Arbejder du med indkøb af innovative teknologier, medicinsk udstyr og lægemidler i sundhedsvæsenet?
Så er der godt nyt:
Ansøgningsperioden til puljen til innovative indkøb i sundhedsvæsenet, som Erhvervsstyrelsen administrerer, er netop forlænget, så ansøgninger nu kan indsendes frem til den 22. maj.
Kompetenceløft og hjælp
Puljen til innovative indkøb i sundhedsvæsenet skal bl.a. give tilskud til kompetenceløft samt hjælp i forbindelse med indkøb af innovative teknologier, medicinsk udstyr og lægemidler i sundhedsvæsenet.
I puljen er der afsat 18 millioner kroner over tre år, hvor 4 millioner kroner skal ud og virke i 2022.
Der kan i 2022 ansøges om beløb på mellem 100.000 kr. og 500.000 kr.