Færre råstoffer i vejkasserne - nye metoder sparer CO2 og ressourcer i Holbæk

Hvordan kan man genbruge ressourcer i kommunale anlægsprojekter, og hvilke udfordringer er der, når man tager nye metoder i brug og skal have miljøgodkendelserne på plads?

Det har Holbæk Kommune fundet gode bud på. 

Kommunen arbejder målrettet på at udvikle nye metoder til vejbygning, hvor restprodukter fra forbrændingsanlæg og overskudsjord udnyttes, og kalkstabilisering erstatter råstoffer som stabilgrus.

Disse metoder har vist sig at være solide og mere bæredygtige alternativer til stabilgrus og kan implementeres i praksis, uden at gå på kompromis med kvaliteten eller funktionaliteten af vejbelægningen – samtidig med at CO2-udledningen reduceres betydeligt.

Kalkstabilisering og genbrug af vejbelægning

Lars Brandt Christensen har banet vejen for, at kommunen nu eksperimenterer med nye metoder til vejbygning, hvor nye materialer og reducerede tykkelser på  belægninger indgår.    

En af metoderne er kalkstabilisering, som har eksisteret i flere år, men stadig ikke er så udbredt i nye kommunale vej- og cykelstiprojekter. 

"Alle steder, hvor vi finder egnet lerjord, kan vi stabilisere med kalk, hvilket sparer os for stabilgrus. Det er store mængder, vi dermed sparer," forklarer Lars Brandt Christensen. 

Se video med Lars, der fortæller om kalkstabilisering

Samarbejde med private entreprenører

For at fremme innovation og kommunens ambition om at udvikle mere bæredygtige anlægsprojekter har Lars Brandt Christensen etableret et tæt samarbejde med en række private entreprenører. 

Sammen arbejder de med nye metoder, b.la. en 'kombi-asfalt', som kombinerer et gap-lag og et slidlag for at skabe en mere holdbar og miljøvenlig vejbelægning. Kombi-asfalt er dog ikke udviklet af Holbæk Kommune, men er et produkt, der har været på markedet i nogle år.

"En kombi-asfalt er en kombination af et gap-lag og et slidlag. Så du skal kun lægge ét lag ud. Ikke nok med, at du så kun har én arbejdsgang, du har også samlet set et tyndere lag asfalt, og der er brugt færre ressourcer – både ved udlægning men også ved selve produktionen af materialet," forklarer Lars Brandt Christensen.

Læner sig op ad 'restproduktbekendtgørelsen' 

Det har dog ikke været lige ud af landevejen at få godkendelserne på plads til de nye anlægsmetoder, eksempelvis brugen af slaggegrus i stedet for stabilgrus. 

Lars Brandt Christensen fortæller, at det har krævet en målrettet indsats for at få skabt viden, forståelse og accept blandt politikerne og i de forskellige i dele af forvaltningen i kommunen, før miljøgodkendelserne kunne opnås.

Restproduktbekendtgørelsen har været en vigtig ramme for at vurdere, hvordan restprodukter kan anvendes i nye kommunale anlægsprojekter.

"Vi har arbejdet målrettet på at skabe en forståelse blandt politikerne for, hvordan vi anvender materialer på ny. Her har vi haft restproduktbekendtgørelsen og vejreglerne i ryggen, for det er fuldt ud lovlige metoder, vi kører med, " siger Lars Brandt Christensen. 

Der er ikke miljømæssige barrierer, hvis man følger regler og krav i restproduktbekendtgørelsen, bl.a. krav til afstand til drikkevandsboringer og afstand til grundvandsspejl.

"Så har vi også brugt kræfter på, at vores gode miljøfolk i kommunen var med ombord. Fx da vi kom og ville bruge slaggegrus til nye opbygninger. Som kommune har vi hjemmel til selv at foretage vurderingen af de materialer, vi vil nyttiggøre for at bruge slaggegrus, og det egner sig også til vejbelægninger, er billigere og kan erstatte stabilgrus. Men det er nyt at gøre det, så processen har meget handlet om at skabe forståelse for, at det godt kan lade sig gøre."

Udbud og markedsdialog

Holbæk Kommune arbejder strategisk med udbud for at sikre, at de mere bæredygtige løsninger bliver en integreret del af de nye anlægsprojekter, der bliver udbudt. 

"Det er interessant, hvordan man laver de her udbud, når det gælder råstoffer, for hvad er det, man efterspørger, hvordan efterspørger man det. Her går vi ind og stiller helt andre krav og efterspørger løsninger på en anden måde end tidligere," siger Lars Brandt Christensen. 

Han fortæller, at kommunen – i stedet for at fastlægge stramme krav – har valgt at bruge markedsdialog til at få input fra entreprenører om, hvordan materialer og metoder kan optimeres for at reducere CO2-aftryk og råstofforbrug. 

Samarbejde med andre kommuner

Lars Brandt Christensen ser store muligheder i et bredere samarbejde med andre kommuner om metoder til nyttiggørelse af restprodukter og reduktion af CO2-aftryk.

"Vi kommuner har brug for de samme værktøjer. Jeg kan jo ikke selv sidde og regne en LCA (livscyklusanalyse) på alle materialer, men vi er ved at indarbejde det i vores udbudsmaterialer, så dem, der byder på det, skal levere LCA-analyser på de materialer, de måske tilbyder at bruge i et projekt," siger Lars Brandt Christensen

Han mener, at det giver mening at dele erfaringer om, hvordan man udbyder anlægsopgaver med fokus på nyttiggørelse af materialer, da det kan være et konkurrenceparameter for rådgivere og entreprenører.

Et tværkommunalt samarbejde kan også omfatte etablering af fælles ressourcepladser og udvikling af projekter, hvor erfaringer og innovative løsninger kan deles.

Lars Brandt Christensen nævner, at deltagelsen i CO-PI's skaleringsproces "Sammen om mindre forbrug af råstoffer" har vist, at kommunerne har et stort behov for viden om metoder og erfaringer med at nedbringe ressourceforbruget i anlægsarbejder.

Råd til andre kommuner

Baseret på de erfaringer, Lars Brandt Christensen og Holbæk Kommune har gjort sig, peger han på fire tiltag, der kan fremme arbejdet med at reducere brugen af jomfruelige råstoffer i anlægsprojekter:  

• Vær åben over for nye idéer og metoder i forvaltningen og blandt politikerne.
• Sørg for effektiv kommunikation mellem alle involverede parter fra projektets begyndelse.
• Udfordr "sådan plejer vi at gøre"-tankegangen og "synsninger", der ikke er baseret på praksis og gældende vejregler, hvis det fremmer mere bæredygtige løsninger.
• Gå sammen om at skabe fælles ressourcepladser til overskudsmaterialer, så for eksempel knuste materialer kan genanvendes fra et projekt til et andet på tværs af kommunegrænser.

Mød Lars og Holbæks borgmester på JORDNÆR INNOVATION – for mindre råstofforbrug

På konferencen 'JORDNÆR INNOVATION for mindre råstofforbrug' den 27. marts vil Lars Brandt Christensen og en række offentlige bygherrer præsentere, hvordan de konkret vil omsætte hensigt til handling, og hvilke udfordringer der stadig kræver nye løsninger, når det gælder brug af alternativer til råstoffer i anlægsprojekter.

Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen deltager også og sætter ord på, hvordan kommunen politisk arbejder med cirkulær økonomi og mere bæredygtige anlægsprojekter.