Danmark er omgivet af hav, og havet omkring os bruges til mange forskellige formål. Fra fiskeri og sejlads til råstofudvinding og produktion af vedvarende energi. Danmark har imidlertid aldrig haft en samlet, langsigtet plan for, hvad forskellige områder af det danske havareal kan bruges til.
Det har vi fået nu med den digitale havplan, som blev lanceret af Søfartsstyrelsen den 31. marts 2021 og har været i høring frem til 30. september 2021.
Havplanen er Danmarks første, retligt bindende digitale plan. Den sætter nye standarder for brugervenlighed ved at gøre det let og overskueligt for borgere, virksomheder og interesseorganisationer at se reglerne for et bestemt område på havet.
Klik ind på reglerne
På havplan.dk får man adgang til et kort over Danmarks samlede havareal, og man kan klikke sig ind på et bestemt område og se, hvad det er udlagt til — fx havmøller, naturbeskyttelse, skibsfart eller andre formål, og hvilke regler der gælder præcis der.
"Havplanen sætter nye standarder for, hvor brugervenlig dansk regulering kan være. Den adresserer problemet med, at regler ofte er så komplicerede, at man skal være ekspert eller have en lang boglig uddannelse for at kunne forstå dem," siger Henrik Skovmark, chefkonsulent i Søfartsstyrelsen.
Som den første digitale bekendtgørelse i Danmark har havplanen også transformeret hele arbejdet med at udstede en bekendtgørelse — fra indberetning og kvalitetssikring af data til kundgørelse, anvendelse af reglerne og hele høringsprocessen.
"I forhold til en klassisk bekendtgørelse er processerne i den digitale bekendtgørelse mere effektive, ligesom data og retssikkerhed er forbedret, og de administrative byrder er minimeret," siger Henrik Skovmark.
I stedet for flere tusinde siders tekst
Et eksempel på øget effektivitet er selve omfanget af planen. Alternativet til den digitale havplan ville have været en bekendtgørelse, som ifølge Søfartsstyrelsens estimat ville fylde flere tusinde sider.
Hertil kommer kortbilag i pdf-format. Traditionelt er geografi i dansk lovgivning blevet formidlet ved hjælp af koordinater eller kortudsnit i pdf-format som bilag, og det omfattende arbejde med at udarbejde disse bilag, har man sparet.
Det har dog krævet en undtagelse fra loven at udstede bekendtgørelsen digitalt, da Retsinformation, hvor al lovgivning skal vises, ikke understøtter digitale kort.
Samarbejde mellem 18 ministerier og styrelser
Havplanen er blevet til i et årelangt samarbejde mellem 18 ministerier og styrelser, hvor man blandt andet tog udgangspunkt i en bruger- og behovsanalyse, som entydigt pegede på, at den nye havplan skulle være digital.
Det omfattende arbejde med at udarbejde planen har krævet et tæt samarbejde mellem ministerier og styrelser, hvor man vant til at forvalte de forskellige ansvarsområder i det danske havareal på meget forskellige måder.
"Samarbejdet har krævet, at man har kendskab til og forståelse for hinandens fagområder, og at man er i stand til at se havplanen i en helhed. I nogle områder kan havet fx anvendes til flere forskellige formål, som skal sameksistere," siger Sine Olsson Heltberg, kontorchef i Søfartsstyrelsen.
256 høringssvar
Søfartsstyrelsen har i den 6 måneders høringsperiode modtaget i alt 256 høringssvar fra både offentlige og private virksomheder, interesseorganisationer, borgere mv. De mange høringssvar skal nu gennemgås, inden den endelige havplan vil blive udarbejdet.
Herefter er det meningen, at planen skal opdateres som minimum hvert 10. år, ligesom der kan laves mindre justeringer undervejs, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt.
Jura og datasikkerhed i fokus
At udgive havplanen som en digital bekendtgørelse har også krævet en anden måde at arbejde på - ikke mindst på det juridiske område.
"Vores jurister har været nødt til at tilpasse det juridiske arbejde til det digitale format med zoner på et kort. For eksempel skal hver enkelt paragraf kunne læses selvstændigt. At koble det juridiske arbejde op på geografi er en helt anden måde at arbejde på," fortæller Sine Olsson Heltberg.
Spørgsmålet om datasikkerhed har også været et vigtigt element i arbejdet, da havplanen skal have samme høje sikkerhedsniveau som Retsinformation, så informationerne på havplan.dk ikke kan ændres af uvedkommende.
"Vi har haft en lang og positiv dialog med Justitsministeriet om at kunne leve op til alle sikkerhedskrav," siger Sine Olsson Heltberg.
Ekstra lag af oplysninger
I Søfartsstyrelsen håber og forventer man, at den digitale bekendtgørelse vil gøre det hurtigere og nemmere for brugerne at finde den retslige information om et område, som de har brug for til fx planlægningsarbejde.
Det er endvidere muligt at tilføje supplerende kortlag på havplan.dk med informationer, som kan være hjælpsomme, men som ikke er retligt bindende og ikke indgår i selve havplanen.
Det kan fx være informationer om, hvor Forsvaret har deres øvelsesområder, eller hvor der kan findes vrag og kulturarv. På den måde kan man se, hvilke andre brugere og aktiviteter, der er i et konkret område.
"Servicelagene gør havplanen endnu mere brugbar, selvom de ikke giver et fuldstændigt overblik over, hvad der findes på havet," siger Sine Olsson Heltberg og fortsætter:
"Vi håber, at enhver aktør ved hjælp af havplanen kan få et bedre overblik og bedre vejledning om, hvad der findes i et bestemt område, og kan bruge disse informationer allerede tidligt i en planlægningsproces."
Søfartsstyrelsen håber, at den digitale havplan kan være med til at inspirere andre til at digitalisere deres planer og lovgivning og generelt se på reglerne med brugernes øjne, så de bliver nemmere at forstå og arbejde med. Styrelsen deler gerne sine erfaringer med digitaliseringsklar lovgivning, oplyser Sine Olsson Heltberg.