Coronastafetten: "Jeg vil bestemt ikke opfordre til det rene anarki, men..."

Velkommen til COI's coronastafet. En udspringer af vores Innovationsstafet, der er udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med innovation i den offentlige sektor. 

Med coronastafetten sætter vi dette efterår fokus på coronasituationens indvirkning på arbejdet med offentlig innovation. Det gør vi for at få et indblik i, hvor udfordringerne er opstået, hvad vi vil tage med videre efter corona – og hvilke fejl vi kan lære af. Hver deltager besvarer en række spørgsmål og sender selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med May-Britt Diechmann, biblioteksleder for Stevns bibliotekerne. Hun har arbejdet med diverse innovations-projekter de seneste 10 år, men færdiggørelsen af LAICS (Leadership and Innovation in Complex Systems) masteruddannelsen for 4 år siden satte ekstra gang i udviklingsarbejdet. 

Hvorfor arbejder du med offentlig innovation?

Jeg mener, vi som offentlig ansatte har en forpligtelse til at arbejde innovativt, for at kunne imødegå fremtidens offentlige sektors udfordringer.

Hvis vi vil have nye resultater, må vi gøre noget andet, end det vi gjorde i går. Det betyder, at vi, som offentlige ledere, skal lede anderledes, end hvad der klassisk forventes af os. Det betyder også, at vi skal gå sammen med andre fagligheder end os selv for at løse opgaverne.

Hvordan arbejder du i praksis med offentlig innovation?

Mange af de projekter, jeg er involveret i går på tværs af den gængse organisering i en kommune, hvor mødet imellem de forskellige fagligheder er med til at skabe nye løsninger.

Et par eksempler på det fra Stevns Bibliotekerne er: 1) Sprogstimulering i samarbejde med musikskole, daginstitutioner og vores tale-og høre pædagoger. 2) Biblioteket kommer på plejecentrene i samarbejde med plejecentrenes aktiveringsmedarbejdere. 3) Afprøvning af diverse digitale bibliotekstjenester igennem samarbejde med ansatte i sundhed og omsorg.

Det gælder i høj grad om at fange mikro-bevægelser blandt borgerne og omsætte til en praksis, som er relevant for netop borgerne. Vores fornemmeste opgave er at fange tendenser i vores lokalområde og få det til at ske!

Hvordan har det været anderledes at arbejde med innovation under coronakrisen? 

Pludselig var vi afskåret fra at mødes med borgere og ikke mindst at mødes indbyrdes. Diverse retningslinjer blev retningsgivere.

At navigere kreativt i et meget lineært system, som de sundhedsfaglige retningslinjer jo var, var noget af en udfordring for nu at sige det pænt. Hvordan oversætter du nogle ret firkantede regler til praktisk brug?

Hvordan har jeres innovationserfaringer og -viden hjulpet jeres opgaveløsning under coronakrisen?

Når du arbejder med offentlig innovation, arbejder du ofte ud fra design-thinking principper. Det gør jeg i hvert fald.

Det vil sige, at du er vant til at arbejde med prototyper, som hele tiden skal forbedres og tilpasses – og som leder ved du godt, at denne type processer aldrig er helt færdige, og at du altid kan forfine og forbedre.

Det var en vigtig viden at have under perioden med coronarestriktioner. Særligt når retningslinjerne ofte blev opdateret to timer før åbningstid.

En anden erfaring fra biblioteksområdet er, at vi har tradition for at arbejde på tværs mellem kommunerne. Det kalder vi for det samarbejdende biblioteksvæsen, og det viste sit værd under corona.

Meget hurtigt kunne vi samle nationale input, som vi igennem forskellige nationale sammenslutninger, herunder Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening, kunne give videre til de respektive myndigheder.

På den måde formåede vi at få indflydelse på retningslinjerne. Det arbejde – og samarbejde – er jeg meget stolt over at have deltaget i.

Hvordan har coronakrisen sat en stopper for innovationsarbejde?

Kreativitet opstår ofte i mødet mellem mennesker og endnu mere i mødet mellem forskelligheder og forskellige typer faglighed. Den type af møder, ser jeg som en særlig vigtig innovations driver. Det er en driver, som blev taget ud af spillet, og vi blev efterladt med hinanden på teams. Teams, Zoom, Skype.

Kært barn har mange navne, og de digitale møder viste sig at være ganske møde- og tidsoptimerende, men vel ikke den mest kreative driver.

Hvordan har coronakrisen fremmet innovationsarbejdet?

På bibliotekerne, også på Stevns Bibliotek, blev vi tvunget til at give den digitale formidling gas, ligegyldigt om vi var, mentalt såvel som fagligt, parate eller ej. Men klar blev vi, og jeg har medarbejdere, som på rekordtid lærte at begå sig digitalt.

På Stevns Bibliotekerne valgte vi at eksperimentere med økonomien omkring den digitale formidling.

Forstået på følgende måde: Før corona havde vi nogle økonomiske barrierer på nogle af vores mest populære digitale tjenester (eReol, filmstriben), der bundede i en bekymring om, at vi ikke ville kunne styre økonomien, da hvert et klik koster penge.

Når vi nu ikke kunne formidle på anden vis, fjernede vi alle økonomiske barrierer for at give borgerne mulighed for at låne, det de ville. Det gav "selvfølgelig" en stor stigning i det digitale udlån, men også nye brugere af de digitale tjenester. Brugere vi ikke havde før corona.

Når nu borgerne sad derhjemme, og ikke havde så mange andre aktiviteter, var det oplagt at tilbyde biblioteket digitalt, og det virkede virkelig godt.

Samtidig fik jeg afmystificeret angsten for, at budgettet for de digitale tjenester løb løbsk.

Udlånene på det digitale har fundet et naturligt leje efter genåbningen, men jeg havde aldrig turde eksperimentere med det, hvis det ikke var fordi, det var min eneste formidlingsmulighed under nedlukningen. De nye brugere vi fik under corona har vi stadig.

Hvilken innovation under coronakrisen, som du og dine medarbejdere har været med til at skabe, er du mest stolt af?

I forbindelse med 2. nedlukning lavede vi nødbetjening på alle tre biblioteker, hvor brugerne et par timer om dagen kunne afhente deres reserverede materialer. De kunne sidde mageligt derhjemme, udvælge bøger og materialer og derefter afhente materialerne på deres fysiske bibliotek.

Afhentningen foregik efter retningslinjerne og med behørig brug af afskærmning og værnemidler. Det var en særlig vigtig innovation, da noget af det vigtigste vi, som biblioteker, tilbyder er mødet mellem personale og brugerne. Det fik vi genskabt i en virkelig svær tid, hvor vi alle havde et behov for at se og mærke hinanden.

Det gav i øvrigt virkelig god mening for mine medarbejdere, som genfandt "deres" brugere i det korte møde en udlevering tager.

Og brugerne? Vores brugere var lykkelige, ikke mindst for materialerne, men også for mødet, hvor de fik en snak om, hvordan de håndterede hele denne skøre situation, vi var sat i.

Hvad gør I for at samle op og evaluere for at sikre jer, at det er "de rigtige" innovationer, der fastholdes efter coronakrisen?

Meget af det vi gør nu efter corona, gjorde vi også før, men vi er lykkelige for at kunne tale med vores brugere igen, så vi kan justere vores løsninger bedre.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation efter "peak-coronakrisen"?

At vi har en eller anden underlig forestilling om, at vi skal indhente halvandet år på et halvt år. Det er jo uladsiggørligt. Det er virkelig vigtigt at skabe sig rum til at tænke – ellers ender det med at vi falder tilbage i de gamle vaner alt, alt for hurtigt.

"Jeg vil bestemt ikke opfordre til det rene anarki, men når vi som offentlige ansatte skal tænke innovativt, så gør det ikke noget, at vi nogen gange går til kanten."

May-Britt Diechmann, biblioteksleder for Stevns bibliotekerne.

Hvad vil du gerne tage med dig videre fra coronakrisen i dit fremtidige innovationsarbejde?

Når jeg tænker tilbage på de i virkeligheden meget mærkelige ting, vi gjorde i vores iver for at leve op til retningslinjerne, som i øvrigt til sidst var modstridende – så fungerede løsningerne allerbedst, når jeg i min tankegang var en lille bitte smule civil ulydig.

Jeg vil bestemt ikke opfordre til det rene anarki, men når vi som offentlige ansatte skal tænke innovativt, så gør det ikke noget, at vi nogen gange går til kanten.

Eller sagt på anden vis, når vi innoverer er det en god driver med nogle benspænd for at udvikle kreativiteten, således fungerede retningslinjerne for mig i en periode – de blev overholdt men tolket så der kunne komme praktiske løsninger af dem.

Hvem vil du give corona-innovationsstafetten videre til? 

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Bo Fristed, chef for ITK i Aarhus Kommune. Der sker der altid så mange spændende ting i ITK Aarhus, og jeg er nysgerrig på, hvordan Bo har høstet corona-erfaringer.