Innovationscafé: Hvordan får vi velfærdsteknologi til at give reel værdi?

Hvordan undgår vi, at der går 'so ein ding' og uforløste håb om quick fixes i velfærdsteknologi? Få to eksperters gode råd til, hvordan velfærdsteknologi skaber reel værdi og imødekommer behov hos borgere og medarbejdere.

Teknologi er en vigtig del af hver tredje offentlige innovation. Men der er en risiko: 

Vi forelsker os let i en smart dims og glemmer, at indkøb ikke er det samme som implementering.

For så snart teknologien er købt, er den vel også klar til brug? Nej, ikke altid. 

Hvordan går vi fra uforløste håb til at sikre, at velfærdsteknologi faktisk gør en forskel for borgere, medarbejdere og virksomheder – selv i en travl hverdag? Det dykker vi ned i under denne Innovationscafé. 

Få inspiration fra praksis

I løbet af Innovationscaféen lærer du, hvilke faktorer der understøtter, at velfærdsteknologien faktisk løser de behov og problemer, den skal.

Du får også indsigter fra CO-PI’s viden om innovation – og fra to eksperter fra Sundheds-, Ældre og Handicapforvaltningen i Hjørring Kommune og CO-PI, som vil dele deres erfaringer.

Innovationscaféen foregår digitalt den 25. oktober 2024 kl. 09.00-10.00.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. 

Nogle af spørgsmålene vi søger svar på:

  • Hvad er faldgruberne, når vi vil realisere værdien af velfærdsteknologi?
  • Hvad er gode processer, tips og tricks til at knække koden, så velfærdsteknologi giver værdi? 
  • Hvordan kan vi understøtte, at velfærdsteknologi giver værdi for de relevante brugere – uanset om det er borgere eller medarbejdere? 

Du kan møde:

  • Heidi Lynge Løvschall, afdelingsleder i Sundheds-, Ældre og Handicapforvaltningen i Hjørring Kommune. Hun har lang erfaring med at få teknologi til at give værdi ved at fokusere på behovene hos medarbejdere og ledere i Hjørring Kommune og understøtte test, samt samspil med private aktører om udvikling, test og implementering af velfærdsteknologi.
  • Anne Marie Berg, seniorprojektleder i CO-PI. Hun arbejder med CO-PI's skaleringsprocesser om velfærdsteknologi, og har i mange år beskæftiget sig med innovation, implementering og evaluering i sundhedsvæsenet med særligt fokus på velfærdsteknologi. 

Tilmeld dig Innovationscaféen 

Udfyld formularen herunder og tilmeld dig nu.

Ved at trykke tilmeld accepterer du, at CO-PI opbevarer og behandler dine persondata i forbindelse med arrangementet. Læs CO-PI's persondatapolitik

Hvordan foregår det?

En Innovationscafé er et kort og uformelt format, hvor du både får inspirationsoplæg om et emne og mulighed for at netværke og have dialog i mindre grupper.

Efter en kort introduktion til dagens tema ved Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent i CO-PI, skyder Heidi og Anne Marie caféen i gang med to inspirationsoplæg om, hvordan man får skabt rum til innovation. 

I mindre grupper er der derefter dialog om vigtige pointer fra oplæggene og om erfaring fra egen praksis – samt opsamling på hvilke spørgsmål, det fortsat er vigtigt at få svar på.

Med inspiration fra spørgsmål formuleret i gruppesamtalerne får vi igen Heidi og Anne Maries viden i spil.

Det praktiske:

Hvornår: Innovationscaféen afholdes den 25. oktober kl. 09.00-10.00 på platformen Zoom.

Målgruppe: Medarbejdere og ledere, der er interesserede i hvordan man realiserer værdien af velfærdsteknologi. Du får netværk, viden og inspiration om emnet.

Pris: Gratis.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, viden og inspiration – direkte i din indbakke. CO-PI's nyhedsbrev udkommer 1-2 gange om måneden. 💡