efteruddannelse baseret på viden fra KU, som på den måde kommer helt ud i de enkelte børnehavestuer. Sådan kan KU bidrage med at løfte kvaliteten af tilbud i samarbejde med kommunerne landet over.

I den private sektor er der ingen tvivl om, at vi på KU er stolte af det bidrag, vi har kunnet give til behandlingen af type 2-diabetes og fedme. Konkret er det jo professor Jens Juul Holsts banebrydende forskning, som har været med til at ændre behandlingsmulighederne for millioner af mennesker verden over. Derudover er kvanteområdet et godt eksempel på, hvordan forskning over tid kan flytte sig.

I mere end 100 år har det været et felt præget af grundforskning, men i dag ser vi, hvordan det samme forskningsområde udvikler sig til konkrete teknologier og løsninger – fra kvantecomputere til nye sensorer og sikker kommunikation. 

Samlet set viser eksemplerne her, hvorfor vi som universitet skal insistere på, at forskning møder samfundet til fordel for alle parter.

Hvad vil du gøre anderledes i dag, hvis du skal indlede et samarbejde om innovative løsninger med en leverandør?

Traditionelt har vores samarbejder været drevet af behovet for ny viden, forskning og uddannelse. Og vi har ofte indtaget rollen som vidensleverandør – og det gør vi stadig – men i dag ønsker vi i langt højere grad at være en ægte innovationspartner med en fælles ambition om at skabe meningsfulde resultater.

For os er det interessant at gå ind i samarbejder, der er langsigtede og strategiske, og ikke kun kortsigtede enkeltprojekter. Hvis vi for alvor skal løse samfundsudfordringer i den offentlige sektor, kræver det, at vi gentænker måden, vi samarbejder på. Samtidig er det vigtigt, at vi fra vores side også inddrager den tværfaglighed, som er en af KU’s mange styrker.

Hvor man traditionelt har forbundet innovation med de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag, er det for os i lige så høj grad vigtigt at betone, hvordan humaniora og samfundsvidenskaber også skaber impact. Den tværfaglighed, KU kan bidrage med, giver nuancerede og vigtige perspektiver på de samfundsudfordringer, vi står med i dag, og vi kan bedst komme i mål i samspillet med offentlige og private aktører, fonde og på politisk niveau.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

En af de helt store udfordringer er at omsætte ideer og løsninger til praksis.

Sundhedsområdet er et tydeligt eksempel, hvor forskningen skaber stærke resultater, men vejen fra laboratoriet til nye behandlinger eller arbejdsgange på hospitaler eller i kommuner er lang og kompleks. At indlejre og omdanne viden i praksis kan være svært.

På KU har vi forskere, der brænder for at gøre en forskel, og det lykkes også mange steder. Men hvis vi skal kunne gøre det endnu mere og endnu bedre, kræver det nye samarbejder og tættere partnerskaber. Derfor arbejder vi bevidst på at orientere os mod omverdenen – tættere på praksisfeltet og de aktører, der kan omsætte viden og er aftagere for de gode løsninger.

Vi ønsker at være med til at løse udfordringerne, men vi kan ikke gøre det alene.

Hvad skal der til for at få offentlig-privat samarbejde om innovation op i endnu større skala?

For at løfte offentlig-privat samarbejde om innovation til et endnu højere niveau kræver det, at nogle af de grundlæggende barrierer bliver løst. Der arbejdes allerede på, hvordan vi som universitet kan agere i tech transfer og innovationssamarbejder.

Regeringens task force for viden- og teknologioverførsel er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Den skal belyse de barrierer, der i dag gør det vanskeligt at omsætte universitetsforskning til nye virksomheder og innovation i erhvervslivet, og vi ser frem til deres anbefalinger.

Hvis vi får skabt mere smidige rammer for samarbejdet mellem universiteter og virksomheder, kan vi frigøre et langt større potentiale i dansk forskning.

Samtidig er der behov for nye formater for samarbejde, hvor universitetets campus i højere grad kan aktiveres som platform for både private og offentlige aktører. Vi har brug for hybride modeller, der ikke alene er forskningsmiljøer, men som fungerer som eksperimentarier for startups og offentlig-private samarbejder. 'Quantum Denmark', samlingsstedet for dansk kvante-erhvervsliv og -forskning, er et godt eksempel: Her arbejder vi på tværs af sektorer og skaber et miljø, hvor ny viden hurtigt kan afprøves og omsættes i praksis.

Så hvis vi skal op i skala, kræver det, at vi tør organisere os anderledes, åbne muligheden for nye campusmodeller, hvor der er plads til, at virksomheder og offentlige aktører kan eksperimentere, vi skal invitere flere med til bordet.

Hvad kan andre innovatører bruge dig til?

Hvis man har lyst til at være en del af innovationsøkosystemet og tænker, at der er behov for nuancer, ny viden eller øget kvalitet, så tag fat i mig. Vi vil gerne være partnere i udviklingen af nye løsninger, som kan skabe de bedste vilkår for innovation og impact – ikke kun som leverandør af viden, men som en aktiv medspiller.

Hvem giver du stafetten videre til?

Bo Fristed, digitaliseringschef i Aarhus Kommune for sit arbejde for udbredelsen af egne AI- og open-source-løsninger, som både sikrer, at data forbliver på dansk jord, samt effektiviserer og forbedrer kommunens tilbud og sparer arbejdstimer på administration.