6 gode råd: Sådan arbejder du med vilde problemer

"Vend snuden mod den fælles mission"

Her er partnere i Mobilize Strategy Consulting Dorte Bukdahl og Claus Bjørn Billehøjs bedste råd til, hvordan en mission omkring et vildt problem kan udvikles:

1. Design missionen i fællesskab

Aktørers engagement omkring en mission bliver meget højere, når de selv har været med til at formulere den. Formuler derfor først missionen endeligt, når der er samlet et hold. Her er det er vigtigt at få de rette aktører med fra start. Man kan med fordel etablere en coalition of the willing, altså en frontløbergruppe af entreprenante ildsjæle, der brænder for missionen.

Det er vigtigt, at aktørerne i fællesskab får identificeret en fælles forståelse af samfundets fremtidige behov. Herudfra kan de formulere en robust fælles mission – der hverken må være for bred eller for snæver.

2. Der er ikke én god løsning – skab porteføljer af løsninger i fællesskab

Når problemerne er vilde, vil løsninger ofte skulle skabes i lokale kontekster. Der vil sjældent være én god løsning på problemet, der blot skal skaleres. I stedet kan man samle sig om en fælles innovationsportefølje, som samlet set realiserer missionen.

Udvikling af en god portefølje handler for det første om at identificere, udvikle og finansiere de rette udviklingsprojekter – altså etablere en missionsportefølje. Fokus skal stift være på, hvad der løser problemet for målgruppen, og ikke blot på at udvikle nye, fancy løsninger. For det andet handler det om at få etableret en midlertidig enhed, der kan lede og koordinere udviklingen af porteføljen og sikre læring på tværs.

3. Drop egne bundlinjer og hold fokus på den fælles værdiskabelse

Hvis vi skal lykkes med et vedvarende fokus på fælles værdiskabelse, er der brug for en stående governance-struktur med løbende monitorering af kvalitet og samarbejde og med fokus på tilvejebringelse af de rette fælles ressourcer. Man skal også i gang i driften. Det kan fx handle om at sikre, at driftsorganisationens medarbejdere forstår missionen og har kompetencerne til at arbejde anderledes.

I missionsarbejde skal man evne at give slip på sine egne sædvanlige bundlinjer – og i stedet vende snuden mod den fælles mission. Det er svært. Især når det også indebærer, at man skal begynde at bruge ressourcerne på en ny måde og at eksisterende fokusområder skal afvikles eller nedprioriteres. Men hvis missionen skal realiseres, er der brug for skarp prioritering.

"Lav et deep dive på problemet"

Socialt Udviklingscenter SUS er et socialt projekt- og videnshus organiseret på et non-profit grundlag. Her er direktør Vibeke Normann Andersens bud på arbejdet med vilde problemer:

Hvad skal man være opmærksom på, når man kaster sig over et vildt problem?

Vi skal starte med at anerkende, at der vil være mange forståelser af, hvad problemet består af, hvad det udspringer af og hvem, der har en aktie i det. På grund af kompleksiteten må man erkende, at vi ikke kender løsningerne på forhånd og vi har måske ikke engang forstået problemet til fulde. Det kan derfor være virksomt at have et en hypotesebaseret tilgang og skabe en ramme for accelereret læring gennem systematiske eksperimenter.

Og arbejdet tager tid og man er nødt til at arbejde på mange niveauer. Der er både behov for at afdække og udvikle ny viden og eksperimentere med nye tilgange i (og sammen med) praksis – og behov for at mobilisere aktører, skabe opbakning og gå i dialog med policy-niveauet om behovet for strukturelle ændringer, hvis der skal skabes reelle systemforandringer.

Hvad er dit bedste trick til at komme i gang med de vilde problemer?

Lav et deep dive på problemet. Start med at se på problemet hele vejen rundt og giv tid til at afdække eksisterende viden fra bl.a. praksis og forskning. Involver også dem, der oplever problemerne på egen krop og repræsenterer erfaringsbaseret viden. Spørg jer selv, om I stiller de rigtige spørgsmål – kan man se på udfordringerne fra nye perspektiver? Det kan give anledning til at forestille sig noget anderledes end det system, som allerede findes. Det kan også skabe anledning til at invitere nye typer aktører ind i arbejdet og mobilisere et bredere ansvar for at tackle udfordringerne.

Hvad mangler vi gode svar på i forhold til at gøre noget ved de vilde problemer?

Vi skal skabe flere systematiske rammer om erfaringsudveksling og starte en fælles samtale om hvad 'bedste praksis' er lige nu, hvem der kan og bør tage systemisk lederskab på sig, og hvordan kapacitet og kompetencer til at drive et sådant arbejde med fordel kan styrkes i en dansk kontekst.

Vi mangler også gode svar på hvordan, vi bygger bro mellem det tidskrævende og langsigtede perspektiv, der er nødvendigt i relation til vilde problemer, og den 4-årige politiske cyklus, som kalder på hurtige resultater. Hvordan kan vi skabe et mere tydeligt link og en vedvarende samtale mellem policy og praksis, så vi kan adressere, når der er for stor forskel mellem det, man oplever på borger- og medarbejderniveau og de handlemuligheder strukturelle rammevilkår giver?