Græsrodsnetværk baner vejen for sundhedsinnovation

Torsdag den 10. marts mødtes 17 sundhedsinnovatører fra hele landet i græsrodsnetværket 'Sammen om den gode idé'.

De fysiske rammer for mødet var FutureBox ved DTU, Praksis- og Innovationshuset, samt Exploratoriet på Københavns Professionshøjskole (KP) og afslutningsvist CO-PI.

De 17 deltagere kom med vidt forskellige baggrunde i den offentlige og private sektor, men med en stærk fælles interesse for og engagement i sundhedsinnovation.

Netværk af initiativrige sundhedsprofessionelle

'Sammen om den gode ide' er et grædsrodsnetværk af ildsjæle, innovatører og proaktive sundhedsprofessionelle, som indtil nu kun har mødtes online cirka en gang om måneden for at dele viden og inspiration fra hverdagen i sundhedssektoren.

Netværket er startet af Annette Rieva, der er sygeplejerske og nu chefkonsulent for virksomhedssamarbejde på Københavns Professionshøjskole, og Line Bluhme, der er sundhedsinnovatør og direktør i egen virksomhed.

De er begge er optaget af at gøre det lettere for ildsjæle at komme videre med idéerne, så de kan blive til innovationer.

CO-PI indhenter praksisnær viden

Innovationskonsulent Lotte Rømer Grove og chefkonsulent Lene Krogh Jeppesen fra CO-PI deltager i netværket for at bidrage med innovationsfaglig viden og få dybere indsigter i de mere lavpraktiske problemer og muligheder, der er forbundet med vejen fra idé til innovation på sundhedsområdet.

CO-PI har her samlet tre læringspunkter fra dagen. Men listen kunne sagtens have været meget længere. 

1. Innovation sker både gennem tilfældighed og systematik

Hvordan opstod ideen? Hvordan fandt du dine samarbejdspartnere?

To spørgsmål, som vi vendte tilbage til igen og igen i løbet af dagen i takt med, at vi blev klogere på konkrete innovationer.

Her ville man jo ønske, at der ville være et entydigt svar og en tydelig opskrift på de fem skridt, der fører en let igennem de rørte vande fra spæd idé til innovation, der er implementeret og giver værdi i det offentlige – og/eller er kommet på markedet.

Sådan er det desværre – og nok til ingens overraskelse – ikke. Fortællingerne fra virkelighedens innovationsarbejde er præget af en skøn blanding af tilfældigheder, der føder ideer og fører til fantastiske samarbejder, og systematik, der skaber orden og fremdrift i det komplekse innovationsarbejde.

At have en (mere eller mindre formel) strategi for innovationsarbejdet lader til at være tricket til at skabe gode koblinger mellem de systematiske og tilfældighedsprægede dele af innovationsarbejdet. Fraværet af strategi skaber kaos på innovationsarbejdets rørte vande.

Som en deltager opsummerede hendes oplevelser: "Jeg blev sendt ud på en tømmerflåde uden retning."

Når innovationsarbejdet kobles på en strategisk retning for organisationen – offentlig eller privat – giver det den retning, der gør at innovatørerne kan føre ideerne videre ved både at være systematiske, når der er behov for det og samtidig gribe de muligheder for samarbejder, test og afprøvninger, der opstår undervejs.

2. Innovationskompetencer og -kapacitet har mange led i 'fødekæden

OECD har flere gange i forbindelse med deres kortlægningsarbejder bedt CO-PI om at indberette, hvilke kompetenceudviklingsbehov offentligt ansatte har, hvad angår innovationskompetencer.

Hver gang bliver de overrasket over, at innovationskompetencer er en del af uddannelsessystemet. At professionsbachelorer får innovationskompetencer med sig gennem deres uddannelse, og på den måde har dem med sig, når de først møder deres arbejdspladser.

Besøget i Innovations- og Praksishuset på Københavns Professionshøjskole gav et godt indblik i, hvor mange led i 'fødekæden', der bidrager til at innovationskompetencerne udvikles og bliver til innovationskapacitet på arbejdspladserne.

På sygeplejerskeuddannelsen er innovation nu indarbejdet som en del af pensum, der kommer til udtryk i læringsudbytte og eksaminer, både på skolen og i praksis. Men de kliniske vejledere, som de studerende møder i praktikperioderne og de medarbejdere og ledere, som bliver deres kolleger efter endt uddannelse, skal også have kendskab til innovation.

Det er nødvendigt for, at det innovative mindset og kompetencer kan omsættes til værdi på arbejdspladserne.

Innovationsbarometeret viser, at medarbejdere spiller en positiv rolle i 87 procent af de offentlige innovationer, og at medarbejdere og ledere er de største drivere i det offentlige innovationsarbejde. På trods af det høje tal kan vi ikke tage for givet, at mindset og kompetencer er til stede og klar til at levere innovative løsninger på arbejdspladserne.

Det kræver en opmærksomhed fra den daglige og nærmeste ledelse at understøtte, italesætte og rammesætte innovationsarbejdet, hvis det fortsat skal folde sig ud og bidrage med konkrete løsninger, som vi har brug for på de offentlige og private arbejdspladser.

3. Behov for klarhed i det offentlige-private innovationsarbejde 

Offentlig-privat innovation kommer ofte til at handle om relativt formaliserede samarbejder på tværs af offentlige og private om at finde innovative løsninger på komplekse problemer, eller om bedre brug af det offentliges innovative indkøbsmuskel.

Men dagen viste, at offentlig-privat innovation også kan ske, når medarbejdere i det offentlige får rammer til at lade undringer og irritationer over hverdagens opgaver folde sig ud fra ideer til innovationer.

Nogle gange forlader innovatørerne de offentlige arbejdspladser og bliver iværksættere. Andre gange bliver innovatørerne på arbejdspladserne og udvikler de nye løsninger sammen med private virksomheder.

Og så er der desværre de gange, hvor gode ideer bliver til løsninger, der desværre ikke bliver implementeret – hverken internt i det offentlige eller på det private marked, fordi de juridiske og praktiske benspænd bliver for store.

Selv når det går godt, og de offentlige innovatører bliver private iværksættere eller bidrager til gode løsninger, der kan købes på markedet, er det en lang og udfordrende innovationsrejse.

Her lader der til at være et behov for større klarhed om, hvem der kan hjælpe med hvad, og hvad der er af muligheder for samarbejder og overleveringer mellem det offentlige og private.