3 ting, vi tager med fra Folkemødet

#1: Teknologi er ikke nok. Vi skal gå i takt

Hvordan sikrer vi, at teknologien faktisk frigiver tid til ældreplejen og ikke blot ender som endnu en dims på hylden, der aldrig bliver brugt?

Det spørgsmål blev udfoldet i debatten 'Hvor trykker skoen i det kommunale samarbejde?'. Her debatterede ældreministeren, to borgmestre fra foregangskommuner og vicedirektøren for Health Tech Hub Copenhagen, hvordan samarbejde kan forløse velfærdsteknologiens potentiale.

Panelet var enige: Viljen er til stede. Mulighederne findes. Vi har brug for større hastighed og skala. Men evnen til at implementere nye løsninger halter ofte, særligt i en hverdag med knappe ressourcer og komplekse arbejdsgange.

Ifølge ældreminister Mette Kierkgaard skal det kommende arbejde med ældrereformen understøtte, at teknologierne får fodfæste i virkeligheden og skaber reel værdi for både borgere og medarbejdere. Flere deltagere pegede også på nødvendigheden af tværkommunalt samarbejde og politisk retning for innovative tiltag.

"Vi kan ikke udvikle teknologi i 98 siloer," som én paneldeltager sagde. Der blev også efterlyst 'ja-jurister', som er mindre afvisende over for nye teknologier, og standardiserede løsninger, der kan anvendes på tværs af kommunegrænser.

Et billede stod særligt klart: Uanset om vi er politikere, embedsmænd, virksomhedsfolk eller borgere, skal vi bevæge os i samme retning. Sådan bliver velfærdsteknologi ikke bare et løfte, men en løsning.

#2: Genbrug handler ikke kun om materialer – det handler om mod, kultur og skala

Hvordan bygger vi en fremtid, hvor vi bruger færre ressourcer og samtidig skaber kloge og mere bæredygtige løsninger for både borgere og klima? 

Det spørgsmål blev vendt og drejet i debatten 'Når gruset slipper op – hvad gør vi så?'. Her satte kommuner, entreprenør og unge stemmer satte fokus på råstofforbrug og cirkulær omstilling i bygge- og anlægsbranchen.

Udgangspunktet er klart: Vi bruger alt for mange jomfruelige materialer – grus, sand, sten – og vores forbrug rykker overshoot-dagen i forkert retning med alarmerende hast. Og de lange, tunge transporter af råstoffer belaster klimaet.

Men der findes allerede nogle løsninger: Holbæk Kommune har vist, at genbrugsbaserede veje kan spare både råstoffer, CO₂ og penge. Roskilde bygger bydele i beton fra fortiden. Og entreprenører efterspørger, at genbrug tænkes ind allerede i udbud og design – ikke som en sidste-øjebliks-løsning.

Alligevel er udfordringerne til at tage og føle på. Genbrug kræver plads, tid, tålmodighed – og tillid. Og så kræver det politisk mod. Som Roskilde Kommunes borgmester Tomas Breddam sagde:

"Når vi laver veje og bydele på nye måder er der en risiko for, at noget går galt. Vi skal stille os op og se borgerne i øjnene, når fejlen kommer – og sige, at vi prøver nyt, fordi vi har en opgave."

Men skal genbrug blive normen, kræver det mere end gode eksempler. Det kræver, at offentlige bygherrer går sammen. CO-PI's hensigtserklæring om mindre råstofforbrug fra 14 store aktører er et vigtigt skridt – men vejen mod reelt skala kræver, at mange flere følger trop.

#3: Det offentlige måltid er en grøn motor – men kun hvis vi starter den

Hver dag serveres én million offentlige måltider i Danmark. Spørgsmålet er: Hvordan gør vi dem til motorer i den grønne omstilling? Det var udgangspunktet for debatten 'Mæt af snak? Tid til grøn handling i de offentlige køkkener'.

Spørgsmålet samlede stemmer fra fagforening, tænketank, kommunalpolitik og madkultur i en debat, der pegede på én fælles konklusion: Vi står ved en skillevej – og de offentlige måltider kan være nøglen. Men kun hvis vi tør bruge den.

Ifølge Klimarådet kan vi halvere klimabelastningen fra vores fødevareforbrug, hvis vi alle følger de officielle kostråd. Men på vejen står vi over for vaner, kultur og udbud, der spænder ben – og politiske beslutninger, der venter på at blive truffet.

Derfor handler grøn omstilling i køkkenerne ikke kun om råvarer og opskrifter. Det handler om strukturelle valg: CO₂-rammer i offentlige udbud, lokal produktion, og en madkultur, hvor det grønne valg er det nemme valg.

Debatten slog fast, at grøn mad ikke er lig med afsavn. Tværtimod: Det handler om madglæde, fællesskab og folkesundhed. Om at give plads til nye vaner og nye fortællinger. Om at få hele systemet til at trække i samme retning, fra jord til bord.

Som Michael Allerup Nielsen, næstformand i Kost og Ernæringsforbundet og enhedschef i køkkenet på Bispebjerg Hospital, sagde:

"Vi har 1 million offentlige måltider om dagen til at forandre madkulturen. Det starter i daginstitutioner og skoler. Det handler om den næste generation."

Måltidet er ikke bare brændstof. Hvis vi bruger det klogt, kan det offentlige måltid blive en løftestang for både klima, sundhed og fællesskab.