Hvilken konkret, målbar forskel ville det gøre i 2023, hvis Danmark havde en finansieringsmekanisme for innovative indkøb?
Dét væsentlige spørgsmål lader sig desværre ikke præcist besvare, da Danmark netop ikke har en sådan mekanisme.
Til gengæld har Danmark bredt set omfattende repræsentative kvantitative data på innovation i den offentlige sektor.
Finansiering gør en markant forskel
Disse data findes i Innovationsbarometeret, den officielle statistik over innovationen i den offentlige sektor, som CO-PI udarbejder sammen med Danmarks Statistik.
Her kan vi blandt andet se, hvordan innovationerne er finansieret, og om der er samarbejdet med private virksomheder.
Konklusionen er, at ekstern finansiering gør en markant forskel for innovation i den offentlige sektor, herunder det offentlig-private samarbejde om innovation.
Mere samarbejde, nybrud og større effekt
Sammenlignet med alle øvrige offentlige innovationer er eksternt finansierede innovationer bl.a. kendetegnet ved:
- Samarbejde med private virksomheder om innovationerne forekommer dobbelt så hyppigt. Der samarbejdes også hyppigere med andre typer samarbejdspartnere, fx borgere, vidensinstitutioner og foreninger, men private virksomheder er den hyppigst forekommende samarbejdspartner.
- Innovationerne fører oftere til højere kvalitet, til indfrielse af politiske mål samt til, at borgerne får større indflydelse og indsigt.
- Innovationerne er dobbelt så ofte egentlige nybrud – 'den første af sin slags så vidt arbejdspladsen ved'.
Mere effekt for pengene
Der kan være flere grunde til, at det hænger sådan sammen, forklarer Christian Jentzsch, finansieringsspecialist hos CO-PI:
"Det hyppigere samarbejde med private virksomheder kan måske forklares med, at virksomheder typisk skal modtage betaling, hvilket ekstern finansiering letter muligheden for," siger han og fortsætter:
"Det er omvendt også muligt, at det er lettere at finde ekstern finansiering fra danske fonde og EU-puljer, hvis innovationerne gennemføres i samarbejde med private virksomheder. Uanset hvad skiller eksternt finansierede innovationer sig så markant ud, at det må være en rimelig antagelse, at man ved at designe en finansieringsmekanisme for innovative indkøb kan øge såvel det offentlig-private samarbejde om innovation som effektskabelsen af innovationsarbejdet."
Eksternt finansierede innovationer er sjældne
Eksternt finansierede innovationer er relativt sjældne: Blot 13 procent af innovationerne i den offentlige sektor er finansieret af eksterne finansieringskilder som fx fonde.
Seks procent har modtaget støtte fra danske offentlige støtteordninger eller puljer, fire procent fra private fonde, tre procent fra samarbejdspartnere, og én procent er støttet af udenlandske midler, fx nordiske midler eller EU-puljer.
Øget kvalitet og borgerinddragelse
Eksternt finansieret innovation er i høj grad kendetegnet ved at skabe øget kvalitet i opgaveløsningen. Det gælder 82 procent af de eksternt finansierede innovationer.
Lige omkring halvdelen, 49 procent, af de eksternt finansierede innovationer skaber øget medarbejdertilfredshed, og 41 procent øget effektiviteten.
Positiv effekt på innovationsarbejdet
Data fra Innovationsbarometeret peger entydigt på, at ekstern finansiering har en positiv effekt på innovationsarbejdet.
Det forklarer Marie Munch-Andersen, analyseansvarlig i CO-PI:
"Den forskel, som ekstern finansiering gør for offentlig innovation, er meget markant. Det er sjældent, at vi i Innovationsbarometeret ser sammenhænge, der er så entydige, som når det kommer til finansiering. Der er altså ingen tvivl om, at finansiering har stor betydning for hvilke innovationer, man kan gennemføre," siger hun.
Afspejles i spredningen af innovation
De muligheder, som ekstern finansiering medfører, afspejles også i spredningen af innovation, forklarer Marie Munch-Andersen videre:
"De eksternt finansierede innovationer er markant oftere delt med andre. Det kan vidne om, at der er tale om innovationer, der virkelig er værd at dele – og måske også, at man med ekstern finansiering i ryggen har bedre mulighed for at prioritere spredningsarbejdet," siger hun.
"Omvendt er det en barriere for spredning af offentlig innovation, at der sjældent bliver givet ekstern finansiering til dem, der genbruger andres innovation," tilføjer Marie Munch-Andersen.
Download CO-PI's nye kortlægning:
Finansiering af innovative offentlige indkøb i Europa
HVAD ER INNOVATIONSBAROMETERET?
- Innovationsbarometeret er den officielle statistik over innovation i den offentlige sektor.
- Statistikken udarbejdes af Center for Offentlig-Privat Innovation i samarbejde med Danmarks Statistik og er repræsentativ for hele den offentlige sektor i Danmark.
- I Innovationsbarometeret er danske offentlige arbejdspladser i begyndelsen af 2020 blevet spurgt, om de har indført en innovation i årene 2018-19.
- Innovation er defineret som en ny eller væsentligt ændret måde at forbedre arbejdspladsens aktiviteter og resultater på. Det kan være nye eller væsentligt ændrede produkter, serviceydelser, processer og organisationsformer eller måder at kommunikere med omverdenen på.
- Innovationen skal være ny for arbejdspladsen selv, men behøver ikke at være unik. Tilpasning af andres løsninger eller egentlige kopier tæller også med. Mens innovationen ikke behøver at være helt ny, er det derimod et krav, at innovationen har skabt en eller flere former for værdi.