Folkemødet på Bornholm var i år tilbage for fuld kraft efter to corona-år. I år var der over 2.500 events på Folkemødet, og alene fredag var 35.000 mennesker med til at skabe den velkendte folkemødestemning i Allinge.
CO-PI var til stede med en delegation på fem medarbejdere, som deltog i et væld af debatter, quizzer og samtaler, ligesom CO-PI selv stod for et arrangement om kommunal frisættelse, innovation og ledelse.
Her får du CO-PI-delegationens 2 x 4 bud på takeaways fra Folkemødet fordelt på emnerne grøn omstilling og velfærdsaftaler.
Grøn omstilling på dagsordenen
Sundhed har tidligere har været det mest dominerende tema på Folkemødet, og det fyldte også i år – sammen med den demografiske udfordring. Men ingen tvivl om at klima var klart det største emne på årets Folkemøde.
1. Vi skal op i gear
Der var klima her og der og alle vegne i Allinge. Over 400 arrangementer havde "klima, miljø og energi" som tema, og klimadiskussionen sneg sig også ind i mange andre debatter og samtaler. Der tegnede sig en fælles bevidsthed om, at det virkelig haster med handling på klimaområdet. Vi skal finde nye løsninger hurtigst muligt. Det kræver, at vi rykker sammen – borgere, politikere, forskere, virksomheder, private fonde og offentlige aktører – og skaber innovation i et tempo, der ikke er set før.
2. Fondene går grønt
Både de offentlige og de private fonde går i stigende grad grønt med nye missionsdrevne satsninger, der ikke blot er nye penge, men nye penge på nye måder. Det gælder fx både Innovationsfonden, Realdania og Novo Nordisk Fonden. Innovationsfonden har med fire grønne Innomissions tilrettelagt en helt ny uddelingspraksis, hvor brede partnerskaber med flere universiteter og virksomheder samlet modtager midlerne. Novo Nordisk Fonden, verdens rigeste velgørende fond, arbejder nu også missionsdrevet. Fondens uddelinger er stigende og vil om få år nå op på 10 mia. kr. årligt. Mange af disse penge vil gå til grønne formål.
Fondene erkender dog, at de er på en stejl læringskurve i forhold til, hvordan de mest effektivt og evidensbaseret kan understøtte den grønne omstilling. Er det de rigtige missioner? De rigtige aktører? Det handler altså ikke bare om flere penge, men om hvordan klimaet og samfundet får mest muligt ud af midlerne.
3. 'Not in my backyard'
Der skal flere vindmøller og flere solceller til. Men hvor skal de stå – og hvad med de borgere, som får generne af de nye anlæg? Der er især borgere på landet, mens det er de store byer, der kommer til at bruge strømmen. Borgernes rolle fyldte også i mange andre debatter om grøn omstilling. Borgmestrene i landkommunerne er klar på at tage ansvar for flere vindmøller og solceller, men de efterlyser kompensation til de borgere, der får generne. Ellers risikerer den grønne omstilling at gå i stå på grund af 'not in my backyard'-problemstillingen og en konflikt mellem land og by.
Simon Hansen, socialdemokratisk borgmester i Guldborgsund, pegede ved arrangementet 'Borgmestrenes grønne dilemmaer' fx på, at kommunen allerede har vindmøller, som producerer langt mere strøm, end der bruges indenfor kommunen. Så hvorfor skal borgerne i Guldborgsund, egentlig påtage sig endnu flere gener lokalt? Simon Hansen og borgmesterkollegerne fra Køge og Albertslund var enige om, at der skal udvikles en mekanisme så et lokalområde, der accepterer vindmøller eller solcelleanlæg, modtager en form for kompensation, der kan bruges til at gøre lokalområdet mere attraktivt på flere andre måder.
4. En for alle, alle for en
Den grønne omstilling kræver, at innovative løsninger og indsatser bliver udviklet, skaleret og udbredt til hele landet, så vi mere effektivt og hurtigere når klimamålene. Det kræver i nogle tilfælde bedre koordination og standardisering –nogle gange på nationalt plan. Det blev fremhævet ved flere arrangementer på Folkemødet i år. Et konkret eksempel, som blev nævnt, var el-ladestandere, hvor der ikke er brug for 98 forskellige løsninger ude i kommunerne, men i stedet for én eller få standardløsninger, som kan spredes ud i landet.
Behovet for koordinering og standardisering kalder på endnu mere samarbejde mellem offentlige og private parter om innovation på det grønne område. CO-PI's model for fællesoffentlig skalering af innovative offentlige indkøb adresserer også denne problemstilling ved at samle flere offentlige organisationer om en fælles erkendt udfordring og en fælles dialog med markedet. Derved kan hurtigere skabes både mere skala og innovationshøjde i offentlige indkøb.
Video: Hør CO-PI's direktør Pia Gjellerup og innovationskonsulent Lotte Rømer Grove fortælle om debatten om kommunal frisættelse.
Velfærdsaftalerne i fokus
Som optakt til Folketingets aftale den 21. juni om at invitere alle landets kommuner til at indgå velfærdsaftaler for at skabe større lokalt handlerum, inviterede Resonans og CO-PI den politiske og administrative top fra to af de syv frisatte kommuner til at fortælle om deres erfaringer.
Ambitionen var todelt: At give mulighed for at kommuner kan trække på Holbæks og Middelfarts erfaringer med at lede en frisættelse, der sætter de enkelte institutioner fri, og at give de to kommuner sparring på en udfordring, de står med i deres igangværende arbejde.
Denne sparring kom fra tilhørerne i teltet og fra et perspektiveringspanel bestående af Ulf Hjelmar, professor VIVE; Janne Koefoed programchef for Frontløbernetværk om Helhedsorienterede Indsatser, Ballerup Kommune og Pia Gjellerup, direktør, CO-PI.
Fire vigtige takeaways om ledelse af frisættelsesarbejdet:
1. Frisættelsen af frontlinjen fordrer en anden måde at lede på politisk. Det kan være svært at give slip på at ’bestille’ konkrete indsatser, men meldingen fra de to politikere var klar: Sæt den politiske retning ved at være til stede, stil spørgsmål, plant frø, kommuniker – også til omverdenen - om frisættelsens vilkår og muligheder, og stå på mål for eksperimentet og de innovative forsøg, når svære.
2. Gå ikke til frisættelsen som et projekt, men som en ny måde at lede og yde velfærd på. Bevar det politiske og topledelsesmæssige fokus, også når arbejdet er godt i gang. Det er nødvendigt for forankring af forandring.
3. Forvent ikke at alt sker i frisættelsens første tid. Giv plads til og bak op om, at alle kan komme med fra start, og at udfordringerne udforskes.
4. Frisættelse af den enkelte institution giver plads til forskellighed. Hav systematik til at inspirere til og lære af forskelligheden, så det der virker kan skaleres – også på andre fagområder.
Begge kommuner ønsker at fortsætte arbejdet, også efter frisættelsesperioden er ophørt. Holbæk var særligt optagede af sparring på, hvordan den store virkelyst og innovationskraft blandt medarbejdere, ledere og borgere fastholdes. Mens Middelfart efterspurgte bud på involvering af en bred kreds af relevante/berørte borgere.