Forsyningsselskab sparer grus og CO2 ved at genbruge jord

På en ressourceplads ved forsyningsselskabet NK-Forsyning i Næstved ligger store bunker af jord i forskellige størrelser og kategorier. Jorden stammer fra de kloak- og vandledningsprojekter, som forsyningsselskabet er i gang med eller har gennemført i Næstved.

Tidligere blev jorden fra gravearbejderne kørt væk af lastbiler og deponeret, hvorefter hullet – når der fx var lagt nye kloakrør – blev fyldt op med frisk grus fra en grusgrav. Det skyldes, at den jord, som graves op ved ledningsarbejder, ofte er for våd og ustabil til at blive genanvendt. Derfor bruges der i stedet nyt grus til at fylde hullet igen.

Stabilisering af jord gør genbrug muligt 

I dag går man imidlertid anderledes til værks i NK Forsyning og genanvender det meste af den jord, der graves op i projekterne. Det kan lade sig gøre ved hjælp af en metode kaldet kalkstabilisering eller jordstabilisering, hvor man iblander en vis mængde kalk og grus i den våde jord og dermed gør den stabil.

"Vi genbruger i dag cirka 80 procent af jorden og sparer derved store mængder CO2 og ressourcer i form af nye råstoffer. Samtidig har vi udviklet metoden så meget, at der også er en økonomisk gevinst ved det," siger Michael Larsen, kloakmester i NK-Spildevand, som er en del af NK-Forsyning.

Sparer 100 kr. pr. ton jord

Ved jordstabiliseringen får jorden den rigtige konsistens til at kunne fyldes i udgravninger omkring og ovenpå rørledninger. Forinden er jorden blevet analyseret, og kun den del, som ikke er forurenet (kategoriseret som klasse 1 og 2 jord) bliver genbrugt, mens det øvrige deponeres.

Hele processen foregår på den lokale ressourceplads og i et tæt samarbejde med miljøafdelingen i Næstved Kommune, som sørger for de nødvendige tilladelser og eventuelle dispensationer. Ved at bruge metoden sparer NK-Forsyning både ressourcer i form af nye råstoffer (grus) og mindsker CO2-udledningen som følge af langt mindre kørsel med jord, der skal til deponi.

Det giver både en økonomisk og klimamæssig gevinst for det kommunale forsyningsselskab. NK-Forsyning sparer i runde tal 100 kroner pr. ton jord ved at genanvende jorden, og med et årligt ”jordforbrug” på mellem 10.000 og 50.000 ton jord (afhængig af omfanget af gravearbejder) bliver det til besparelse på mellem 1 og 5 millioner kroner årligt.

Lokal entreprenør bag metode

Den metode, som NK-Forsyning anvender til jordstabilisering, er udviklet af den lokale entreprenør og kloakmester Karsten Reinhard fra Vordingborg. Karsten Reinhard har siden 2009 arbejdet med at optimere metoder og maskiner til jordstabilisering og har blandt andet bygget sit eget anlæg til at blande opgravet jord med kalk, cement, grus og andre materialer.

"Jeg har ofte opgaver med brud på vandledninger, hvor jorden er så våd, at den ikke kan genanvendes. Tidligere måtte jeg køre jorden væk og hente nyt grus, men det nagede mig at smide gode materialer væk. Så da jeg lidt tilfældigt hørte om jordstabilisering, gik jeg i gang med at eksperimentere med det," fortæller Karsten Reinhard.

Et mobilt anlæg giver bedre muligheder

Entreprenørens jordblandingsanlæg er mobilt og kan også anvendes til at stabilisere jord direkte på stedet, hvor gravearbejdet foregår. Dermed undgår man helt at køre jorden væk. Det forudsætter imidlertid, at der er plads til at have jorden midlertidigt liggende på stedet, hvilket sjældent er tilfældet i byområder.

I de tilfælde kan man i stedet – ligesom hos NK-Forsyning – etablere en ressourceplads, hvor jord fra lokale gravearbejder opbevares, analyseres, sorteres og forarbejdes gennem jordstabilisering. I samarbejdet med NK-Forsyning varetager Karsten Reinhard processen med jordstabilisering på ressourcepladsen.

Den sjællandske entreprenør anvender også metoden ved opgaver for Vordingborg Forsyning og Vordingborg Kommune, SK Forsyning i Slagelse, ligesom han tidligere har arbejdet med jordstabilisering ved opgaver for HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab).

Populært i Frankrig 

Jordstabilisering eller kalkstabilisering er ikke en ny metode og anvendes herhjemme især ved anlæg af veje. Metoden er imidlertid endnu ikke er så udbredt ved kloakeringsopgaver og andet ledningsarbejde - i modsætning til eksempelvis i Frankrig. Enkelte danske entreprenører tilbyder forskellige metoder til jord- og kalkstabilisering.

Virksomheden Arkil har eksempelvis tidligere brugt kalkstabilisering i forbindelse med projekter i Silkeborg Kommune og Ikast-Brande Kommune.

Læs også: Offentlige og private går sammen om mindre grus i maskineriet

Entreprenør undrer sig over

I Vordingborg undrer entreprenør Karsten Reinhard sig over, at brugen af kalk- og jordstabilisering ikke er mere udbredt ved ledningsarbejder i danske kommuner og forsyningsselskaber i dag. "Jeg undrer mig over, at der ikke er flere, der arbejder med det, når metoden giver så god mening i forhold til både klima, ressourcer og økonomi.

Alene i Vordingborg kommer kommunen i et enkelt aktuelt projekt til at spare op mod 25.000 ton råstoffer," siger han.

Forsyningsselskaber mangler interesse

Karsten Reinhard har præsenteret flere forsyningsselskaber for mulighederne med jordstabilisering, men møder i mange tilfælde ikke interesse for at erstatte den traditionelle jordhåndtering med det både billigere og mere miljø- og klimavenlige alternativ.

"Jeg ved ikke hvorfor, interessen mangler, men det handler nok om holdningen hos de enkelte medarbejdere med ansvar for området. Endvidere tilskyndes der generelt ikke til genbrug i udbudsmaterialerne inden for dette område," siger Karsten Reinhard.