Alle ledere i kommuner og regioner har brug for at forstå de muligheder, digital teknologi giver for at understøtte og udvikle opgaveløsningen. At skabe en arbejdsplads, der er god til at arbejde med digital innovation i hverdagen, stiller krav til den enkelte leder.
I denne publikation fremlægges resultaterne af et projekt, der har undersøgt erfaringerne fra fem meget forskellige arbejdspladser.
Publikationen er tænkt som en inspiration og hjælp til refleksion for førstelinjeledere, men kan også bringes i spil i dialogen i ledergrupper, MED-udvalg og andre fora, hvor digitalisering og innovation er på dagsordenen.
Det får du svar på:
- Hvad I kan gøre for at øge medarbejdernes lyst til og mulighed for at bidrage til den digitale udvikling
- Hvordan I kan hjælpe dem med at modne og kvalificere deres idéer til digitale forbedringer
- Hvordan fem offentlige arbejdspladser har skabt succes med digital innovation i hverdagen
Projektet er gennemført af Væksthus for Ledelse i samarbejde med Center for Offentlig-Privat Innovation.
Bestil trykt version
Ønsker du den trykte version, kan du bestille den gratis ved at udfylde formularen herunder: