Undringsdreven innovation: Når det eksistentielle sættes i fokus

Undringsdreven innovation er en tilgang til innovation, der – ved at bruge den grundlæggende forundring og undren over, hvem vi mennesker og virkeligheden er – tapper direkte ind i kreativitetens og nytænkningens hovedkilde og finder helt andre svar.

Undringsbaseret tænkning handler om at sætte livet selv og dets forunderlige og betydningsfulde livsfænomener – som håb, kærlighed, tillid eller ensomhed, manglende indre ro og rastløshed – i centrum og lade denne undren og disse fænomener være drivkraft for innovation.

Det forklarer Finn Thorbjørn Hansen, professor i anvendt filosofi og leder af Wonder Lab på Aalborg Universitet.

Finn Thorbjørn Hansen, hvad er undringsdreven innovation?

"Det er måske lettest at indlede med at sige, at det er et alternativ og vel også et slags nødvendigt modspil til alment udbredte innovationstilgange som den teknologi-, bruger- og løsnings-drevne innovation. Her sættes enten ny teknologi eller menneskets egne gøren og villen i centrum – og oftest ud fra en problemløsnings-orienteret tilgang.

I undringsdreven innovation prøver man at lytte til, hvad livet, naturen eller eksistensen selv synes at vokse og trives ved. Her er det ikke så meget menneskets gøren og villen, men menneskets evne eller parathed til at være og blive til, der sættes i centrum. Undringsdreven innovation må tænkes i forlængelse af, hvad man i udlandet kalder 'responsible innovation', dvs. hvor innovation udvikles i et tæt forhold til, hvad vi etisk og ansvarligt oplever og tænker kan gøre verden, samfund og os selv bedre.

Man kunne også sige, at undringsdreven innovation har fokus ikke kun på bæredygtighed men også 'væredygtighed'. Væredygtighed er, som den danske filosof Hans Fink så fint har beskrevet det, "indersiden af bæredygtighed".

Hvordan bliver undringsdreven innovation brugt som innovationstilgang?

"Undringsdreven innovation er som sagt udviklet i forlængelse af, hvad man kalder 'responsible innovation' – men også af, hvad den italienske innovationsforsker Roberto Verganti kalder 'meningsdreven innovation'. Det vi gør, når vi arbejder med menings- og undringsdreven innovation er, at vi først får medarbejderne i en offentlig organisation til at lytte til og se på deres hverdag med mere meningssøgende og forundrede øre og øjne.

Vi skelner mellem to forskellige slags problemer: wicked problems og delicate problems: 

Wicked problems er de problemer, som undviger de almindelige løsningsmodeller både af teoretisk og praktisk art. Designtænkning og designdreven innovation er typisk optaget af wicked problems. Så her må man være kreativ og se tingene fra en ny vinkling. Delicate problems er egentlig ikke 'problemer' men 'mysterier'. For eksempel ses ensomhed eller udbrændthed som et wicked problem i offentlige organisationer. Hvordan håndterer vi dog disse problemer? Men bagom wicked problems ligger der ofte nogle oversete og langt mere eksistentielle erfaringer og filosofiske spørgsmål: Hvad er ensomhed i grunden? Hvad er indre ro? Hvad er menneskelig forbundethed? Hvornår er menneskelige møder og fællesskaber stærkest?

I undringsdreven innovation går man efter de delikate spørgsmål og mysterier og får skabt nogle sokratiske samtalefora og refleksions- og undringsrum, hvor det bliver legitimt og fællesskabende at dvæle ved den slags mere eksistentielle, etiske og filosofiske spørgsmål. Det afgørende er blot, at der ikke går psykologi eller terapi i den. Derfor benytter man sig ofte af såkaldte 'undringsværksteder' i undringsdreven innovation."

Hvordan virker undringsdreven innovation bedst?

"Ved for eksempel at bruge undringsværksteder. Meget kort fortalt består undringsværkstedet af fem momenter:

I det første moment får den sokratiske undringsfacilitator deltagerne til at dvæle ved et øjeblik eller en hændelse i deres arbejdsliv, som på en uforklarlig måde har gjort et stort indtryk på dem. Det er lidt som at finde 'kaninhullet' ind til 'Wonderland' – du ved fra romanen 'Alice in Wonderland' af Lewis Caroll. For hvis man skal komme i en ægte forundring og åbne sig for verden, som så man verden for første gang igen, må man altid starte fra egne levede erfaringer, og ikke fra andres tanker og erfaringer eller fra egne meninger, løsningsforslag eller forklaringer.

Dette første moment kaldes 'det fænomenologiske moment', fordi man ønsker at lade et fænomen komme til syne på egen vis.

Det andet moment kaldes det sokratiske og hermeneutiske moment. Her spørger man kritisk, drillende og undrende til de værdier og grundantagelser, som man har taget for givet i sin fortælling og beskrivelse af en levet erfaring.

I det tredje moment, det æstetisk-filosofiske dialog-moment, løfter man de begyndende fælles undringer i gruppen omkring et udvalgt fænomen (for eksempel 'hvad er indre ro?') ved at knytte an til menneskehedens Store Fortællinger og Undringer om netop dette emne. Her bringer deltagerne eventyr, romaner, musikstykker, filosofiske citater eller et kunstværk med som inspirationsgave til den videre samtale.

I det fjerde og eksistentielle moment spørger deltagerne til, hvor og hvordan de selv lever dette fænomen i eget liv, og her kan også mere kropslige, æstetiske og måske også spirituelle øvelser (meditation, mindfulness, etc.) bringes i spil, så man lytter og tænker mere 'med hjertet'. Endelig i det femte aktionsmoment spørges der til, hvilke praktisk visdom (phronesis) og handlinger, som denne undrings- og dannelsesrejse har bragt deltagerne til at se og nu ønsker at gøre? Hvilke forandringer og innovationstiltag må til for, at man i højere grad kan være i resonans med nogle af de værdikilder og erfaringer af meningsfuldhed, som deltagerne nu særligt har fået fokus på."

Hvornår kan man ikke bruge undringsdreven innovation som innovationstilgang?

"Det siger sig selv, at hvis man her og nu skal have løst et presserende teknisk eller funktionelt problem – eller sælge nogle noget på overbevisende måder – så vil der være andre innovationstilgange, som vil være bedre. Undringsdreven innovation kræver et mentalt skifte og kan være udfordrende for ledere og medarbejdere, der er vant til at være hurtige, foretagsomme og tænke resultatorienteret og problemløsende.

Omvendt kan en sådan 'foretagsomheds-tænkning' også let gøre os blinde for de værensformer og meningskilder, der ikke kan 'konstrueres', 'bemestres' og 'håndteres' – men som alligevel kan have en afgørende eksistentiel og etisk bærende betydning for menneskers liv og for motivations-, sammenhængs- og visionskraften i en organisation."

Hvad er værdien ved at bruge undringsdreven innovation?

"Det er kort fortalt, at den styrker lederes og medarbejderes eksistentielle engagement og mod til at tænke grundlæggende nyt – samtidig med at de opnår et bedre etisk udsyn til og eksistentielt indsigt i, hvad de hver især og sammen ser som det mest meningsgivende i livet, og hvorfor og hvordan de sammen nu med det nye produkt eller nye koncept vil forsøge at gøre verden bedre.

Undringsdreven innovation er blevet afprøvet i forskellige former og kontekster i Vejle Kommune, på hospitaler og hospice, på universitets- og professionshøjskoler og også i kulturverdenen.

Måske kan man sige, at undringsdreven innovation er et modspil til 'hastigheds- og præstationssamfundet' og en invitation til 'Slow Living-samfundet' og til den bære- og væredygtighed, som verden i dag har brug for mere end nogensinde!"

Hvad skal man være opmærksom på?

"Man skal have et oprigtigt ønske om at undre sig – ikke bare være nysgerrige. Prøv at tænk over en situation hvor du er nysgerrig. Hvilken attitude og forhold til verden er du da i? Prøv dernæst at huske på en situation i dit eget liv, hvor du var undersøgende. Og prøv så nu at tænke på et øjeblik, hvor du ikke var nysgerrig eller undersøgende men i en ægte undren eller forundring.    

Gør du det – spørger du 'fænomenologisk', som man vil sige forskningsmæssigt, til forskellen mellem de tre fænomener – bliver det tydeligt, at undren er noget ganske end at være nysgerrig og undersøgende. Når vi er 'nys-gerrige', er vi netop gerrige efter det nye. Vi vil noget med verden, vi er drevet af et begær efter noget, vi vil ha' noget. Når vi er ramt af undren, vil vi ikke noget med verden.

Undren kommer bag på os, og rammer os så at sige i hjertet. Når vi undres, står vi i et yderst åbent, sårbart og lyttende forhold til verden; vores værdier og hvad vi 'står på' er pludselig sat i og på spil.

I undren føler vi os ikke i fare, men i et uventet møde med noget i verden, som giver os mening. Som stod vi i forundringen og undringen i et særligt sanselig-stemt og resonant forhold til verden. Ja, det er ejendommeligt. Så undring gør os mere 'væredygtige', og hjælper os til at gå fra et formålstyret og problemløsnings-orienteret tilgang til en værens- og mysterium-orienteret tilgang. Undringsdreven innovation kan lige som åbne verden op på ny – som rystede vi posen godt og grundigt."