Fornyelsen af den offentlige sektor har mange forældre. 2.444 af dem er folkevalgte. De er medlemmer af kommunalbestyrelser, regionsråd og Folketing. Og de spiller en vigtig rolle i de konkrete innovationer, der indføres på de offentlige arbejdspladser.
Politikerne er involveret både ved at lovgive, ved lokalt at lægge strategier for og prioritere innovationsarbejdet og ved mere konkret at efterspørge og drive på, at der udvikles nye services, produkter, organisationsformer og måder at kommunikere på.
Det viser denne særanalyse fra 2. udgave af Innovationsbarometeret.
Du får svar på:
- Hvor ofte politikerne spiller en positiv rolle i offentlig innovation
- Hvilken rolle politisk ledelse af offentlig innovation har på arbejdspladserne
- I hvor høj grad lovgivning og nationale krav påvirker innovationsarbejdet
Innovationsbarometeret er udviklet i samarbejde mellem Center for Offentlig-Privat Innovation og Danmarks Statistik.