På en tidligere boldbane i Gladsaxe ligger titusindvis af gamle tegl og mursten opmagasineret sammen med gamle spær, betonsøjler, cykelstativer, håndvaske og andet inventar.
Det hele stammer fra den gamle Gladsaxe Skole, som lå på grunden lige ved siden af og nu er revet ned. I stedet vokser der et nyt børnehus frem på grunden.
Børnehuset Svanen forventes at stå indflytningsklar i efteråret 2022, og det bliver ifølge Gladsaxe Kommune verdens første cirkulære børnehus.
Genbruger mange materialer
Huset bygges – delvist – af materialerne fra den gamle skole, og netop genanvendelse af byggematerialer er en hovedtanke i cirkulært byggeri.
"Vi prøver at genbruge så mange materialer som muligt fra den gamle skole, som blev opført i 1930'erne. De gamle vingetegl er i god stand og kan både bruges som facade- og tagbeklædning," fortæller arkitekt Jan René Rasmussen fra Ejendomscenteret i Gladsaxe Kommune, mens han viser COI's udsendte journalist rundt på grunden.
"Murstenene er blevet afrenset for mørtel og kan indbygges i det nye byggeri som et smukt, råt murværk, mens de gamle spær skal bruges i det 'orangeri' af glas, som skal binde husene sammen," fortsætter han.
Største CO2-gevinst på beton
Genbrug af tegl, murværk og spær er alt sammen med til at give en CO2-besparelse i nybyggeriet, men den største CO2-gevinst kommer dog fra genbrug af beton fra den gamle skole.
Det meste af den gamle beton er blevet knust og anvendes blandt andet som tilslag i nye betondæk. Derudover er en række betonsøjler bevaret og skåret til og skal anvendes som siddemøbler i børnehusets udeområder.
De gamle materialer er alle blevet nedtaget, renset, klargjort og opmagasineret på grunden som en del af nedrivningsprojektet. Det har betydet en stærkt reduceret mængde affald fra nedrivningen, og dermed har den cirkulære nedrivning ikke har været dyrere end en konventionel nedrivning. Desuden har man ikke skullet transportere og deponere genbrugsmaterialerne et andet sted, da skolens gamle boldbane kunne bruges til formålet.
OM GLADSAXESTRATEGIEN
- Som den første kommune i Danmark har Gladsaxe Kommune indarbejdet FN's Verdensmål i sin overordnede strategi, Gladsaxestrategien.
- I Strategien har byrådet prioriteret seks målsætninger, som hver især tager udgangspunkt i et eller flere af syv udvalgte mål blandt FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.
- For at realisere ambitionerne inddrages borgere, aktive lokale kræfter, virksomheder og andre samarbejdspartnere i partnerskaber om at udvikle Gladsaxe - både gennem små handlinger i hverdagen og fælles initiativer på lang sigt.
- I KL's inspirationskatalog om verdensmål indgår Gladsaxe som case, der netop handler om betydningen af partnerskaber for handling og verdensmål som kilde til at udvikle kernedriften.
Fokus på FN's Verdensmål
Det cirkulære børnehus er et af en lang række eksempler på Gladsaxe Kommunes målrettede fokus på klima, bæredygtighed og FN's Verdensmål i disse år.
Gladsaxe Kommune har som den første kommune i Danmark indarbejdet FN’s verdensmål i sin overordnede strategi, Gladsaxestrategien, som blev vedtaget i 2018, og arbejdet med verdensmålene spænder vidt i kommunen.
Et af de områder, som kommunen fra starten har prioriteret i Gladsaxestrategien, er at skabe gode miljøer for børn og unge at vokse op i. Som et led i denne målsætning arbejder kommunen med at etablere klimavenlige og svanemærkede børnehuse.
Svanemærkede børnehuse
Det sker i forbindelse med, at Gladsaxe nedlægger ældre daginstitutioner i lejemål og etablerer nye og større institutioner i nybyggede børnehuse, som kommunen selv ejer.
"Fra politisk side har man som en af grundstenene i en ny strategi for Gladsaxe Kommunes daginstitutioner besluttet, at alle fremtidige børnehuse skal svanemærkes," siger Jan René Rasmussen.
"Svanemærket byggeri betyder blandt andet, at byggeriet har et lavt energiforbrug og et godt indeklima, ligesom der stilles skrappe krav til kemiske stoffer i byggematerialerne," fortsætter han.
To nye klimaneutrale børnehuse
Det første nye svanemærkede børnehus i Gladsaxe åbnede i 2018 og året efter fulgte endnu et, mens der næste år tages endnu tre svanemærkede børnehuse i brug - heriblandt det nye cirkulære hus.
"Vi har haft gode erfaringer med svanemærkningen, som har været et springbræt til at hæve barren yderligere i forhold til bæredygtighed i byggeriet af nye børnehuse," fortæller Jan René Rasmussen.
De øgede ambitioner kommer blandt andet til udtryk i to andre nye børnehuse, som Gladsaxe Kommune i øjeblikket er ved at opføre. Husene - Grønnegaarden og Egedammen – er udover at være svanemærkede også klimaneutrale, da de bygges af såkaldte CLT-elementer.
Samme egenskaber som beton
CLT står for Cross Laminated Timber og er store limtræselementer, der har egenskaber som beton, hvilket gør det muligt at bygge stort og højt med træ.
Mens produktionen af beton medfører en stor CO2-udledning, optager træer CO2 fra atmosfæren, når det vokser. Og når træet anvendes som byggemateriale i fx et hus, kommer huset til at fungere som CO2-lager og er dermed klimaneutralt.
Der anvendes dog beton i fundamenterne til de to nye børnehuse, men ifølge en samlet analyse kompenserer træet i bygningerne for al den CO2, der udledes fra produktionen af samtlige byggematerialer, transport og opførelse af husene. Den cirkulære tankegang går også igen i de klimaneutrale huse, da der anvendes genbrugsmursten som en del af den udvendige beklædning.
Klimaambitioner giver udfordringer
Mens de nye børnehuse matcher Gladsaxes mål om at være en klimavenlig kommune med gode miljøer for børn og unge, rummer ambitionerne om svanemærket, cirkulært og klimaneutralt byggeri også udfordringer.
"Der er en hel del benspænd i det. Svanemærkningen kræver fx et stort arbejde med at indhente dokumentation på materialer. Og når det gælder det cirkulære byggeri, kan der fx være udfordringer i forhold til, hvilke garantier entreprenøren kan give, når der anvendes genbrugsmaterialer. Der må vi som kommunal bygherre tage en større del af risikoen," siger Jan René Rasmussen.
Det har også vist sig svært at lave præcise beregninger af, hvor stor en CO2-reduktion man opnår ved at bygge det nye børnehus cirkulært. Det skyldes blandt andet, at det endnu er uvist, hvor mange af de opmagasinerede materialer, der i sidste ende kan og vil blive genbrugt i børnehuset.
Beregninger af CO2-besparelser
Totalrådgiver på projektforslaget Lendager Group har foretaget en række beregninger af affalds- og CO2-besparelser for hovedparten af materialerne – herunder beton, mursten, tegl og stålbeklædning.
Beregningerne bygger dog på en række antagelser og er derfor kun vejledende.
Ud fra disse beregninger vil genanvendelsen af materialer fra den gamle skole i det nye børnehus give en procentvis affaldsbesparelse på 66 procent og en CO2-besparelse på 18 procent, hvor cirka halvdelen kommer fra genanvendelse af betondæk og betonsøjler.
Et vigtigt pilotprojekt
Den samlede pris for det nye cirkulære børnehus ender formentligt med at blive lidt dyrere end ved at nedrive og bygge huset helt konventionelt.
Gladsaxe Kommune ser dog byggeriet som et pilotprojekt, der er vigtigt for kommunens strategiske målsætning om at arbejde med cirkulær økonomi og nedsætte CO2-udledningen.
"Projektet giver os vigtig viden og erfaringer, som vil gøre os i stand til at bygge mere cirkulært i fremtiden, og vise vejen for landets øvrige kommuner," siger Jan René Rasmussen, mens vi kigger på kasser med omkring 12.000 velbevarede teglsten og endnu flere gamle mursten, som har vist sig at have en større styrke end nye mursten.
En bygning med fortællinger
På pladsen ligger der også en stor kuppel i kobber, som stammer fra skolens gamle stjerneobservatorium og formentlig skal indgå i børnehusets fremtidige legeplads.
Der er også containere med gymnastiksalens gamle ribber, som måske kan få nyt liv i børnehuset, ligesom det gamle skoleur er bevaret og vil få plads i orangeriet.
"De fortællende elementer er en vigtig del af det cirkulære projekt. Mange af forældrene til de børn, der skal bruge det nye hus, har i sin tid gået på Gladsaxe Skole og vil kunne genkende nogle af tingene og måske give historier videre til deres børn," siger Jan René Rasmussen.
OGSÅ FOKUS PÅ SOCIAL OG ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED
Mens miljø og klima er i fokus under byggeprocessen, er det ikke det eneste bæredygtige aspekt af de nye børnehuse i Gladsaxe. Der er nemlig flere fordele ved at samle flere mindre børnehuse under et nyt og fælles tag.
Som Gladsaxe Kommunes borgmester Trine Græse udtrykte det ved rejsegildet på Børnehuset Grønnegården i slutningen af august 2021:
"Huset er også pædagogisk, personalemæssigt og økonomisk bæredygtigt. For børnenes mad bliver lavet i ét køkken i stedet for fire. Der er ét lederkontor i stedet for fire. Og ved at have små enheder i det store, kommer de mange forskelligartede pædagogiske kompetencer, som man har i et stort hus, flere børn til gode."