6 gode råd til evaluering af innovation

Hvordan går man bedst til sit evalueringarbejde? Hvad skal man være opmærksom på – og hvad skal man ikke gøre?

CO-PI har i den nye publikation 'Find værdien, styrk fortællingen – evaluering af offentlig innovation' bedt to eksperter komme med deres bedste råd:

• Stefan Brendstrup er partner i Pluss Leadership A/S og er ekspert i at rådgive om design af evalueringer – også af innovation. Han giver tre gode råd til evaluering af indsatser med deltagelse af virksomheder.
• Helle Vibeke Carstensen er kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune – en stor landkommune, hvor evalueringsindsatsen kan være sårbar, fordi den er meget afhængig af evalueringsildsjæle i de enkelte fagområder.

Få deres bedste råd – og download den nye publikation herunder:

Stefan Brendstrups tre bedste råd

Stefan Brendstrups bedste råd til evaluering af indsatser med deltagelse af virksomheder lyder:

1. Hold fokus på anvendelsen af evalueringen

Virksomhederne holder sig ofte lidt i baggrunden, når det kommer til evaluering.  De tænker, at det er der andre, der har mere forstand på. Det er der sikkert også. Men hvis de, der er mest vant til at evaluere (ofte en offentlig partner) blot udbreder deres logik og dermed formål med evalueringen, så vil virksomhederne ikke nødvendigvis opleve, at de får gavn af evalueringen. Så gør jer umage med at få virksomhederne med ombord, og spørg, hvad evalueringen for dem at se skal kunne for at skabe størst mulig værdi for dem. Spørg fx hvad der motiverede dem til at deltage i innovationsarbejdet, og hvad de håbede at få ud af det, når I skal formulere evalueringsspørgsmål og evt. succeskriterier.

2. Skru ned for præcisionen og op for relevansen

Vi antager ofte, at repræsentanter fra private virksomheder vil tale om bundlinje, skalering og effekt, hvis de skal give et hurtigt svar på, hvad en evaluering skal fokusere på. Men repræsentanter fra private virksomheder er i virkeligheden ofte mere fleksible i deres tilgang til data end repræsentanter fra det offentlige. De er mere bevidste om den usikkerhed, der knytter sig til innovation og klar over, at det kan tage lang tid at skabe målbare resultater. De er derfor også åbne for mange forskellige former for data og vant til at træffe beslutninger på ufuldstændigt grundlag. Skru derfor gerne lidt ned for præcisionen og op for, hvad det vil være relevant at prøve at sige noget kvalificeret om – også selvom resultaterne kan blive lidt mindre sikre, end man som evaluator gerne vil have det.

3. Husk det fremadrettede perspektiv

For enden af ethvert innovationsprojekt ligger en række nye spørgsmål. Evalueringen vil ofte naturligt gøre op, hvor vi står ved afslutningen af et projekt. Det skal den blive ved med. Men det vil ofte øge evalueringens værdi – ikke mindst for deltagende virksomheder – hvis evalueringen også fokuserer på, hvad mulige næste skridt eller spørgsmål kan være. De spørgsmål må gerne stilles tidligt i processen, da det kan reducere risikoen for, at innovationsarbejdet fx går i stå inden en evt. ny løsning bliver implementeret. Det har stor værdi, hvis evaluering kan være med til at reducere den risiko. Husk derfor at bruge evalueringen fremadrettet.

Helle Vibeke Carstensens tre bedste råd

I en stor landkommune uden en samlet administration på rådhuset, kan det være svært at opbygge den nødvendige evalueringskompetence- og kultur. Evalueringsindsatsen er sårbar, fordi den er meget afhængig af evalueringsildsjæle i de enkelte fagområder. De har mange andre opgaver og har under coronakrisen brugt kræfterne på at håndtere hverdagen – og mindre tid på evalueringsindsatsen. Men selv i en travl hverdag er der et mulighedsrum!

Her er kommunaldirektør Helle Vikebe Carstensens råd til, hvordan evaluering kan gribes an:

1. Skab en evalueringsmodel, der kan bruges på tværs af fagområder

I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi valgt at udvikle en evalueringsmodel, som fungerer som et fælles grundlag for alle fagområder. Med en fælles evalueringsmodel og -systematik, gør vi det nemmere at evaluere på tværs af fagområderne og dermed få et samlet billede af, hvad indsatsen betyder for borgerne.

2. Start småt, udvikl sammen og dan netværk

Vi har valgt til en start at bruge evalueringsmodellen til de politisk iværksatte initiativer, som skal prøve noget af – altså prøvehandlinger i en begrænset periode. Politikerne i Økonomiudvalget er blevet præsenteret for modellen. Vi har udviklet vores model sammen ved at afprøve den i praksis og så rette til. For at styrke evalueringsfagligheden, har vi undervist i evaluering og dannet netværk på tværs af fagområderne, så man kan søge kollegial sparring på sine evalueringskvaler.

3. Gør det enkelt

For at imødegå udfordringer med mangel på tid og data, har vi fastsat tre måder, man kan måle effekt på:

1. Kvantitative data, hvor vi talmæssigt måler (giver viden om hvad)
2. Kvalitative data, hvor vi observerer og interviewer (given viden om hvorfor)
3. Argumentationsanalyse, hvor vi fagligt og stringent forholder os til, hvad vi iagttager og begrunder, hvor holdbare vores iagttagelser er.

Vi forholder os altid til de samme fem bundlinjer for værdi for at understøtte, at vi skaber helstøbte løsninger. Hvis en indsats har en negativ indsats på en bundlinje, skal der igangsættes aktiviteter, der imødegår det.