Digital vismand: Lad ikke ulemperne skygge for fordelene ved generativ AI

Udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens er i fuld gang med at forandre den måde, vi arbejder, kommunikerer og organiserer os på. 

Lanceringen af ChatGPT har allerede gjort generativ AI – kunstig intelligens, der kan generere nyt indhold – til hvermandseje. Vi kan på få sekunder eller minutter skrive en ny tekst, skabe et nyt billede eller få nye idéer til en strategi. 

Vi har kun set den spæde begyndelse

Perspektiverne i kunstig intelligens er imidlertid langt større, og vi har formentlig kun set den spæde begyndelse af, hvad teknologien kan bruges til.

Kunstig intelligens kan måske være en del af svaret på de store udfordringer med mangel på arbejdskraft og begrænsede ressourcer i den offentlige sektor.

Jan Damsgaard: For meget fokus på faldgruber

Jan Damsgaard ser generelt store potentialer i kunstig intelligens, og i hans øjne er regeringen og den offentlige sektor for dårlige til at tage teknologien til sig. 

Der er for meget fokus på faldgruberne frem for fordelene ved at anvende kunstig intelligens som et værktøj, mener han.

"Regeringen svigter ved ikke at sætte klare ambitioner for brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Man er mere fokuseret på at undgå de negative konsekvenser end at høste fordelene og går derved glip af mange muligheder," siger Jan Damsgaard.

Kunstig intelligens kan overskue komplekse regelsæt

Kunstig intelligens har ifølge Jan Damsgaard utallige anvendelsesmuligheder inden for den offentlige sektor. 

Generative AI-værktøjer kan fx overskue og analysere enorme tekstmængder – love, bekendtgørelser, cirkulærer mv., og kan derfor være en stor hjælp for sagsbehandlere i kommuner og regioner.

"Det er ikke AI-værktøjerne, der skal træffe de endelige skøn og beslutninger, men de kan overskue regelsættene og give svar meget hurtigt. De forstærker medarbejderne i det, de i forvejen er gode til, men generativ AI går ikke ind og overtager deres job."

Som at have en ny medarbejder under oplæring

Ifølge professoren svarer de generative AI-værktøjer til at få en ny medarbejder, som man gradvist træner op til at kunne håndtere flere opgaver.

"Man skal ikke opfatte outputtet fra fx Microsoft Copilot som eksakt videnskab. Det fungerer som en medarbejder, man har under oplæring og undervejs beder om at lægge mere eller mindre vægt på bestemte ting. Resultatet er ikke perfekt, og ens egen kritiske sans kommer man aldrig udenom."

Det bliver i et lukket miljø

Netop introduktionen af Copilot, som et værktøj på en platform, der i forvejen anvendes i det offentlige, giver ifølge Jan Damsgaard store fordele. Ikke mindst fordi, udvekslingen af data foregår i et lukket miljø, hvor informationerne ikke deles med andre. 

Derved er man ude over en af de generelle bekymringer ved generativ AI – beskyttelsen af private data og følsomme oplysninger. 

"I forhold til sikkerhed er der ingen forskel på, om man skriver noget i Word eller i Copilot. Man bliver i et lukket miljø inden for organisationens firewall."

Pas på med at forhåndsregulere

Jan Damsgaard medgiver, at der er en række uafklarede spørgsmål om kunstig intelligens og kan være mange bekymringer ved at anvende de generative AI-værktøjer i den offentlige forvaltning.

Det er bare ikke en undskyldning for at holde sig tilbage fra at afprøve mulighederne her og nu, mener han.

"Vi må ikke lade skyggesiderne overdøve mulighederne i kunstig intelligens. Lige nu prøver man at forhåndsregulere – blandt andet med EU’s AI Act, uden at vide hvad der kommer til at ske, fordi den teknologiske udvikling går så hurtigt. Og det har store konsekvenser."

Vi må håndtere uhensigtsmæssigheder undervejs

For er vi bange for teknologien og holder os tilbage, går vi glip af det potentiale, der ligger i at være med til at teste, udvikle og forbedre teknologien på et tidligt stadium. 

"Vi skal være trygge ved at anvende kunstig intelligens, og jeg er ikke imod at regulere. Men vi skal ikke regulere for tidligt og for hårdt. Der vil uden tvivl opstå nogle uhensigtsmæssigheder ved generative AI-værktøjer undervejs, og dem må vi så håndtere, når det sker," siger Jan Damsgaard.

Kunstig intelligens skal give produktivitetsgevinster

Jan Damsgaard mener, at regeringen bør komme med en klar strategi for kunstig intelligens i det offentlige hurtigst muligt.

"Det er i AI-løsningerne, at vi skal hente produktivitetsgevinster de næste 10 år, og derfor skal vi have nogle ambitiøse mål på området. Kunstig intelligens er på mange måder redningen i forhold til en mere og mere kompleks sagsbehandling, som det stort set ikke er menneskeligt muligt at håndtere."

Jan Damsgaard foreslår, at regeringen stiller helt konkrete krav til offentlige myndigheder om at anvende AI-løsninger. 

Chatbot kan hjælpe borgerne

Det kunne fx være et krav om, at der udvikles og implementeres en chatbot, som kan hjælpe borgere – herunder bogligt svage borgere – med at lave ansøgninger til det offentlige. Eller en tjeneste, der kan tjekke ens sundhedsdata og komme med gode råd og advarsler.

Eller give en uvildig 3. parts bedømmelse af fx et skanningsresultat.

"Det, der i sin tid gjorde Danmark til et digitalt foregangsland, var de konkrete krav, som regeringen stillede. Det gælder fx kravet om, at kommunikationen mellem de offentlige forvaltninger skulle ske digitalt, og at alle borgere skulle have en digital signatur," siger Jan Damsgaard.

"Og den gode nyhed i dag er, at det ikke er dyrt at lave nye løsninger baseret på generativ AI. Det kræver ikke en kæmpestor udviklings- og programmeringsproces, som vi har set det med fx Sundhedsplatformen og andre nye systemer i det offentlige."