Norsk programleder: Fokusér på at spille hinanden gode

Den 30. marts mødtes offentlige og private aktører til OPI SUMMIT i for at få inspiration til styrket samarbejde. Lederen for det norske leverandørudviklingsprogram gav her sit bedste råd til innovative offentlige indkøb.

Per Harbø på OPI-Summit

Billede: Per Harbø, leder af det norske Leverandørudviklingsprogram, talte til OPI SUMMIT 2022 om erfaringerne med at styrke innovationen i offentlige indkøb. Se en video nederst i artiklen.

Hvordan løser vi de store samfundsudfordringer på klogeste vis?

I både Danmark og Norge kæmper de offentlige sektorer med fx klima- og energiudfordringer, stigende antal flygtninge og en demografisk udvikling, der udfordrer velfærdsydelserne.

Spørgsmålet om, hvordan vi løser de komplekse problemer bedst muligt, er svært at svare på, men her er enighed om, at det kun kan ske gennem samarbejde – særligt mellem den offentlige og private sektor.

Brug den offentlige sektors indkøbsmotor

Danish Life Science Cluster og CO-PI inviterede derfor aktører fra begge sektorer til OPI SUMMIT den 30. marts, hvor 150 personer var mødt op for at få viden og inspiration om finansiering, implementering og skalering af innovation.

Direktør for det norske leverandørudviklingsprogram (LUP) Per Harbø var en af oplægsholderne på programmet. I Norge har man med LUP haft succes med at bruge de offentlige indkøb som en driver for innovation i stor skala, og Per Harbø er også overbevist om, at det er vejen frem:

"Vi står overfor store samfundsudfordringer – både i Norge og Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi løser disse udfordringer på en smart måde. Og jeg kan ikke komme på noget smartere end at bruge den offentlige sektors indkøbsmotor som et kraftigt virkemiddel til at finde løsningerne."

Hentet stor inspiration i Norge

CO-PI har hentet stor inspiration i Norge til, hvordan det offentlig-private innovationsarbejde kan styrkes, og hvordan man via offentlige indkøb kan øge innovationseffekten.

Konkret sker det i CO-PI via en ny model for fællesoffentlig skalering af innovative offentlige indkøb, der tager udgangspunkt i det norske programs principper.

Modellen er udformet som en fælles proces med en række skridt, som forberedelse til det konkrete indkøb. I processen er der kun brug for, at én eller nogle få offentlige aktører forpligter sig i forhold til det første konkrete indkøb. De øvrige offentlige parter skal alene erklære deres hensigt om at ville stille tilsvarende krav til markedet, når de køber ind i fremtiden.

CO-PI's model for skalering af innovative indkøb

CO-PI's model for fællesoffentlig skalering af innovative offentlige indkøb har seks centrale skridt. Prøv modellen ved at klikke her:

Fællesoffentlig skalering af innovative offentlige indkøb

Prøv modellen: Fællesoffentlig skalering af innovative offentlige indkøb.

Vi kan fortsat lære meget af hinanden

Per Harbø ser frem til at fortsat at samarbejde med CO-PI og følge med i arbejdet med skaleringsprocesserne:  

"Gennem de sidste par år har vi haft god kontakt de folk, der nu arbejder i CO-PI i forhold til, hvordan de kan bygge et tilsvarende program. Det er meget spændende at se CO-PI lykkes med at organisere ét, der ligner det vi har i Norge," og tilføjer:

"Vi skal lære af hinanden, men det kan også tænkes, at vi kan finde løsninger på nogle af udfordringerne sammen."  

Giver norsk erfaring videre

Norge har arbejdet med at få mere innovation ind i de offentlig indkøb de seneste 12 år og har skabt nye, bæredygtige løsninger og høstet konkrete erfaringer.

Inden Per Harbø forlader OPI SUMMIT i Fredericia, giver han CO-PI – og andre offentlige og private aktører – ét råd med på vejen:

"Afslutningsvist vil jeg sige, at det der er vigtigt nu, er at arbejde sammen og være optaget af at spille hinanden gode – alle aktører der er involveret i det her. Det er ikke en meget nyttig erfaring, som vi har gjort os fra Norge."

Se video: Per Harbøs forventninger til CO-PI's skaleringsprocesser

Video: Per Harbø, leder af det norske Leverandørudviklingsprogram, fortæller om samarbejdet - og hvad han forventer af CO-PI's videre arbejde.

Se video: Per Harbøs råd til offentlige og private aktører

Video: Hør Per Harbø dele ud af de norske erfaringer med at styrke innovation i de offentlige indkøb.