Genbrugskopper og pantautomater: Aarhus vil gøre byen renere og skåne miljøet

Affaldet har i de seneste år hobet sig op i midtbyen – på halvandet år er 100.000 engangsbægere blevet fisket op af Aarhus Å. 

"Vi har gennem flere år været udfordret af massive mængder affald fra engangsemballage, der flyder på gader og stræder samt i Aarhus Å. Derfor har vi haft en robot, der samlede tusindvis af kopper op om året. Vi har også arbejdet med nudging og borgerdrevne initiativer for at begrænse mængden af affald i byen," forklarer Simon Smedegaard Rossau, der er projektleder i Aarhus Kommune i afdelingen Ren By for Cirkulære Emballagesystemer.

"Men under coronapandemien konstaterede vi, at problemet voksede trods vores initiativer. Vi lavede en analyse, der viste, at 48 procent af alt affaldet i byrummet og de grønne områder i Aarhus stammer fra emballage to-go og takeaway," fortsætter han.

Idéen om en pantkop materialiserede sig

Det voksende problem fik idéen om en pantkop til at materialisere sig. På 25 forskellige steder i hele Aarhus Midtby har kommunen nu fået opstillet særlige pantstationer, hvor de nye genbrugskopper i plast skal afleveres for at kunne blive indsamlet, vasket og genbrugt.

Kopperne har en pant på fem kroner. Panten får forbrugeren igen, når koppen afleveres ved en pantstation.

Pantkopperne kan i dag købes hos lokale cafeer, kaffebarer og hos bagere, konditorer og Aarhus Streetfood.

Vil gøre det nemmere for forbrugere og erhvervsliv

Aarhus Kommunes ambition med pantkoppen er at gøre det nemmere for både forbrugere og erhvervsliv at vælge et mere bæredygtigt alternativ til engangsemballage.

Det har krævet to års intenst forarbejde af kommunen, som for et halvt år siden resulterede i et samarbejde med virksomheden TOMRA om at udvikle et cirkulært retursystem til takeaway-emballage, der testes i et treårigt forsøg.  

I første omgang har Aarhus Kommune afsat et budget på 3,5 millioner kroner til forsøget. Hovedindsatsen kommer fra samarbejdspartnere, der ser et kommercielt potentiale.

Aarhus skal gå forrest for at skabe innovative løsninger

I Aarhus Kommune er den politiske velvilje til at arbejde innovativt med affaldsudfordringerne stor, og kommunen har i flere år haft en plaststrategi til at håndtere og bortskaffe affald i plast.

Holdningen i Aarhus er, at det er en kommunal opgave at sørge for, at byen er ren og få CO2-udslippet minimeret.

Derfor var der opbakning til at tænke i nye alternative løsninger, da affaldsmængden blev ved med at vokse, fortæller Simon Smedegaard Rossau.

Offentlig-privat samarbejde til udvikling af nyt cirkulært pantsystem

Han forklarer, at det var en kombination af mange faktorer, der gjorde, at kommunen lykkedes med at få projektet op at stå.

Særligt velviljen og opbakningen fra alle i kommunen, lokalsamfundet og ikke mindst erhvervslivet var en faktor, der skabte fremdrift.   

”I begyndelsen talte vi om at stifte en socialøkonomisk virksomhed. Men ret hurtigt indså vi, svaret på vores enorme udfordring var at etablere et offentlig-privat samarbejde. Det er en fordel at have en partner, der ved noget om at lykkes i stor skala – og som ser udfordringen som en økonomisk positiv mulighed,” understreger Simon Smedegaard Rossau.

I dialog med mange virksomheder

Aarhus Kommune gik i dialog med "rigtig mange" virksomheder, inden de besluttede sig for løsning og leverandør. Kommunen lavede også et udbud og fik 11 forskellige tilbud fra danske og udenlandske virksomheder.

”Vi endte med at vælge Tomra, som er markedsledende inden for cirkulære pantsystemer og opfyldte kriterierne i udbuddet. De har som en del af aftalen etableret et vaskeanlæg og lager med fem medarbejdere i Aarhus, og de har driftsansvaret for at indsamle, vaske og udlevere emballagen til de lokale virksomheder, der er med i forsøget,” fortæller Simon Smedegaard Rossau.

TOMRA leverer allerede tekniske løsninger til Dansk Retursystems pantautomater til flasker og dåser og har erfaring med at udvikle cirkulære emballagesystemer.

"Dette er et vigtigt projekt for TOMRA, og vi er meget glade for at kunne lancere det sammen med en by med visioner. Aarhus viser vejen til en mere bæredygtig fremtid, og vi håber, at mange flere byer vil blive inspireret til at gøre det samme," siger Tove Andersen, administrerende direktør for TOMRA.

Kæmpe opbakning fra lokalsamfundet og de lokale virksomheder

I dag deltager knapt et halvt hundrede lokale virksomheder i Aarhus i forsøget, og flere kommer løbende til.

Steffen Vester, der er indehaver af Go´ Kaffe i Aarhus, er glad for at have fået invitationen af Aarhus Kommune til at deltage i forsøget med at nedbringe brugen af engangskaffekopper, der blev indledt i januar 2024. Han var straks med på ideen og takkede ja til at tilbyde kunderne at købe kaffe i den nye pantkop.

”Vi skal jo blive bedre til at passe på klimaet ved at stå sammen og genbruge meget mere. Vi er med i forsøget, fordi vi gerne vil være med til at forhindre, at gammelt skrald fra emballage hober sig op i midtbyen. Det er et kæmpe scoop, at vores hjemby via Aarhus Kommunes initiativ går forrest med at finde nye løsninger på det her affaldsproblem i vores by. Det er en fælles sag og ikke noget, vi kan gøre alene, og derfor gik vi med i forsøget,” udtaler Steffen Vester, der er indehaver af Go´ Kaffe i Aarhus.

Positive tilkendegivelser over pantkoppen

Generelt har kunderne i alle aldersgrupper taget godt imod den nye pantkop. Hver dag går der mange pantkopper over disken.

”Vores oplevelse er, at kvaliteten af pantkoppen er god. Emballagen er holdbar og afgiver ikke smag til kaffen – og det er vigtigt for kunderne og for os, og så er det nemt for kunderne at komme af med koppen og få panten retur, da der er mange pantstationer fordelt i hele midtbyen,” understreger Steffen Vester.

Efter opfindelsen af den aarhusianske pantkop er blevet omtalt i flere medier, har også lokale kultur- og uddannelsesinstitutioner i byen fået øje på den gode idé til at løse et massivt affaldsproblem og tilsluttet sig som interesserede deltagere i innovationsprocessen. 

”Da jeg i den indledende fase af innovationen var rundt og banke på dørene hos kaffebarerne i hele byen og fortælle om initiativet, sagde de fleste straks ja tak. Vi samlede herefter erhvervslivet til et informationsmøde. Det blev tydeligt for enhver, at det er noget, vi gør i fællesskab. Ingen kaffebar kan gøre det her alene – der skal være en vis volumen og rygdækning. Det er noget, vi gør sammen i et offentlig-privat samarbejde. Så spillepladsen er ens for alle. Der er ingen forskel på, om du er lille eller stor, fortæller Simon Smedegaard Rossau.”

Aarhusiansk kop er ved at blive verdensberømt

Aarhus Kommune har allerede mærket en stor interesse for at følge testforløbet af det nye pantsystem fra andre kommuner og fra interesserede parter i udlandet, fortæller Simon Smedegaard Rossau.

”Vi har fået henvendelser med spørgsmål om vores testforsøg fra andre interesserede kommuner i Danmark og fra Tyskland, Sverige, Japan, Norge og Holland. Jeg tænker, at alle kommuner bør kigge på, hvad deres affald i byerne består af. En stor del vil uden tvivl være takeaway-emballage af en eller anden art,” siger han og fortsætter:

”Vi vil meget gerne dele vores erfaringer, så andre kommuner kan lære af de børnesygdomme, vi finder i etableringen og afprøvningen af det cirkulære system. Det vil være dumt ikke at kigge på, hvad vi har fundet ud af.”

Aarhus Kommune forventer, at den nye returløsning vil resultere i en pænere by, renere natur og give en miljøgevinst, hvis borgerne og turisterne tager godt imod det nye løsnings-setup.