Innovation skabes ofte på hospitaler, i børnehaver, og på andre offentlige arbejdspladser af alle slags over hele landet. Denne tredje udgave af Innovationsbarometeret viser, at innovationerne kan være meget forskellige og skabe forskellige former for værdi, men alligevel har næsten alle offentlige innovationer to ting til fælles:
Medarbejderne spiller en nøglerolle i at skabe innovationerne, og løsningen af kerneopgaverne er målet for innovationerne.
Det får du svar på:
- Hvor innovative de offentlige arbejdspladser er
- Hvor ofte de offentlige innovationer relaterer sig direkte til kerneopgaven
- Hvilken rolle medarbejderne spiller i innovationsarbejdet
- Hvordan du kan fremme medarbejderdreven innovation
Innovationsbarometeret er udviklet i samarbejde mellem Center for Offentlig-Privat Innovation og Danmarks Statistik.