Der skabes ofte offentlig innovation på plejehjem, i børnehaver og på andre kommunale arbejdspladser af alle slags over hele landet.
Innovationsbarometeret viser, at 82 procent af kommunale arbejdspladser er innovative. Det vil sige, at de i løbet af en toårig periode har indført mindst én innovation.
Figuren viser, om kommunale arbejdspladser har indført mindst én innovation i løbet af en toårig periode fra forår 2021 til forår 2023. Figuren bygger på spørgsmålet ”Har jeres arbejdsplads indført nye eller væsentligt ændrede i løbet af de sidste to år?” med underspørgsmålene ”produkter?”, ”serviceydelser?”, ”processer eller måder at organisere arbejdet på?” og ”måder at kommunikere med omverdenen på?”. Procentandelen, der har indført en innovation, er dem, der har svaret ”ja” til mindst ét af de fire underspørgsmål. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.226.
Hvad er offentlig innovation?
Offentlig innovation er kort sagt at gøre noget nyt, som skaber værdi.
Offentlig innovation kan bestå af nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, processer og måder at organisere arbejdet på eller måder at kommunikere med omverdenen på.
Innovationen skal være ny for den arbejdsplads, der tager den i brug, men der kan være tale om løsninger, der er udviklet andre steder, og som arbejdspladsen har kopieret direkte eller ladet sig inspirere af.
Endelig skal innovationen være implementeret og have skabt en eller flere slags værdi. Værdien kan fx være forbedret kvalitet, forøget effektivitet, forøget medarbejdertilfredshed, at borgerne har opnået større indsigt i eller indflydelse på opgaveløsningen eller indfrielse af politiske mål.
Figuren illustrerer definitionen på offentlig innovation. Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi. Innovation kan for eksempel være nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, processer og organisationsformer eller måder at kommunikere med omverdenen på. Innovationen skal være ny for arbejdspladsen selv, men den må gerne være udviklet af andre. Derimod er det et krav, at innovationen har skabt værdi. Værdien af offentlig innovation kan have flere former: Det kan være indfrielse af politiske mål, stigende effektivitet, højere kvalitet, styrket demokrati, øget medarbejdertilfredshed eller politiske mål. Definitionen er tilpasset den offentlige sektor men lægger sig tæt op ad den private innovationsdefinition i OECD's retningslinjer (Oslo-manualen).
Hvad er Innovationsbarometeret?
Innovationsbarometeret er den nationale statistik om offentlig innovation, som CO-PI udfører sammen med Danmarks Statistik. Undersøgelsen blev senest udført i foråret 2023 og dækker innovationer indført i perioden forår 2021 til forår 2023. 1.611 offentlige arbejdspladser har besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 36.
Denne side viser, hvad kommunale arbejdspladser har svaret. 1.226 kommunale arbejdspladser har besvaret undersøgelsen. Det svarer, med vægtede data, til 85 procent af arbejdspladserne i undersøgelsen.
Du kan føre musen hen over hver enkelt figur for at se, hvad andre offentlige arbejdspladser (regionale/statslige) har svaret på samme spørgsmål.
Figuren viser fordelingen af sektor for de offentlige arbejdspladser, der har deltaget i Innovationsbarometeret. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.
Typer af innovation
Offentlig innovation består af en eller flere specifikke typer innovation; proces- og organisatorisk innovation, kommunikationsinnovation, serviceinnovation og/eller produktinnovation.
Ofte består én innovation af flere typer innovation. Det gælder 47 procent af de kommunale innovationer.
Den seneste innovation, som kommunale arbejdspladser har indført, indeholder ofte proces- og organisatorisk organisation. Det gælder hele 80 procent af kommunale innovationer. Det er altså kun 20 procent af de kommunale innovationer, som ikke (også) handler om, hvordan arbejdet organiseres.
Et eksempel på proces- og organisatorisk innovation er de faste teams i ældreplejen, som mange kommuner arbejder på at indføre.
Figuren viser, hvilke typer innovation, der indgår i kommunale arbejdspladsers seneste innovation. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hvilke(n) type(r) innovation er din arbejdsplads’ seneste innovation?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Procentandelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Mange kommunale innovationer handler om, hvordan der kommunikeres med omverdenen. 37 procent af kommunale innovationer indeholder kommunikationsinnovation. Kommunikationsinnovation kan fx være en ny chatbot på en hjemmeside.
29 procent af kommunale innovationer er serviceinnovation. Serviceinnovation sker, når kommunale arbejdspladser udvikler og implementerer nye eller forbedrede services, der gør det lettere for brugere og borgere at få den nødvendige eller ønskede hjælp.
Endelig er 20 procent af kommunale innovationer produktinnovation. Selvom mange nok forbinder ordet "innovation" med nye "dimser", er det altså relativt sjældent dét kommunale innovationer består af. Produktinnovation kan både være færdigudviklede, nye produkter, der er indkøbt og taget i brug eller produkter udviklet helt eller delvist af den kommunale arbejdsplads.
Offentlig innovation fokuserer på kerneopgaven
Kerneopgaven er den overordnede opgave, som en offentlig arbejdsplads har for at skabe værdi for brugerne. Man kan også tale om arbejdspladsens eksistensberettigelse eller den forskel, arbejdspladsen skal gøre for borgere, brugere eller virksomheder.
Hvad kerneopgaven så helt konkret består i, er der ikke altid et helt entydigt svar på. Men på en folkeskole kan det for eksempel handle om, at eleverne får sociale og faglige kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og gør dem nysgerrige og ansvarsbevidste.
Blandt de innovative kommunale arbejdspladser lyder svaret fra mere end ni ud af ti, at den seneste innovation hænger direkte sammen med arbejdspladsens kerneopgaver.
Figuren viser, om kommunale arbejdspladsers seneste innovation hænger direkte sammen med arbejdspladsens kerneopgaver. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hænger den seneste innovation direkte sammen med arbejdspladsens kerneopgaver?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation i løbet af en toårig periode. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Ledere og medarbejdere sætter gang i innovation
Innovation på kommunale arbejdspladser kan igangsættes af mange forskellige aktører og begivenheder. De hyppigste igangsættere af innovationer på kommunale arbejdspladser er aktører og begivenheder inden for egen organisation – arbejdspladsens egne medarbejdere og ledere, organisationsforandringer samt den nærmeste politiske ledelse, altså kommunalbestyrelsen.
En eller flere af disse aktører og forhold knyttet til egen organisation er med til at igangsætte 38 procent af de kommunale innovationer.
Figuren viser, hvem eller hvad der førte til, at kommunale arbejdspladsers seneste innovation blev igangsat. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hvem eller hvad førte primært til, at I igangsatte den seneste innovation på din arbejdsplads?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation i løbet af en toårig periode. Procentandelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge op til tre svarmuligheder. Figuren viser ikke de 23 %, der har svaret ”andet” eller ”ved ikke”. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Kommunale innovationer kan også igangsættes pga. aktører uden for organisationen, fx borgere, inspiration fra andre offentlige arbejdspladser, vidensinstitutioner (fx universiteter eller professionshøjskoler) eller andre relevante aktører. En eller flere aktører uden for arbejdspladsen er med til at igangsætte 33 procent af de kommunale innovationer.
Der er også flere rammevilkår, der ligger uden for hvad kommunen selv kan kontrollere, der er med til at sætte gang i kommunale innovationer. Det drejer som om nye teknologiske muligheder, økonomisk pres i organisationen og på de enkelte arbejdspladser samt ny lovgivning eller andre nationale politiske krav. Rammevilkår er samlet set med til at sætte gang i 38 procent af de kommunale innovationer.
En innovation kan være igangsat af flere årsager. Det kan eksempelvis forekomme, når den nærmeste politiske ledelse (egen organisation) beslutter at introducere en ny serviceydelse på et område, hvor borgerne (andre aktører) konkret efterspørger det. Eller når ledere og medarbejdere (egen organisation) i ældreplejen systematisk introducerer alle de velfærdsteknologiske løsninger, som teknologien og budgettet (rammevilkår) tillader.
Innovation i den offentlige sektor fører til værdi
Innovation er, når offentlige arbejdspladser skaber værdi ved at gøre noget nyt. Innovation er med andre ord kun innovation, når den nye løsning er implementeret og har skabt værdi.
Værdien kan have flere former: kvalitet, medarbejdertilfredshed, effektivitet, borgerinddragelse og indfrielse af politiske mål.
Syv ud af ti kommunale innovationer har ført til forbedret kvalitet, mens godt halvdelen har ført til øget medarbejdertilfredshed. 35 procent af de kommunale innovationer har øget effektiviteten. Godt hver fjerde kommunale innovation har ført til henholdsvis øget borgerinddragelse og indfrielse af politiske mål. Endelig har 14 procent af kommunale innovationer skabt en anden form for værdi.
Figuren viser hvilke typer værdi, den senest indførte innovation på kommunale arbejdspladser har skabt. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hvilken form for værdi har I alt i alt opnået med den seneste innovation?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation i løbet af en toårig periode. Procentandelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Figuren viser ikke de 2 %, der har svaret "ved ikke" til spørgsmålet. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Tre ud af fire kommunale innovationer (74 procent) har skabt flere typer værdi samtidigt. Det er fx innovationer, der både skaber kvalitet og medarbejdertilfredshed eller som både skaber kvalitet og effektivitet – i nogle tilfælde i kombination med endnu flere typer værdi.
Kommunale innovationer er ofte genbrug
Genbrug af andres løsninger er udbredt for både kommunale og andre offentlige innovationer.
Tre ud af fire kommunale innovationer (75 procent) er enten inspireret af andres løsninger eller kopieret fra andre.
55 procent af innovationerne i kommuner er inspireret af andres løsninger, men tilpasset væsentligt til den arbejdsplads, som tager innovationen i brug. 19 procent af innovationerne er mere eller mindre kopier, mens kun 15 procent er helt nye innovationer, der er "den første af sin slags".
Figuren viser, om kommunale arbejdspladsers seneste innovation er den første af sin slags, inspireret af andres løsninger, men tilpasset eller i vidt omfang en kopi af andre løsninger. Figuren bygger på spørgsmålet ”For den seneste innovation var...” med svarkategorierne ”jeres arbejdsplads den første til at udvikle og indføre innovationen (så vidt I ved)”, ”innovationen inspireret af andres løsninger, men tilpasset væsentligt til jeres arbejdsplads”, ”innovationen i vidt omfang en kopi af andres løsninger” og ”ved ikke”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Den udbredte genbrug er godt nyt for både skatteborgerne og de borgere og virksomheder, der skal nyde godt af de kommunale innovationer.
Ved at genbruge andres løsninger kan offentlige arbejdspladser spare udviklingsomkostninger, springe blindgyder over og komme hurtigere frem til effekt. Tilsvarende kan de arbejdspladser, der deler deres egne løsninger med andre, bruge de nye erfaringer med at genbruge og tilpasse løsningerne til at gøre de oprindelige løsninger endnu bedre.
Halvdelen af de kommunale innovationer er forsøgt delt
Forudsætningen for at genbruge er, at nogen deler ud af deres erfaringer. Egentlig spredning af innovation er først sket, når en ny arbejdsplads har taget løsningen i brug i oprindelig eller tilpasset form og selv skabt værdi på egen arbejdsplads. Det er ikke nok at snakke om de gode idéer.
Tæt på halvdelen af de kommunale innovationer (46 procent) er forsøgt delt, så andre kan genbruge løsningen. I mange tilfælde bliver kommunale innovationer altså gjort synlige for andre, men der er også mange innovationer, der ikke bliver delt.
Hvis andre skal have glæde af erfaringerne, er det vigtigt ikke kun at dele de gode resultater. For en 'genbruger' kan dyrekøbte dårlige erfaringer og fejl kan være lige så værdifulde som de gode erfaringer.
Figuren viser, om kommunale arbejdspladsers seneste innovation er forsøgt delt, så andre kan genbruge løsningen. Figuren bygger på spørgsmålet ”Har I gjort noget aktivt for at sprede den seneste innovation, så andre kan genbruge jeres løsninger?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Kommunale innovationer spredes ofte via relationer. Det kan være generelle faglige relationer eller netværk, deltagelse i konferencer, seminarer, kurser eller lignende eller ved at få besøg af eller selv besøge andre arbejdspladser. Hele 79 procent af de kommunale innovationer, der er delt, er delt via en eller flere relationer. Relationer er en effektiv måde at dele innovationer, da det også ofte er via relationer, at kommunale arbejdspladser oftest har fået inspiration til at genbruge innovationer (71 procent).
Det er også udbredt at dele erfaringer via skriftlige eller passive kilder som hjemmesider og nyhedsmails, sociale medier, nyhedsmedier eller litteratur og faglige tidsskrifter. Halvdelen af de kommunale innovationer (49 procent) er delt via en eller flere skriftlige kilder. Det er en mindre effektiv måle at dele innovation, da inspirationen til genbrugte innovationer sjældnere sker via skriftlige kilder (32 procent).
Samarbejde er normen
Kommunale arbejdspladser af alle slags samarbejder ofte med andre om at skabe nye løsninger.
Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at en kommunal innovation er skabt i samarbejde med én – og ofte flere – samarbejdspartnere. 68 procent af alle kommunale innovationer er skabt i samarbejde med én eller flere andre aktører uden for den enkelte arbejdsplads.
Der er stort potentiale i at samarbejde om innovation. Potentialet ligger i mødet mellem aktører med forskellige erfaringer, idéer og kompetencer.
Det kan forstyrre vanetænkningen og udvikle kreative ideer og nye løsninger. Innovationskraften i mødet bliver altså større end summen af de enkelte deltageres muligheder hver for sig.
Figuren viser andelen af kommunale arbejdspladser, der har samarbejdet om arbejdspladsens seneste innovation. Procentandelen viser andelen af kommunale arbejdspladser, der til spørgsmålet ”Samarbejdede jeres arbejdsplads med nogle af de følgende om den seneste innovation?” har valgt mindst én samarbejdspartner. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Et samarbejde om offentlig innovation kan ske internt – med andre arbejdspladser inden for egen kommune – eller med eksterne samarbejdspartnere.
Innovationsbarometeret viser, at eksternt samarbejde om kommunal innovation er særdeles udbredt:
Næsten halvdelen (45 procent) af alle kommunale innovationer sker i eksternt samarbejde med én eller flere aktører uden for kommunen. Cirka en femtedel af de kommunale innovationer (22 procent) sker i rent internt samarbejde.
Samarbejde med mange forskellige aktører
Mange forskellige samarbejdspartnere kan optræde i arbejdet med kommunale innovationer.
Samarbejdspartnerne i kommunale innovationer kan fx være private virksomheder, andre offentlige arbejdspladser i forskellige sektorer, vidensinstitutioner, borgere, frivillige foreninger eller fonde.
Mest udbredt er samarbejde internt i egen organisation (45 procent), med private virksomheder (16 procent) og med borgere (15 procent).
Figuren viser hvilke samarbejdspartnere kommunale arbejdspladser har samarbejdet med om arbejdspladsens seneste innovation. Figuren bygger på spørgsmålet: ”Samarbejdede jeres arbejdsplads med nogle af de følgende om den seneste innovation?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Andelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Figuren viser ikke de 32 %, der ikke samarbejdet om den seneste innovation eller har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Kommunale innovationer er kendetegnet ved, at der ofte er samarbejdet med borgere. Der er nemlig samarbejdet med borgere om 15 procent af de kommunale innovationer, mens det kun gælder 9 procent af regionale og statslige innovationer samlet set.
Ved at samarbejde med borgere om innovation kan borgenernes perspektiver bringes i spil og være med til at sikre, at innovationen også kommer borgerne til gode.
Offentlig-privat samarbejde om innovation
Der samarbejdes med private virksomheder om 16 procent af de kommunale innovationer. Dermed er private virksomheder den hyppigste eksterne samarbejdspartner i kommunal innovation.
Private virksomheder er en vigtig medspiller i kommunal innovation, fordi de kan bidrage med specialiseret viden og specialiserede løsninger. Det kan fx være nye teknologiske løsninger, som kommunen ikke har mulighed for selv at udvikle og vedligeholde.
Figuren viser hvor ofte kommunale arbejdspladser har samarbejdet med private virksomheder om arbejdspladsens seneste innovation. Figuren bygger på spørgsmålet: ”Samarbejdede jeres arbejdsplads med nogle af de følgende om den seneste innovation?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Private virksomheder er en vigtig medspiller i kommunal innovation, fordi de kan bidrage med specialiseret viden og specialiserede løsninger. Det kan fx være nye teknologiske løsninger, som kommunen ikke har mulighed for selv at udvikle og vedligeholde.
Innovative offentlige indkøb
Innovative offentlige indkøb er et samspil mellem offentlige og private aktører, som fører til indkøb og implementering af noget nyt, der skaber værdi eller løser et problem for den offentlige aktør.
Innovative offentlige indkøb er de offentlig-private innovationer, hvor den private part modtager økonomisk betaling eller kompensation i forbindelse med samarbejdet. Det gælder for 11 procent af alle kommunale innovationer.
Det er altså ikke mange offentlig-private innovationer, der ikke samtidig er innovative offentlige indkøb. Når offentlig-private innovationer ikke indebærer indkøb, kan det skyldes, at det er tale om udviklingssamarbejder, hvor virksomhedens interesse handler om at afprøve og tilpasse en løsning i praksis.
Figuren viser, hvor mange kommunale innovationer, der er innovative offentlige indkøb. Innovative offentlige indkøb er de innovationer, hvor der er samarbejdet med en privat virksomhed og hvor virksomheden har modtaget økonomisk betaling eller kompensation i forbindelse med samarbejdet. Figuren bygger på flere spørgsmål. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Kontakten til private leverandører eller virksomheder kan initieres på forskellig vis. Derfor er der i Innovationsbarometeret spurgt til, hvordan kontakten til virksomhederne er opstået.
Ideelt set bør innovative offentlige indkøb omfatte dialog med mere end én leverandør. Dels for at få input fra flere perspektiver, dels for at sikre, at det er den bedst mulige leverandør, som vælges. Kun 27 procent af de kommunale offentlig-private innovationer har haft flere virksomheder i spil eller været åbne for. Det vil sige, at der har været dialog med flere virksomheder og/eller er gennemført udbud.
Finansiering af kommunale innovationer
Der er mange kilder til finansiering af kommunale innovationer. En enkelt innovation kan være finansieret af flere kilder, men langt de fleste kommunale innovationer peger kun på én finansieringskilde.
I alt 11 procent af de kommunale innovationer har modtaget ekstern finansiering. Fem procent har modtaget støtte fra danske offentlige støtteordninger eller puljer, fire procent fra samarbejdspartnere og tre procent fra private fonde. Én procent er støttet af udenlandske midler, fx nordiske midler eller EU-puljer.
Figuren viser hvilke kilder, der har finansieret kommunale arbejdspladsers seneste innovation. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Andelene i figuren summerer til mere end 100 procent, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge flere finansieringskilder. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Arbejdspladsens eget budget er den hyppigste kilde til finansiering af kommunal innovation. Halvdelen (52 procent) af de kommunale innovationer er finansieret eller medfinansieret af arbejdspladsens eget budget.
Det sker også relativt ofte, at kommunal innovation er støttet af centrale midler inden kommunen, fx en pulje til innovation. Det gælder nemlig for 18 procent af de kommunale innovationer. Fem procent er finansieret af andre kilder end de nævnte.
Endelig peger godt en fjerdedel af de kommunale arbejdspladser (27 procent) på, at den seneste innovation ikke krævede nogen særlig finansiering.
Teknologiske løsninger
Offentlig innovation tager ofte afsæt i et problem, der skal løses, eller i et behov, der skal dækkes. Men innovationerne kan også opstå som følge af nye muligheder.
Det kan for eksempel være de muligheder, som teknologi giver for at løse kommunale opgaver på nye måder.
En ud af ti (11 procent) kommunale innovationer er i sig selv en teknologisk løsning, mens teknologi er en vigtig del af yderligere 23 procent af de kommunale innovationer. Disse teknologiske innovationer udgør samlet set en tredjedel af de kommunale innovationer (34 procent).
Figuren viser, om kommunale arbejdspladsers seneste innovation er en teknologisk innovation. Figuren bygger på spørgsmålet ”I hvilken grad indgår teknologi i den seneste innovation? Tænk både på teknologi som fysiske og digitale løsninger”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Nogle teknologier bruges i forvejen på arbejdspladsen, mens andre er nye. Der ikke er en håndfast grænse for, hvornår en teknologi er ny for offentlige arbejdspladser, og hvornår den er kendt, da de teknologier, der er nye på én arbejdsplads, kan være velkendte på en anden.
Radikal innovation
Offentlig innovation består af noget helt nyt eller væsentligt ændret, der samtidig har skabt værdi. Den definition skelner ikke mellem forskellige former for innovation, men indfanger både små og store nybrud.
Inden for innovation skelnes der ofte mellem inkrementel og radikal innovation. Radikal innovation indebærer en markant redefinering af en problemstilling og dermed også af løsningsbehovene. Radikal innovation ændrer vores opfattelse og handlemønstre fundamentalt og fører til grundlæggende andre måder at udvikle og levere ydelser på. Med inkrementel innovation opnås værdien gennem mindre, løbende forbedringer, der sjældent for alvor bryder med det bestående.
I Innovationsbarometeret har vi spurgt, om innovationen er en helt ny praksis, der bryder med arbejdspladsens tidligere praksis. Det gælder 31 procent af de kommunale innovationer.
Figuren viser, om kommunale arbejdspladsers seneste innovation er en helt ny tilgang, der bryder med arbejdspladsens tidligere praksis. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hvilken beskrivelse passer bedst på, hvor tæt den seneste innovation er på jeres tidligere praksis?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Figuren viser ikke de 68 %, der har svaret, at innovationen er en videreudvikling af tidligere praksis eller har svaret "ved ikke". Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Samfundet står over for mange vilde problemer, som er svære, eller måske endda umulige, at løse inden for eksisterende rammer. Det kan være klimakrisen, arbejdskraftsudfordringer eller mental mistrivsel.
Fordi radikale innovationer indebærer større brud med det bestående, er der større risiko og usikkerhed i innovationsprocessen. Men det er også her, der er mulighed for at finde de radikalt anderledes løsninger. Det kræver noget andet, end det vi plejer at gøre i innovationsarbejdet – men det er nødvendigt for at løsne op for eller sætte aftryk på de vilde problemer.
Evaluering af innovation
Innovation handler om at gøre noget nyt, som skaber værdi. Evaluering af innovation gør os klogere på værdien: For hvem giver innovationen hvilken værdi? Under hvilke omstændigheder? Og hvad kræver det at skabe den værdi?
Kun fire ud af ti kommunale innovationer (39 procent) er evalueret.
Figuren viser, om kommunale arbejdspladsers seneste innovation er evalueret internt eller med ekstern bistand. Figuren bygger på spørgsmålet ”Har jeres arbejdsplads evalueret den seneste innovation?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Der er oftest tale om intern evaluering. Syv procent af kommunale innovationer er evalueret eksternt med hjælp fra eksempelvis konsulenthuse, mens 32 procent udelukkende er evalueret internt.
Det er ikke imponerende, at kun fire ud af ti offentlige innovationer er blevet evalueret. En mulig forklaring på, hvorfor tallet ikke er højere, kan være den tidsmæssige forskydning af, hvornår en innovation er implementeret, og hvornår den er færdigevalueret. Der er nemlig yderligere 17 procent af kommunale innovationer, hvor evaluering er i gang, og der er 29 procent, hvor evaluering er planlagt. Dog kan man nemt forestille sig, at ikke alle planlagte evalueringer ender med at blive gennemført.
Evaluering giver ikke kun arbejdspladsen selv viden om innovationens værdi og betydning. Det er også vigtigt for spredning af innovation. Når en innovation er evalueret, er den nemlig oftere delt med andre arbejdspladser, så de kan genbruge innovationen.
Hæmmere og fremmere af kommunal innovation
Mange aktører og faktorer kan påvirke, om og hvordan en idé udvikles, implementeres og skaber værdi, så den bliver til innovation.
I Innovationsbarometeret har de kommunale arbejdspladser, der har indført en innovation, vurderet i hvor høj grad en række forskellige faktorer og aktører har hæmmet eller fremmet den seneste innovation.
Figuren viser, i hvor høj grad en række faktorer fremmede eller hæmmede kommunale arbejdspladsers seneste innovation. Procenterne til højre viser den samlede andel, der har svaret ”fremmede i nogen grad” og ”fremmede i høj grad” til den enkelte faktor, mens procenterne til venstre omvendt viser den samlede andel, der har svaret ”hæmmede i nogen grad” og ”hæmmede i høj grad”. Spørgsmålene er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Procentandelene i hver bjælke summerer ikke til 100 %, fordi svarene ”ved ikke” og ”ikke relevant” er udeladt. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.010.
Svarene viser, at medarbejdernes medvirken er den faktor, der oftest har virket fremmende for innovationen. Hele 90 procent af kommunale arbejdspladser svarer, at medarbejdernes medvirken i nogen eller i høj grad fremmede innovationen. Omvendt vurderer kun syv procent, at medarbejdernes medvirken virkede hæmmende.
Der er også faktorer, der i højere grad virker hæmmende for kommunal innovation. Det gælder særligt begrænsede økonomiske ressourcer, som i høj eller nogen grad har hæmmet 34 procent af de kommunale innovationer. Omvendt er 21 procent af innovationerne fremmet af begrænsede økonomiske ressourcer. Det hænger sammen med, at presset økonomi også kan være en motivation for at sætte innovative tiltag i gang.
Innovationskultur
At have en god innovationskultur kan være afgørende for, at der skabes innovation på kommunale arbejdspladser.
I Innovationsbarometeret spørges der ind til en række udsagn, der handler om arbejdspladsens kultur for innovation. Spørgsmålene er stillet til alle arbejdspladser i undersøgelsen – også dem, der ikke har indført en innovation.
Figuren viser, i hvor høj grad kommunale arbejdspladser er enige eller uenige i en række udsagn om arbejdspladsen. Procentandelen til højre viser den samlede procentandel, der har svaret ”helt enig” og ”delvist enig”, mens procenterne til venstre omvendt viser den samlede procentandel, der har svaret ”helt uenig” og ”delvist enig”. Procentandelene summerer ikke til 100 %, fordi svarene ”ved ikke” og ”ikke relevant” er udeladt. Data er vægtet til at repræsentere kommunale arbejdspladser samlet set. n=1.226.
Svarene er overvejende positive. Fx er 90 procent af kommunale arbejdspladser helt eller delvist enige i, at de anerkender personer, der kommer med nye idéer, som ikke kan bruges. Kun seks procent er helt eller delvist uenige. På langt de fleste offentlige arbejdspladser er nye idéer altså velkomne – i hvert fald ifølge arbejdspladsens egen leder.
Der er også udsagn, hvor svarene er mere blandede.
Selvom 71 procent af kommunale arbejdspladser er helt eller delvist enige i, at de systematisk undersøger, hvordan deres løsninger virker, er der også et relativt stort mindretal, 25 procent, som er helt eller delvist uenige. En fjerdedel af de kommunale arbejdspladser kæmper altså med at opnå en god evalueringskultur.
Implementering er også en udfordring hos en god håndfuld af de kommunale arbejdspladser. 27 procent er helt eller delvist uenige i, at hvis de tager nye løsninger i brug, sikrer de altid, at det sker fuldt og helt. Flertallet, 68 procent, er heldigvis helt eller delvist enige.
