CO-PI til foretræde på Klimafolkemødet: Offentlige udbud kan bane vejen for emissionsfrie byggepladser

Her præsenterede programchef Ole Bech Lykkebo og seniorprojektleder Lærke Møller Sandsdalen en praksisnær tilgang til, hvordan offentlige bygge- og anlægsprojekter kan accelerere overgangen til emissionsfrie arbejdsmaskiner.  

"Vi er normalt ikke dem, der tropper op på Christiansborg – vi arbejder praktisk, lokalt og skaber forandring i partnerskaber. Men når I nu er kommet ud til os, ville vi gerne vise jer, hvad der er i gang, og hvilket potentiale der er," indledte Ole Bech Lykkebo.  

CO-PI’s foretræde på Klimafolkemødet tydeliggjorde, at omstillingen til emissionsfrie arbejdsmaskiner ikke længere er en teknologisk udfordring, men en samfundsmæssig mulighed.  

Et uudnyttet potentiale i offentlige investeringer 

CO-PI fremhævede, hvordan det offentlige i dag investerer milliarder i infrastrukturprojekter – og dermed har mulighed for at stille krav om emissionsfrie løsninger. Der er dog et paradoks:  

"Der er mange steder, hvor vi bygger og anlægger noget godt og grønt, men vi gør det med dieseldrevne maskiner," sagde Ole Bech Lykkebo.  

Han understregede, at det offentlige har en nøglerolle som efterspørger:  

"Vi har i CO-PI til opgave at samle partnerskaber af offentlige indkøbere, der frivilligt ønsker at arbejde sammen om den grønne omstilling i dialog med virksomhederne."  

Norge viser vejen, og Danmark halter ikke bagefter 

En stor del af CO-PI’s indlæg byggede på internationale erfaringer, hvilket vakte interesse i udvalget. Torsten Gejl (ALT) spurgte:  

"Er der lande i nærheden, som har indført emissionsfrie løsninger i større skala? Kan vi lære noget af andre for at se, om vi kan få fat?"  

Lærke Møller Sandsdalen gav konkrete eksempler fra Norge:  

"Oslo Kommune har fra 1. januar i år indført krav om 100 procent emissionsfri bygge- og anlægsaktivitet på egne projekter," forklarede hun og understregede, at dette ikke skete over natten:  

"Branchen har vidst det i fem år, så de har haft tid til at forberede sig."  

Ifølge CO-PI er Oslo et konkret eksempel på, at det teknologisk og politisk kan lade sig gøre.  

Lærke Møller Sandsdalen beskrev også, hvordan der i Norge har været støtteordninger til både bygherrer og leverandører:  

"Der har været tilskud til de bygherrer, der ønskede at stille krav og kunne forudse merudgifter i overgangsfasen."  

Elmaskiner kræver planlægning – ikke blot ambitioner 

CO-PI påpegede, at elmaskiner er dyrere i indkøb, men billigere i drift, hvilket i mange tilfælde kan betale sig på sigt. Det kræver dog, at maskinerne bruges aktivt.  

Lærke Møller Sandsdalen forklarede:  

"Hvis maskinen bliver brugt, og infrastrukturen er på plads, så bliver det ikke nødvendigvis dyrere."  

Hun henviste til en nyudviklet Total Cost of Ownership-beregner, der dokumenterer økonomien i elmaskiner sammenlignet med diesel:  

"Hvis man ser på timeprisen, viser det sig faktisk, at det er konkurrencedygtigt."  

Dette rejste et kritisk spørgsmål fra Per Husted (S):  

"Er det ikke den forkerte måde at bruge ressourcerne på? Hvis det handler om at reducere CO2, er det så ikke bedre at elektrificere lastbilerne i stedet for at få entreprenørerne til at køre elektrisk?"  

Lærke Møller Sandsdalen understregede, at der er tilstrækkelig strøm til de elektriske entreprenørmaskiner – udfordringen er planlægning og infrastruktur. Dermed adresserede hun bekymringer fra flere politikere, der frygtede, at elektrificeringen af byggepladser ville konkurrere med elektrificeringen af transportsektoren.  

I sit svar tilkendegav Ole Bech Lykkebo, at CO-PI ikke har grundlag for at prioritere mellem sektorer, men at centeret har lavet en samfundsøkonomisk vurdering af omstillingen til emissionsfrie arbejdsmaskiner:  

"Skyggeprisen er 1.500 kr. pr. ton CO2. Det er stadig penge, men man får også bonus i form af mindre støj og færre sundhedsskadelige partikler – både for dem, der arbejder der, og for naboerne."  

Et spørgsmål om prioritering – og retfærdig omstilling 

Entreprenørbranchen ønsker omstillingen, men det kræver forudsigelighed, understregede Ole Bech Lykkebo:  

"Branchen vil gerne dette, men man har brug for at kunne planlægge omstillingen for at kunne lave store investeringer."  

"Hvis det pludselig skulle ske i morgen, ville maskinerne ikke være der. Men hvis man ved, at over de næste par år bliver det mere og mere presserende, så kan det ske på markedsvilkår."  

Også Kim Valentin (V) spurgte ind til denne problematik:  

"Hvis man gør det meget hurtigt, vil det påvirke nogle entreprenører kraftigt, mens andre måske slipper billigt, fordi de lige skulle skifte alt ud. Har I forslag til, hvordan man kunne håndtere det?"  

Ole Bech Lykkebo pegede på, at virksomheder generelt ønsker en sikker planlægningshorisont, når der skal foretages store investeringer.  

Vækstmuligheder for danske virksomheder 

Jesper Petersen (S) ønskede at vide, om der vil være nye forretningsmuligheder for danske virksomheder i skiftet fra diesel til el: "Er der gode eksempler på danske virksomheder, der gør det godt inden for dette område?"  

Ole Bech Lykkebo bekræftede, at der er danske virksomheder i alle led af byggeriets værdikæde – rådgivere, udlejere og entreprenører – der både kan og vil omstille.

Der er også danske maskinproducenter, der ønsker at levere flere eldrevne maskiner, samt danske importører, der ombygger store maskiner til el. "Virksomhederne er klar – hvis efterspørgslen kommer."  

Næste skridt videre

Flere udvalgsmedlemmer kvitterede for oplægget med konkrete idéer til næste skridt. Blandt forslagene var:  

• At spørge relevante ministre til status  
• At se på, hvordan transport i relation til byggepladsers CO2-aftryk kan inkluderes i nybyggeriets klimaramme  
• At integrere elektrificering i kommende skærpelser af bæredygtighedskrav 

Afslutningsvis satte udvalget fokus på statens egen rolle som bygherre: Hvis staten går forrest i sine anlægsprojekter, vil det ikke kun have direkte effekt, men også skabe troværdighed og fremme en bredere markedsudvikling.