Det er ingen hemmelighed, at økonomien er presset i mange offentlige organisationer.
I en analyse af offentlige toplederes innovationsdagsorden fra 2020, peger mange på, at økonomi er en vigtig faktor, når det kommer til innovationsarbejde. På den ene side kan en presset økonomi fungere som drivkraft for innovation, fordi løbende sparekrav gør det nødvendigt at tænke nyt.
På den anden side oplever flere topledere også, at økonomisk pres og løbende effektiviseringer gennem mange år har udsultet innovationskraften i de offentlige organisationer. Der er hverken frie ressourcer eller mentalt overskud til at tænke eller gøre nyt, når der knap nok er ressourcer til den daglige drift.
Det er denne dobbelthed i begrænset økonomi, som vi i denne publikation undersøger nærmere.
Det får du svar på:
- Hvordan begrænset økonomi både hæmmer og fremmer offentlig innovation
- Hvordan vi kan arbejde med innovation i en økonomisk presset virkelighed
- Hvordan offentlige innovationer bliver finansieret
Innovationsbarometeret er udviklet i samarbejde mellem Center for Offentlig-Privat Innovation og Danmarks Statistik.