Innovationsbarometeret

Innovationsbarometeret er den officielle statistik over offentlig innovation.

Hvad er Innovationsbarometeret?

Innovationsbarometeret er et samarbejde mellem CO-PI og Danmarks Statistik.

Det er den officielle statistik over innovation i den offentlige sektor i Danmark – og var den første statistik over offentlig innovation i verden, da første udgave udkom i 2015.

Dataindsamling til fjerde udgave blev afsluttet i slutningen af 2023.

  1. udgave 2. udgave 3. udgave 4. udgave
Måler innovation i perioden... 2013-2014 2015-2016 2018-2019 2021-2023
Antal svar 1.255 2.363 2.271 1.611
Svarprocent 35 % 50 % 50 % 36 %

Sådan kan du bruge Innovationsbarometeret

Der er flere formål med Innovationsbarometeret. Blandt de vigtigste er:

  • at inspirere arbejdspladserne i arbejdet med at øge kvaliteten og effektivi­teten gennem innovation ved at vise, 'hvad de andre gør',
  • og at give den offentlige sektors beslutningstagere et solidt fundament for arbejdet med at udvikle den offentlige sektor.
  • Innovationsbarometeret bliver også brugt som materiale på uddannelsesinstitutioner, til lederudvikling i den offentlige sektor og til at aflive myter og falske antagelser.
Video: Se en video om, hvad Innovationsbarometeret er – og hvad det kan bruges til.

Hvad er offentlig innovation?

Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi. Innovation kan for eksempel være nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, processer og organisationsformer eller måder at kommunikere med omverdenen på.

  • Innovationen skal være ny for arbejdspladsen selv, men den må gerne være udviklet af andre. Derimod er det et krav, at innovationen har skabt værdi.
  • Værdien af offentlig innovation kan have flere former: Det kan være indfrielse af politiske mål, stigende effektivitet, højere kvalitet, styrket demokrati, øget medarbejdertilfredshed eller politiske mål.
  • Definitionen er tilpasset den offentlige sektor men lægger sig tæt op ad den private innovationsdefinition i OECD's retningslinjer (Oslo-manualen).

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, viden og inspiration – direkte i din indbakke. CO-PI's nyhedsbrev udkommer 1-2 gange om måneden. 💡