Ældreminister: Velfærdsteknologi kan frigøre medarbejdernes tid til nærhed og omsorg for borgerne

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) giver her i Ministerstafetten sit bud på, hvordan offentlig-privat samarbejde om udvikling af velfærdsteknologi kan hjælpe til at løse kapacitetsudfordringerne på ældreområdet.

Billede: Ældreminister Mette Kierkgaard (M): 'I regeringen arbejder vi på en historisk frisættelse af den offentlige velfærd. Ét element handler om frit valg og understøttelse af offentlig-privat samarbejde. Foto: Ældreministeriet.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) løber her i fin stil Ministerstafetten i mål, efter digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre og erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Læs ældreministerens betragtninger på fire centrale spørgsmål om offentlig-privat innovation - med et særligt blik på arbejdskraftsudfordringerne i ældresektoren. 

Hvordan kan private virksomheder indgå i samarbejdet med det offentlige om at få løst de udfordringer samfundet står overfor – fx arbejdskraftsudfordringer i ældresektoren?

Vi bliver heldigvis flere ældre. Det er i sig selv et sundhedstegn for et samfund. Men det giver også udfordringer, når antallet af dem, der skal sikre deres pleje og omsorg ikke følger med.

Antallet af borgere i alderen 80 år og derover forventes at stige med over 300.000 frem mod 2050. Samtidig kan der i 2030 komme til at mangle 17.000 social- og sundhedsmedarbejdere. Så der er behov for at gøre noget og finde alternative løsninger. Én løsning kan være velfærdsteknologi – en anden et øget frit valg.

I regeringen arbejder vi på en historisk frisættelse af den offentlige velfærd. Et element handler om frit valg og understøttelse af offentlig-privat samarbejde. Et reelt frit valg kræver, at den ældre kan mærke, at man har et valg og er klar over, hvem der leverer hjælpen.

De private leverandører skal have flere muligheder for at levere ældrepleje, og det skal ske på lige vilkår med de kommunale leverandører. Det vil give borgeren flere valgmuligheder, skabe mere kontinuitet i plejen og bidrage til øget innovation på området.

Billede: Massiv mangel på social- og sundhedsfagligt personale, og et stigende behov for tryghed og tæt kontakt for de stadig flere ældre borgere, der bliver længere tid i eget hjem. Det er virkeligheden for hjemmeplejen i kommuner landet over. Flere kommuner er gået sammen for at finde nye løsninger, der skal skabe tryghed for borgere og frigive tid blandt medarbejdere i hjemmeplejen.

En stor del af dén innovation drejer sig naturligt om velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi kan være en del af løsningen på manglen på arbejdskraft. Private virksomheder spiller allerede i dag en stor rolle i udviklingen af velfærdsteknologi og digitale løsninger på ældreområdet.

Der er flere og flere eksempler på, at velfærdsteknologi kan forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsglæden for medarbejderne ved at lette de intensive plejeopgaver, og derigennem bidrage til medarbejderfastholdelse og rekruttering.

Der findes f.eks. teknologier, der kan hjælpe med at vende borgeren i sengen. Det mindsker risikoen for tryksår og reducerer medarbejdernes tunge løft.

Derudover kan velfærdsteknologi frigøre medarbejdernes tid til nærhed og omsorg for borgerne. Et godt eksempel er medicindoseringsrobotter, der automatisk udleverer den korrekt doserede medicin på det rigtige tidspunkt, hvilket både forbedrer patientsikkerheden, understøtter et selvstændigt liv og sparer tid for personalet.

Offentlig-privat innovation kan nemlig understøtte, at vi hver især får den velfærd, der passer os bedst som individer. For når danskerne er forskellige, så skal den ældrepleje, den enkelte får, også se forskellig ud.”

Ældreminister Mette Kierkgaard (M)

Hvor kan der skabes mere rum for offentlig-privat innovation både lokalt og nationalt – og på tværs af sektorer?

Det er relevant at se på, hvordan vi skaber bedre rammer for, at kommunerne kan investere i velfærdsteknologiske løsninger. For indkøb af velfærdsteknologi skal netop ses som en investering, hvor kommunerne ofte først høster gevinsterne senere hen.

For at skabe et større rum for offentlig-privat innovation er der derfor behov for, at vi ser på, hvordan bedre strukturer for implementering af velfærdsteknologi kan bidrage til, at kommunerne i højere grad investerer i velfærdsteknologi på ældreområdet.

Offentlig-privat innovation kan nemlig understøtte, at vi hver især får den velfærd, der passer os bedst som individer. For når danskerne er forskellige, så skal den ældrepleje, den enkelte får, også se forskellig ud.

Hvad er Ministerstafetten?

I artikelserien Ministerstafetten sætter udvalgte ministre i SVM-regeringen ord på deres visioner om offentlig-privat innovation.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) løb den første omgang i april. Herefter overtog ligestillings- og digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) depechen i maj.

Når vi skal forkorte vejen fra et behov og en idé frem til en løsning på markedet, hvordan kan offentlig-private partnerskaber åbne nye muligheder for at skalere og kommercialisere de løsninger, der udvikles – for eksempel i forhold til velfærdsinnovation?

Der er et stort potentiale i offentlig-private partnerskaber om f.eks. velfærdsteknologi. Ældresektoren er afhængig af udviklingen af nye og innovative løsninger på udfordringer i ældreplejen. Der kan samspillet med private virksomheder ofte føre til, at to og to giver mere end fire. Men vi skal også have fokus på at bruge de gode velfærdsteknologier, som allerede er udviklet.

Der findes allerede mange velafprøvede og virksomme velfærdsteknologiske løsninger, som har potentiale til at blive udbredt i hele landet. Men der kan være udfordringer med at sikre tværgående vidensdeling. Det er meget omkostningstungt, hvis hver kommune skal afprøve nye velfærdsteknologiske løsninger. For at sikre implementering og skalering af virksomme velfærdsteknologiske løsninger er der derfor behov for, at virksomheder og kommuner i fællesskab arbejder strategisk og klogt.

Danmark er ikke ene om at have en befolkning, der bliver ældre og ældre. Flere lande står derfor overfor samme udfordringer med mangel på arbejdskraft. De gode løsninger, der udvikles herhjemme, vil derfor også være relevante i andre lande.

Kan vi i Danmark udvikle finansieringsmodeller, der mindsker risikoen for deltagende virksomheder og fremmer innovative offentlige indkøb?

En af barriererne for udbredelse af velfærdsteknologi på ældreområdet er, at potentielle økonomiske gevinster først kommer kommunerne til gode på længere sigt. Der er tale om investeringer, og det kan derfor være relevant at se på virkemidler, der mindsker risikoen både for kommunerne og for virksomhederne, som udvikler løsningerne.