JORDNÆR INNOVATION – for mindre råstofforbrug

Kom med, når et stærkt partnerskab af offentlige bygherrer inviterer til konference og markedsdialog om, hvordan vi reducerer forbruget af råstoffer i anlægsarbejder.

JORDNÆR INNOVATION – for mindre råstofforbrug

I skaleringsprocessen 'Sammen om mindre råstofforbrug' arbejder en række offentlige bygherrer målrettet på at mindske behovet for jomfruelige råstoffer i deres anlægsprojekter.

Bygherrerne præsenterer, hvordan de konkret vil omsætte hensigt til handling, og hvilke udfordringer der stadig kræver nye løsninger.

Dagen vil desuden byde på projektspecifikke markedsdialoger, hvor leverandører på tværs af værdikæden inviteres til at bidrage med idéer og løsninger.

Mød hele værdikæden

Roskildes borgmester Tomas Breddam åbner arrangementet, og foruden ham vil du kunne møde en række andre beslutningstagere, praktikere og innovatører på tværs af værdikæden.

Konferencen kulminerer med en fælles hensigtserklæring, der sætter en klar og ambitiøs retning for arbejdet fremover.

Arrangementet foregår torsdag den 27. marts 2025 kl. 11.00-16.30 på Musicon, Roskilde Festival Højskole.

Program

10.00: Rundvisning på Musicon for interesserede. Rundvisningen er guidet af Klaus Kellermann, bygherrerådgiver i Roskilde Kommune.

11.00: Frokost

12.00: Velkomst – ved Tomas Breddam, borgmester i Roskilde Kommune

12.20: Analyse af potentialer ved genindbygning af råstoffer i udvalgte projekter ved COWI og bygherrer.

12.30: Paneldebat om potentialer ved genindbygning af råstoffer: Torben H. Pedersen, Novafos, Jakob Sandell Sørensen, Sandell Sustainability (partner i Råstof-Initiativet) og Joan Krogh, NIRAS.

12.45: Kommunernes rolle i at reducere nyopgravede råstoffer i anlægsprojekter: Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk Kommune.

12.55: Vores opgave som bygherrer: Bygherrerne præsenterer handleplaner for individuel operationalisering af hensigtserklæringen. Hør blandt andre:

      • Søren Them Parnas, chefkonsulent, Københavns Kommune
      • Peter Hjortdal, afdelingschef, Aarhus Vand
      • Frands Søbjerg Hansen, chef for Plan og Anlæg, KLAR Forsyning
      • Finn Thøgersen, fagkoordinator, Vejdirektoratet

12.30: Hvilke løsninger tilbyder leverandørerne nu og i fremtiden?

Mød blandt andre:

      • Leca
      • Kalkstabil
      • Dansk Celleglas
      • SiteHub
      • RGS Nordic
      • AFATEK

13.50-14.20: Pause og netværk

14.25: Kunstneren, Honey Biba Beckerlee, præsenterer sin installation "SOLAR Matter Mother Matrix", og deler sine tanker om værket og dets forbindelse til konferencens tema.

14.35: Fremtidssamtale med Thomas Hebsgaard, journalist på Zetland og Elias Dalgaard, anlægsgartner og næstforperson, Lærlinge for bæredygtighed.

15.00: Hvad ønsker vi som bygherrer stadig dialog om? Projektspecifik markedsdialog.

Mød blandt andre:

      • Thomas Grønkær, Partner, advokat, SIRIUS advokater: "Hvilke incitamenter i offentlige udbud kan føre til reduceret forbrug af nyopgravede råstoffer? Hvilke krav må vi stille, og hvordan kan incitamenterne skrues sammen, så de får den ønskede effekt? Deltag i dialogen på tværs af værdikæden og giv input til, hvordan krav kan skrues  sammen, så de bliver gennemsigtige, kan løses af markedet og dokumenteres, så de opfylder ordregivers behov."
      • Erik Julius Petersen og Johanne Boegh Slemming, Roskilde Kommune: "Byggemodning af erhvervsområde i Trekroner Vest."
      • Hans Vasehus, anlægschef, By & Havn: "Byggemodning af Levantkaj i Nordhavn med fokus på genanvendelse af råstoffer."
      • Rasmus Engler og Sofie Halkier, HOFOR: "Trekronergade - Fjernvarmeprojekt og Folemarksvej – Spildevandsprojekt." 
      • Johannes Dandanell Neimann, Region Hovedstaden og Line Friis, Danmarks Miljøportal: ”Digital platform til råstofplanlægning – dialog om behov og muligheder."

16.00: Derfor er vi med i partnerskabet og tilslutter os hensigtserklæringen

Mød blandt andre:

      • Søren Birch, anlægsdirektør i HOFOR
      • Bo Rasmussen, bestyrelsesformand i Novafos
      • Jesper Koziara, teknisk direktør, KLAR Forsyning
      • Peter Hjortdal, afdelingschef, Aarhus Vand
      • Hans Vasehus, anlægschef, By & Havn
      • Rikke Pfänner, director for Koncernbæredygtighed og compliance, Energinet
      • Camilla Bjerre Søndergaard, direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
      • Michael Troelsen, chefkonsulent, Aarhus Kommune
      • Margot Brabrand, direktør for Organisation, Sikkerhed og Miljø, Metroselskabet
      • Silas Nørager, områdechef, Vejdirektoratet

16.30 Bliv til et glas og fortsat netværk

Dagens vært og facilitator: Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI.

Det praktiske:

Hvornår: torsdag den 27. marts 2025 kl. 11.00-16.30 på Musicon, Roskilde Festival Højskole, Basgangen 20, 4000 Roskilde.

Musicon er en pulserende, cirkulær og innovativ bydel i Roskilde, der emmer af kreativitet og eksperimenter.

Med sin unikke baggrund som industriområde danner Musicon de perfekte rå og inspirerende rammer for en konference, der handler om at genbruge og bruge råstoffer på nye og smartere måder.

 → Se kort over området og parkeringsforhold (roskilde.dk)

Målgruppe: Alle beslutningstagere og praktikere i anlægsprojekters interne og eksterne værdikæde, der enten kan bidrage til eller har interesse i løsninger, som reducerer behovet for jomfruelige råstoffer som sand, grus og sten.

Pris: Gratis

Tilmeldingsfristen var den 19. marts 2025.