Børnehaver, sygehuse, politistationer og andre offentlige arbejdspladser over hele landet skaber kvalitet og effektivitet, når de indfører nye services, produkter og måder at arbejde på. Det viser 2. udgave af Innovationsbarometeret, der er den nationale statistik om offentlig innovation.
Publikationen undersøger innovationskapaciteten i den offentlige sektor og kigger nærmere på især medarbejdernes rolle og samarbejdets betydning for innovationsarbejdet.
Det får du svar på:
- Hvor mange offentlige arbejdspladser, der har indført en eller flere innovationer i 2015-2016
- Hvilke typer af innovation (service, produkt, kommunikation, organisering), der særligt indføres
- Hvilken form for værdi arbejdspladsen har skabt med den seneste innovation
- Hvilke faktorer, der hæmmer og fremmer innovation i den offentlige sektor
- I hvor høj grad innovationerne er kopieret eller inspireret af andre innovationer
Innovationsbarometeret er udviklet i samarbejde mellem Center for Offentlig-Privat Innovation og Danmarks Statistik.