Finansiering af innovative offentlige indkøb i Europa

Publiceret: 2023 | Forfatter: Christian Baadsgaard Jentzsch (CO-PI) med bidrag fra Marie Munch-Andersen, Anne Marie Berg og Ole Bech Lykkebo, alle CO-PI, samt IRIS GROUP.

Klimaudfordringen. Manglen på arbejdskraft. Mistrivsel. Danske folkevalgte mangler ikke vilde problemer på deres bord.

Som et bidrag til nye løsninger har CO-PI introduceret en ny mulighed: at gøre de store offentlige indkøbsbudgetter – omtrent 400 mia. kr. årligt – til en innovationsmotor gennem skaleringsprocesser. Her bindes kommunale, regionale og statslige indkøbsmuskler frivilligt sammen og skaber nye løsninger sammen med virksomhederne.

Innovation er dog aldrig uden risiko, og innovative indkøb kræver derfor et stærkere politisk mandat end at købe ind som i går. Men det virker under de rette forudsætninger.

En væsentlig forudsætning for innovation i stor skala er adgang til risikovillig kapital, som kan 'geare' de store offentlige indkøbsbudgetter til, i særligt udvalgte sammenhænge, at tage en større risiko end ellers for at blive en stærk innovationsmotor for løsning af de store samfundsmæssige problemstillinger.

CO-PI har derfor i andre lande end Danmark igangsat en kortlægning af finansieringsmekanismer, som kan yde inspiration i arbejdet med at skabe finansieringsmekanismer, der støtter op om skalering i offentlige indkøb.

Det gør vi i denne kortlægning:

  1. kortlægger finansieringsmekanismer anvendt
    i andre lande, som med fordel kan bruges i Danmark,
  2. belyser hensyn bag og effekter af
    andre landes finansieringsmekanismer og
  3. kommer med anbefalinger til, hvilke dele af
    finansieringsmekanismerne man med fordel kunne implementere i Danmark for at understøtte
    skalering i innovative offentlige indkøb.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, viden og inspiration – direkte i din indbakke. CO-PI's nyhedsbrev udkommer 1-2 gange om måneden. 💡