Innovationsordbog

De vigtigste begreber og udtryk om innovation.

Måden vi arbejder med innovation og ikke mindst offentlig innovation på er meget forskellig. Det samme er de begreber, vi bruger til at tale med andre om innovation.

For hvad er det nu lige forskellen er på brugerinddragelse og brugerdreven innovation? Og hvordan kan 'positive afvigelser' anvendes i dit innovationsarbejde? 

Har samlet de vigtigste begreber

CO-PI har herunder samlet de vigtigste begreber, samt ordforklaringer og mulighed for at læse mere. Begreberne dækker over alt fra innovationstilgange, metoder og discipliner til typer af innovation og eksempler på CO-PI's arbejde.  

Ordbogen skal gøre det nemt at navigere i det store hav af innovative ord og skabe et grundlag for fælles sprog. CO-PI udvider og opdaterer løbende innovationsordbogen efter behov og efterspørgsel. 

Vælg bogstav:

Adfærdsvidenskab

Adfærdsvidenskab handler om at forstå, hvordan og hvorfor mennesker agerer, som de gør, og så bruge den viden til at skabe ønskelige og forudsigelige ændringer. Adfærdsvidenskab baserer sig hovedsageligt på tre videnskabelige discipliner: adfærdsøkonomi, kognitiv psykolog og socialpsykologi. Fælles for dem alle er en eksperimentel og kvantitativ tilgang til at finde nye svar og oversete mekanismer i den måde, mennesker agerer på.

Læs mere: Adfærdsvidenskab som innovationstilgang

Antropologi

Antropologi er læren om mennesker, og handler grundlæggende om at fokusere på, hvordan mennesker oplever verden, frem for at hænge fast i egne hypoteser om, hvordan verden hænger sammen, De metoder, antropologien benytter sig af, bliver ofte brugt i innovationsprocesser til at afdække behov hos en målgruppe eller forstå det reelle problem. I innovationssammenhænge bliver antropologiske metoder – for eksempel feltarbejde – ofte brugt til at afdække behov og praksis blandt en målgruppe for et tiltag eller et nyt tilbud. Metoderne bruges også til at forstå det reelle problem.

Læs mere: Antropologi som innovationstilgang

B

Brugerinddragelse

Brugerinddragelse har til formål at anvende brugernes oplevelser og vurderinger til at udvikle offentlige ydelsers indhold og kvalitet. Gennem forskellige former for inddragelse fx interview, observation og brugerrepræsentationer, kan brugerne være med til at udforske problemstillinger, brainstorme på nye løsninger og kvalificere udviklingsprocesser og dermed sikre at ydelserne tilrettelægges bedst muligt efter brugernes ønsker og behov – inden for de givne politiske og økonomiske rammer.

Læs mere: Metodekatalog til borgerinddragelse   

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation handler om at udvikle nye produkter eller ydelser på baggrund af en systematisk inddragelse af brugernes behov og forståelse for deres situationer. Fokus er ikke på organisationens ønsker eller ideer, men tilgangen afdækker derimod ikke-erkendte eller fremtidige behov og prioriteringer hos brugerne. Brugerdreven innovation er andet og mere end tilfredshedsundersøgelser og fokusgrupper, hvor brugerne spørges direkte.

Læs mere: 20 vigtige innovationsværktøjer, du skal kende

Center for offentlig-privat innovation (CO-PI)

Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) er et nationalt center skabt af regeringen, KL og Danske Regioner. CO-PI's hovedformål er at understøtte øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation – og bidrage til samfundets velfærd og vækst gennem flere innovative løsninger på konkrete samfundsudfordringer skabt i offentlig-privat samarbejde.

Læs mere: En kort introduktion til CO-PI

Designtænkning

Designtænkning er en systematisk og handlingsorienteret måde at designe kreative processer, som har til formål at udvikle løsninger på især komplekse problemer. Designtænkningsprocesser er sjældent lineære, men er kendetegnet ved mange feedback-loops, hvori ny viden indgår i kvalificering af problemløsningen. Man flytter sig frem og tilbage mellem stadierne.

Læs mere: Designtænkning som innovationstilgang

E  

Evaluering 

Evaluering handler om systematisk at bedømme et innovativt tiltag, for at finde ud af, hvad der virker og hvordan. Evaluering kan bruges til at undersøge og formidle værdien af innovationen – og som udviklings- og styringsredskab undervejs. Når vi evaluerer innovation, bevæger vi os væk fra vores mavefornemmelser og hen mod et mere solidt vidensgrundlag. En god evaluering er den bedste anbefaling til videre spredning.

Læs mere: Evaluering af offentlig innovation

Implementering

Implementering er et centralt begreb i innovationsarbejdet. En innovation skal være implementeret for at skabe reel værdi, og sker det ikke er det blot en idé eller et innovativt tiltag. Forandringsledelse er en vigtig brik i implementeringsarbejdet, så der sikres fokus på at ændre den adfærd, der skal til for, at innovationen forankres og værdien realiseres.

Læs mere: De tre faldgruber ved implementering

Inkrementel innovation

Inkrementel betyder, at noget vokser gradvist eller sker i små trin. Inkrementel innovation handler om innovation i mindre skala, der kontinuerligt sker på offentlige arbejdspladser. Denne type innovation er med til at forbedre det eksisterende og styrke effektiviteten og kvaliteten i den daglige opgaveløsning.

Læs mere: Inkrementel innovation i praksis i 'Innovationsstafetten'

Innovation

Innovation kommer af det latinske innovare, som betyder 'at forny eller ændre'. Oftest omtales innovation som noget helt eller delvist nyt, der omsættes til praksis og skaber værdi. F.eks. ved at løse et problem eller dække et behov. Innovationer adskiller sig dermed fra rent kreative processer ved at have fokus på output. En god idé er ikke nok – formålet med innovation er at skabe en ny løsning, der gør en (positiv) forskel.

Læs mere: Hvad er offentlig innovation?

Innovationsbarometeret

Innovationsbarometeret er den officielle statistik over offentlig innovation. Innovationsbarometeret er et samarbejde mellem CO-PI og Danmarks Statistik og statistikken var en verdensnyhed, da den første gang udkom i 2015. Formålet er at inspirere offentlige arbejdspladser i arbejdet med at øge kvaliteten og effektiviteten gennem innovation ved at vise, 'hvad de andre gør', og ved at give den offentlige sektors beslutningstagere et solidt fundament for arbejdet med at udvikle den offentlige sektor.

Læs mere: Innovationsbarometeret

Innovationsenhed

Innovationsenheder arbejder med at udvikle og understøtte innovation på forskellige områder i den offentlige sektor – enten som en intern enhed i fx kommunen eller på tværs af den offentlige sektor og i samarbejde med private aktører. Innovation skabes og trives også uden for egentlige innovationsenheder, fx i netværk og i midlertidige projekter.

Læs mere: Danmarkskortet over innovationsenheder  

Innovationskapacitet

Innovationskapacitet henviser til den offentlige sektors faktiske eller potentielle evne til at forny og skabe værdifulde innovative løsninger og at inddrage andre aktører i processen. Kapaciteten afhænger af organisationens, ledelsens og medarbejdernes ressourcer og kan styrkes gennem uddannelse, systematisk evaluering og videndeling. CO-PI har til formål at styrke innovationskapaciteten i den offentlige sektor.

Læs mere: Sådan arbejder du med offentlig innovation

Innovationsledelse

Innovationsledelse handler om at evne at navigere i spændingsfeltet fra konkret praksis til helhed med højt abstraktionsniveau og forbinde det. Det fordrer en veludviklet evne til at skifte perspektiv – fra delelement til samlet løsning, fra offentlig arbejdsplads til privat virksomhed, fra borgere til topledelse, fra det afgrænsede eksperiment til fuld skala og tilbage igen. Her er behov for kompetence og træning i at udtænke, lede og facilitere processer, samtidig med at lederne skal være dygtige til at skabe overblik og kunne trække på en bred vifte af formidlingsformer.

Læs mere: Sådan leder du offentlig innovation

Innovationspraktik

Innovationspraktikken er en anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige arbejdspladser. Erfaringer og indsigter, som kan føre til, at du opdager nye og bedre måder at løse dine opgaver på. Innovationspraktikken blev skabt i 2015, og offentlige arbejdspladser og ansatte har siden da besøgt hinanden på kryds og tværs af sektorer og kommunegrænser for at hente ny inspiration. Innovationspraktikken er efterspørgselsbaseret.

Læs mere: Tidligere erfaringer med Innovationspraktikken

Innovationsproces

En innovationsproces kan foregå på mange forskellige måder, men ofte inddeles den i tre (eller flere) faser. I den første fase er det vigtigt, at man udskyder det at finde en løsning, og i stedet begynder med at forstå udfordringen og stille skarpt på problemstillingen. I denne fase åbnes der for indspark – ofte også fra andre aktører. Derefter fokuseres der på udviklingen, test og evaluering af de foreslåede nye løsninger. Afslutningsvist sker implementeringen af den/de løsning(er), der har vist sig at kunne skabe den ønskede .

Læs mere: Vores 18 tips til dit innovationsarbejde – inddelt i de tre faser i en typisk innovationsproces

Innovative offentlige indkøb

Innovative indkøb handler om i et samspil mellem den offentlige og den private sektor at finde at finde nye måder at bruge kendte løsninger på eller udvikle helt nye løsninger. Som med al anden offentlige innovation behøver det nye dog ikke være helt nyt. Det skal blot skabe værdi et nyt sted i den offentlige sektor og dermed være med til at styrke værdien af udviklingsarbejdet for den private aktør. Det innovative indkøb kan derfor i nogle tilfælde være indkøb af eksisterende produkter og services.

Læs mere: Fællesoffentlig skalering af innovative offentlige indkøb

K

Kommunikationsinnovation

Kommunikationsinnovation sker når offentlige arbejdspladser indfører nye eller væsentligt ændrede måder at kommunikere med omverdenen på. Denne type innovation har ofte til formål at give borgere øget indflydelse eller indsigt i opgaveløsningen, og forekommer i administrationen i både kommuner, regioner og staten.

Læs mere: Eksempler på kommunikationsinnovation

Kompleks vs single-type innovation

Komplekse innovationer er, når to eller flere innovationstyper optræder samtidigt og innovationen derved både indeholder fx proces- og organisatorisk innovation samt kommunikationsinnovation. Det er ofte nødvendigt at kombinere flere innovationstyper for at udvikle den mest værdiskabende løsning. Single-type innovationer står i modsætning til de komplekse, hvor kun én innovationstype er nødvendig.

Læs mere: Innovationsbarometeret

Nudging

Nudging er en undergren af adfærdsvidenskab, der særligt fokuserer på de aspekter af den menneskelige adfærd, der er irrationelle. Formålet med nudging er at udvikle hensynsfulde og effektive løsninger på de adfærdsproblemer, som traditionelle adfærdsregulerende strategier har haft svært ved at håndtere – og dermed bruge adfærdsindsigter til at skabe innovation.

Læs mere: Adfærdsvidenskab (og nudging) som innovationstilgang

Offentlig innovation

Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi. Innovation kan for eksempel være nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, processer og organisationsformer eller måder at kommunikere med omverdenen på. Værdien kan fx være øget kvalitet, øget effektivitet, større medarbejdertilfredshed eller bedre indsigt i og indflydelse på det offentliges arbejde fra borgernes side. Dermed kan offentlig innovation handle om alt fra at opfinde nye produkter til at forbedre serviceydelser, arbejdsprocesser, ledelsessystemer, organiseringsformer og kommuni­­kationsmetoder.

Læs mere: Hvad er offentlig innovation?

Offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI) 

Offentlig-privat innovationssamarbejde – eller OPI – er alle former for samarbejde mellem private virksomheder og offentlige organisationer om innovation. Det vil sige samarbejde om udvikling af produkter, løsninger eller services, som den offentlige sektor har brug for, og som private virksomhed kan bidrage med at skabe fra bunden eller levere . Et OPI adskiller sig fra andre offentlig-private samarbejder, da det ikke fungerer ud fra det traditionelle bestiller-leverandørprincip.

Læs mere: Innovation i offentlig-privat samarbejde

P

Positive afvigelser

Positiv afvigelse er en metode, hvor man – frem for at fokusere på alle de ting, der ikke virker – fokuserer på de ting, der virker godt. Her kigger man på mennesker eller grupper, som præsterer særligt godt og finder veje frem, hvor andre ikke gør det, og undersøger hvad de gør, hvordan og hvorfor, så organisationen kan lære af deres adfærd. Positive afvigelser er en metode, der kan anvendes til at finde nye løsninger på komplekse velfærdsproblemer.

Læs mere: Positive afvigelser som innovationstilgang

Produktinnovation

Produktinnovation sker, når offentlige arbejdspladser tager nye eller væsentligt ændrede produkter i brug. Det kan både være færdigudviklede, nye produkter, der er indkøbt og taget i brug eller produkter udviklet helt eller delvist af den offentlige arbejdsplads. Produktinnovationer, der rummer kompliceret teknologi, udvikles nemlig ofte i tæt samarbejde med private aktører.

Læs mere: Eksempler på produktinnovation

Proces- og organisatorisk innovation

Proces- og organisatorisk innovation sker på offentlige arbejdspladser, når der udvikles og indføres nye værdiskabende processer til fx at håndtere indkøb og optimere et kommunikationsflow, eller når arbejdet organiseres på en ny eller væsentlig ændret måde, herunder med anvendelse af digitale muligheder.

Læs mere: Eksempler på proces- og organisatorisk innovation

R

Radikal innovation

Radikal innovation henviser til en omkalfatrende ny måde at gøre tingene på. Ofte indebærer radikal innovation en markant omdefinering af en problemstilling – og dermed også af løsningsbehovene. Radikale innovationer ændrer på opfattelsen, forventninger og handlemønstre og på roller i og ansvar for services og løsninger. Radikale innovationer sker ofte under medvirken af mange meget forskellige aktører.

Læs mere: 3 erfaringer fra norsk partnerskab for radikal innovation

S

Samskabelse

Samskabelse handler om at producere velfærd sammen med borgerne. Borgere, civilsamfund, offentlige aktører og/eller private aktører indgår i ligeværdige samarbejder om at skabe nye løsninger på samfundsudfordringer. Samskabelse adskiller sig fra andre samarbejdsformer ved at have fokus på at skabe langsigtede løsninger og ligeværdige relationer på tværs af forskellige aktører, hvorfor det ofte ikke er fokuseret på en afgrænset problemstilling.

Læs mere: Samskabelse som innovationstilgang

Serviceinnovation

Serviceinnovation sker, når offentlige institutioner udvikler og implementerer nye eller forbedrede services, der gør det lettere for brugere og borgere at få den nødvendige og ønskede hjælp. Det kan fx være, når skatteforvaltningen opdaterer måden, de håndterer forskudsopgørelser på. Mange meget store serviceinnovationer er i de senere år knyttet til digitalisering, hvor løsninger er udviklet og drevet i tætte udviklingsarbejder mellem den offentlige sektor og private virksomheder.

Læs mere: Eksempler på serviceinnovation

Sociale investeringer

Sociale investeringsprogrammer er en ny måde at arbejde med samfundets velfærdsudfordringer på. Sociale investeringsprogrammer skal levere på en 'dobbelt bundlinje' ved både at skabe menneskelige og økonomiske resultater. Den dobbelte bundlinje etableres ved, at der gennemføres en indsats, som skaber positive livsforandringer for en målgruppe, og at de positive livsforandringer kan kobles til gevinster på offentlige budgetter. Standardmodellen er defineret som en social effektinvestering og fungerer på følgende måde: Et partnerskab indgås mellem en offentlig myndighed, en leverandør og en investor. Partnerskabet initieres ved, at myndigheden indgår en aftale på resultatvilkår med en leverandør om en indsats, der både skaber bedre liv og bedre offentlig økonomi, og en investor, som ønsker at investere i leverancen af indsatsen. Investoren bærer risikoen og stiller kapital til rådighed for leverandøren. Kun hvis indsatsen skaber de aftalte sociale og økonomiske effekter, betaler myndigheden investoren tilbage plus et afkast.

Læs mere: Eksempel på sociale investeringer

Social innovation

Social innovation handler om at skabe nye løsninger, der opfylder et samfundsbehov mere effektivt, inkluderende og bæredygtigt. Målet med social innovation er ikke kun at udvikle en ny og bedre løsning, men samtidig at styrke relationer på tværs af sektorer og civilsamfund, som en del af innovationsprocessen. Den drivende kraft er netop samarbejde på tværs af sektorer, hvor forskellige aktører udveksler viden og idéer, og hvor nye samarbejder opstår.

Læs mere: Akademiet for social innovation (eksternt link)

Spredning

Spredning handler om deling og genbrug og er i høj grad afhængig af tillidsfulde relationer på tværs af offentlige arbejdspladser. En innovation er spredt, når en løsning, der er udviklet, implementeret og har skabt værdi ét sted, efterfølgende implementeres og skaber værdi et nyt sted. Løsningen kan enten kopieres direkte fra ét sted til et andet. Den kan også anvendes i en tilpasset form, eller den kan inspirere til ny udvikling et andet sted. Ved spredning udnyttes den investering, der er leveret både fra offentlig og privat side i udviklingsprocessen.

Læs mere: Spredning af offentlig innovation

V

Vilde problemer 

Vilde problemer (eller wicked problems) henviser til de problemer, som undviger almindelige løsningsmodeller både af teoretisk og praktisk art. Der findes ikke én enkelt løsning på denne type af problemer eller et udtømmende katalog af mulige løsninger, og da problemerne ofte overlapper sektorer og grænser, kræves der involvering fra flere aktører. Partnerskaber mellem offentlige og private aktører, samt civilsamfund, oprettes derfor ofte med formål og håb om at skabe nye (og radikale) løsninger.

Læs om: Vilde problemer, det norske partnerskab for radikal innovation vil finde løsninger på

Å

Åben innovation

Åben innovation handler om at erkende, at personen med de klogeste idéer ikke nødvendigvis arbejder i din egen organisation. En åben innovationsproces kræver, at mange forskellige mennesker og organisationer arbejder sammen i et åbent forum, og at virksomheder og organisationer er modtagelige over for ideer og viden der kommer udefra. Åben innovation står i modsætning til 'Lukket innovation', hvor innovationsprocesserne foregår bag organisationens mure.

Læs om: Åben innovation som innovationstilgang