Offentlig innovation skabes ofte på hospitaler, i børnehaver og på andre offentlige arbejdspladser af alle slags over hele landet.
83 procent af de offentlige arbejdspladser har indført mindst én innovation i løbet af en toårig periode. Den høje andel innovative arbejdspladser ligger på niveau med de tre tidligere danske udgaver af Innovationsbarometeret.
Som tidligere år viser også denne nye udgave, at det høje innovationsniveau gælder i både kommuner, regioner og staten.
Figuren viser, om arbejdspladsen har indført mindst én innovation i løbet af en toårig periode fra forår 2021 til forår 2023. Figuren bygger på spørgsmålet ”Har jeres arbejdsplads indført nye eller væsentligt ændrede i løbet af de sidste to år?” med underspørgsmålene ”produkter?”, ”serviceydelser?”, ”processer eller måder at organisere arbejdet på?” og ”måder at kommunikere med omverdenen på?”. Procentandelen, der har indført en innovation, er dem, der har svaret ”ja” til mindst ét af de fire underspørgsmål. Procentandelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.
Der er formentlig mange årsager til, at offentlige arbejdspladser år efter år er innovative. I en åben og demokratisk ledet offentlig sektor kan mange aktører og forhold sætte innovation i gang.
Forskellige ønsker, behov og krav fra borgere, foreninger, virksomheder og politikere kan pege på nye løsninger – eller nye problemer. Ny lovgivning, økonomisk pres og ny teknologi kan også være med til at igangsætte innovation. Det kan naturligvis også de offentligt ansatte medarbejdere og ledere.
Ledere og medarbejdere igangsætter innovation
Innovation i den offentlige sektor kan igangsættes af mange forskellige aktører og begivenheder. De hyppigste igangsættere af innovationer på offentlige arbejdspladser er aktører og begivenheder inden for egen organisation – arbejdspladsens egne medarbejdere og ledere, organisationsforandringer samt den nærmeste politiske ledelse (kommunalbestyrelse, regionsråd eller minister).
En eller flere af disse aktører og forhold knyttet til egen organisation er med til at igangsætte 78 procent af innovationerne.
Figuren viser, hvem eller hvad der førte til, at arbejdspladsens seneste innovation blev igangsat. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hvem eller hvad førte primært til, at I igangsatte den seneste innovation på din arbejdsplads?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation i løbet af en toårig periode. Procentandelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge op til tre svarmuligheder. Figuren viser ikke de 21 %, der har svaret ”andet” og den ene procent, der har svaret ”ved ikke”. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.
Innovationerne igangsættes ofte i et samspil mellem flere aktører og rammevilkår. Hvis vi ser nærmere på de tre grupperinger i figuren ovenfor – dvs. egen organisation, andre aktører og rammevilkår – viser nærmere analyser, at innovationerne sjældent er igangsat af egen organisation alene. Situationen er oftere den, at innovationen igangsættes af egen organisation i et samspil med andre aktører uden for arbejdspladsen og/eller rammevilkår.
Det kan eksempelvis forekomme, når den nærmeste politiske ledelse (egen organisation) beslutter at introducere en ny serviceydelse på et område, hvor borgerne (andre aktører) konkret efterspørger det. Eller når ledere og medarbejdere (egen organisation) i ældreplejen systematisk introducerer alle de velfærdsteknologiske løsninger, som teknologien og budgettet (rammevilkår) tillader.
Offentlig innovation fokuserer på kerneopgaven
Kerneopgaven er den overordnede opgave, som en offentlig arbejdsplads har for at skabe værdi for borgerne. Man kan også tale om arbejdspladsens eksistensberettigelse eller den forskel, arbejdspladsen skal gøre for borgere, brugere eller virksomheder.
Hvad kerneopgaven så helt konkret består i, er der ikke altid et helt entydigt svar på. Men på en folkeskole kan det for eksempel handle om, at eleverne får sociale og faglige kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og gør dem nysgerrige og ansvarsbevidste.
Blandt de innovative arbejdspladser lyder svaret fra mere end ni ud af ti, at den seneste innovation hænger direkte sammen med arbejdspladsens kerneopgaver. For yderligere to procent hænger innovationen sammen med forventede fremtidige kerneopgaver, og kun fire procent svarer direkte, at innovationen ikke er så tæt knyttet til arbejdspladsens kerneopgaver.
Figuren viser, om arbejdspladsens seneste innovation hænger direkte sammen med arbejdspladsens kerneopgaver. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hænger den seneste innovation direkte sammen med arbejdspladsens kerneopgaver?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation i løbet af en toårig periode. Figuren viser ikke de 2 % innovationer, der hænger sammen med fremtidige kerneopgaver, de 4 %, der ikke er så tæt knyttet til kerneopgaver eller den ene procent, der har svaret "ved ikke". Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.
At offentlige innovationer handler om kerneopgaven er ikke en indholdsløs påstand. Den afspejles konkret i de værdier, innovationerne har skabt på arbejdspladserne. Når innovationer hænger direkte sammen med arbejdspladsens nuværende eller fremtidige kerneopgaver, skabes der hyppigere forskellige typer værdi som kvalitet, medarbejdertilfredshed, borgerinddragelse og politiske mål, end når innovationer ikke hænger sammen med kerneopgaven.
Innovation i den offentlige sektor fører til værdi
Innovation er, når offentlige arbejdspladser skaber værdi ved at gøre noget nyt. Innovation er med andre ord kun innovation, når den nye løsning er implementeret og har skabt værdi.
Værdien kan have flere former: kvalitet, medarbejdertilfredshed, effektivitet, borgerinddragelse og indfrielse af politiske mål.
Syv ud af ti offentlige innovationer har ført til forbedret kvalitet, mens halvdelen af de offentlige innovationer har ført til øget medarbejdertilfredshed, og tæt på fire ud af ti effektivitet. Godt hver fjerde offentlige innovation har ført til henholdsvis øget borgerinddragelse og indfrielse af politiske mål. Endelig har 14 procent af offentlige innovationer skabt en anden form for værdi.
Figuren viser hvilke typer værdi, den senest indførte innovation har skabt. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hvilken form for værdi har I alt i alt opnået med den seneste innovation?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation i løbet af en toårig periode. Procentandelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Figuren viser ikke de 2 %, der har svaret "ved ikke" til spørgsmålet. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.
Tre ud af fire innovationer har skabt flere typer værdi samtidigt. Det er fx innovationer, der både skaber kvalitet og medarbejdertilfredshed eller som både skaber kvalitet og effektivitet – i nogle tilfælde i kombination med endnu flere typer værdi.
Figuren viser, om den senest indførte innovation har skabt flere typer værdi. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hvilken form for værdi har I alt i alt opnået med den seneste innovation?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation i løbet af en toårig periode. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.
Læs mere om offentlig innovation:
Offentlig innovation handler om kerneopgaven
8 innovationsaktive arketyper