Digitale vægte gav mindre madspild i Gladsaxe

En lun ret, pålæg, brød og salat. Kender du det, at man bliver fristet til at tage lidt mere fra buffeten, end man egentlig kan spise, så man bagefter må skovle overskydende mad ud i skraldespanden?

Madspild er en stor klimasynder. En tredjedel af alt den mad, der produceres i verden, går til spilde, og 8-10 procent af den globale udledning af drivhusgasser stammer fra madspild. 

Herhjemme opstår madspildet blandt andet, når der serveres måltider i kommunale institutioner som børnehaver og plejecentre.

Gladsaxe vil reducere madspildet med 50 procent

I Gladsaxe Kommune har man besluttet at gøre noget ved problemet og har sat et mål om at reducere madspildet i kommunen med 50 procent inden 2030.

Den målsætning blev startskuddet til et projektsamarbejde mellem Gladsaxe Kommune, iværksættervirksomheden FoodOp, specialestuderende og professorer på DTU og den lokale cateringvirksomhed Jespers Torvekøkken.

I projektet testede og implementerede kommunen en digital platformsløsning fra FoodOp med digitale vægte i køkkener og institutioner.

Vægte sender automatisk data

Foodops løsning går ud på at placere digitale vægte under serveringsfade med forskellige retter ved måltiderne samt under de skraldespande, som bruges til madrester.

I børnehaverne blev madaffaldet sorteret i fire skraldespande med vægte under: Madrester fra køkkenet, madaffald (fx bananskræller) fra køkkenet, madrester fra serveringsfade og madrester fra tallerkenerne, som børnene selv var med til at tømme i den rigtige skraldespand.

Vægtene sender automatisk målinger til Foodops platform, hvor data analyseres og præsenteres i en grafisk form, som giver køkkenpersonalet kan tilgå.

Personalet kan se, hvor meget der bliver taget af de forskellige retter, og hvor meget mad der bagefter havner i de forskellige skraldespande. Derved får de et præcist overblik over omfanget af madspild, og hvor spildet opstår.

Størst madspild ved servering og måltid

Signe Sloth Hansen er programleder for Grøn Omstilling i Gladsaxe Kommune. Hun fortæller, at de digitale vægte giver et dataoverblik på et meget detaljeret niveau.

"Det betyder, at køkkenpersonalet bliver mere opmærksomme på, hvor madspildet opstår, og hvilke typer af fødevarer, retter og måltider, der giver mest spild," siger hun.

Medarbejderne i de kommunale køkkener i Gladsaxe havde i forvejen fokus på at reducere madspild, men de digitale vægte gav dem en ny og dybere indsigt i, hvor spildet præcist opstår.

"Data viste, at størstedelen af madspildet opstår i serveringssituationen eller på tallerkenen og ikke i produktionen i køkkenet," siger Signe Sloth Hansen.

"Det skærpede opmærksomheden på, hvor vigtigt det er at have en dialog mellem de forskellige parter, som er involveret i måltidet. Altså de forskellige faggrupper og også brugerne selv."

Fra data til løsninger

Med afsæt i dataene var det muligt at udvikle konkrete løsninger og vejledninger til at nedbringe madspildet.

Det skete i samarbejde med FoodOp og de studerende fra DTU, som blandt andet gennemførte workshops med køkkenpersonalet og udviklede madspildskort og løsninger til at nedbringe madspildet.

I første omgang lykkedes det i et pilotprojekt på plejecenteret Kildegården at reducere madspildet med hele 40 procent.

Skaleret til flere institutioner

Projektet blev derefter skaleret til yderligere fem plejecentre og 13 børneinstitutioner i Gladsaxe Kommune.

Her fik man i løbet af ni måneder reducerer madspildet med op til 29 procent i børneinstitutionerne og 30 procent på plejecentrene. Det svarer til en CO2-reduktion på i alt 400 ton.

Siden har kommunen implementeret vægte mod madspild i yderligere 10 børnehuse i en tremåneders periode.

En løftestang i kamp mod madspild

"De digitale vægte og de detaljerede data, vi har fået fra dem, har været en kæmpe innovationsfaktor og løftestang for, at vi har opnået så store reduktioner af madspildet i de involverede institutioner," siger Signe Sloth Hansen.

I dag anvender man ikke længere digitale vægte til at understøtte indsatsen mod madspild i Gladsaxe Kommune, men den viden man har fået fra forløbet, bliver brugt i køkkenledernes løbende fokus på området.

Samtidig ser kommunen på mulighederne for at anvende data som et værktøj i arbejdet mod madspild fremadrettet.

"Vi har et kontinuerligt fokus på at reducere madspild, og vi vil gerne på et tidspunkt bringe data i spil igen i den indsats," siger Signe Sloth Hansen.

"Vi skal finde ud af, hvordan vi gør det. Men det kan fx være i et mere helhedsorienteret projekt, som også omfatter en brugerundersøgelse af måltidssituationen."