Offentlig innovation skabes ofte på hospitaler, i børnehaver og på andre offentlige arbejdspladser af alle slags over hele landet.
83 procent af de offentlige arbejdspladser har indført mindst én innovation i løbet af en toårig periode. Den høje andel innovative arbejdspladser ligger på niveau med de tre tidligere danske udgaver af Innovationsbarometeret.
Som tidligere år viser også denne nye udgave, at det høje innovationsniveau gælder i både kommuner, regioner og staten.
Der er formentlig mange årsager til, at offentlige arbejdspladser år efter år er innovative. I en åben og demokratisk ledet offentlig sektor kan mange aktører og forhold sætte innovation i gang.
Forskellige ønsker, behov og krav fra borgere, foreninger, virksomheder og politikere kan pege på nye løsninger – eller nye problemer. Ny lovgivning, økonomisk pres og ny teknologi kan også være med til at igangsætte innovation. Det kan naturligvis også de offentligt ansatte medarbejdere og ledere.
Ledere og medarbejdere igangsætter innovation
Innovation i den offentlige sektor kan igangsættes af mange forskellige aktører og begivenheder. De hyppigste igangsættere af innovationer på offentlige arbejdspladser er aktører og begivenheder inden for egen organisation – arbejdspladsens egne medarbejdere og ledere, organisationsforandringer samt den nærmeste politiske ledelse (kommunalbestyrelse, regionsråd eller minister).
En eller flere af disse aktører og forhold knyttet til egen organisation er med til at igangsætte 78 procent af innovationerne.
Innovationerne igangsættes ofte i et samspil mellem flere aktører og rammevilkår. Hvis vi ser nærmere på de tre grupperinger i figuren ovenfor – dvs. egen organisation, andre aktører og rammevilkår – viser nærmere analyser, at innovationerne sjældent er igangsat af egen organisation alene. Situationen er oftere den, at innovationen igangsættes af egen organisation i et samspil med andre aktører uden for arbejdspladsen og/eller rammevilkår.
Det kan eksempelvis forekomme, når den nærmeste politiske ledelse (egen organisation) beslutter at introducere en ny serviceydelse på et område, hvor borgerne (andre aktører) konkret efterspørger det. Eller når ledere og medarbejdere (egen organisation) i ældreplejen systematisk introducerer alle de velfærdsteknologiske løsninger, som teknologien og budgettet (rammevilkår) tillader.
Offentlig innovation fokuserer på kerneopgaven
Kerneopgaven er den overordnede opgave, som en offentlig arbejdsplads har for at skabe værdi for borgerne. Man kan også tale om arbejdspladsens eksistensberettigelse eller den forskel, arbejdspladsen skal gøre for borgere, brugere eller virksomheder.
Hvad kerneopgaven så helt konkret består i, er der ikke altid et helt entydigt svar på. Men på en folkeskole kan det for eksempel handle om, at eleverne får sociale og faglige kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og gør dem nysgerrige og ansvarsbevidste.
Blandt de innovative arbejdspladser lyder svaret fra mere end ni ud af ti, at den seneste innovation hænger direkte sammen med arbejdspladsens kerneopgaver. For yderligere to procent hænger innovationen sammen med forventede fremtidige kerneopgaver, og kun fire procent svarer direkte, at innovationen ikke er så tæt knyttet til arbejdspladsens kerneopgaver.
At offentlige innovationer handler om kerneopgaven er ikke en indholdsløs påstand. Den afspejles konkret i de værdier, innovationerne har skabt på arbejdspladserne. Når innovationer hænger direkte sammen med arbejdspladsens nuværende eller fremtidige kerneopgaver, skabes der hyppigere forskellige typer værdi som kvalitet, medarbejdertilfredshed, borgerinddragelse og politiske mål, end når innovationer ikke hænger sammen med kerneopgaven.
Innovation i den offentlige sektor fører til værdi
Innovation er, når offentlige arbejdspladser skaber værdi ved at gøre noget nyt. Innovation er med andre ord kun innovation, når den nye løsning er implementeret og har skabt værdi.
Værdien kan have flere former: kvalitet, medarbejdertilfredshed, effektivitet, borgerinddragelse og indfrielse af politiske mål.
Syv ud af ti offentlige innovationer har ført til forbedret kvalitet, mens halvdelen af de offentlige innovationer har ført til øget medarbejdertilfredshed, og tæt på fire ud af ti effektivitet. Godt hver fjerde offentlige innovation har ført til henholdsvis øget borgerinddragelse og indfrielse af politiske mål. Endelig har 14 procent af offentlige innovationer skabt en anden form for værdi.
Tre ud af fire innovationer skaber flere typer værdi samtidigt. Det er fx innovationer, der både skaber kvalitet og medarbejdertilfredshed eller som både skaber kvalitet og effektivitet - i nogle tilfælde i kombination med endnu flere typer værdi.
Læs mere om offentlig innovation:
Offentlig innovation handler om kerneopgaven
8 innovationsaktive arketyper