Innovationscafé: Designtilgang i praksis

Hvad betyder det at bruge designtilgang i innovationsarbejdet, og kan design hjælpe med at finde vej igennem de vilde problemer – eller løfte hverdagens innovationsarbejde? Få svar, inspiration og ny viden fredag den 29. september kl. 9.00 -10.00.

Designtilgang er efterhånden en klassisk tilgang til innovation i Danmark.

Mange innovationsprocesser bygger på designtilgang, hvor der først sker en udforskning af problemet, før idéer til løsninger udforskes, tilpasses og udvikles – og dernæst ibrugtages og implementeres. Greb, som at formgive fysisk og lave prototyper af løsninger tidligt, er også taget fra designtilgang.

I denne Innovationscafé sætter vi spotlys på designtilgang. Både i det næsten daglige innovationsarbejde i ’frontlinjen’, hvor de offentlige ledere og medarbejdere møder borgere og virksomheder. Og når vi tilpasser designtilgangens modeller og tankesæt til også at hjælpe os med at håndtere vilde problemer.

Udvid din værktøjskasse

I Innovationscaféen udvider og genopfrisker vi vores innovationsværktøjskasser ved at blive klogere på designtilgangen.

Det gør vi med udgangspunkt i de nyeste tal fra CO-PI's Innovationsbarometer og med to stærke eksperter fra Frederikssund Kommune og Det Kongelige Akademi –Arkitektur, Design og Konservering.

Innovationscaféen foregår digitalt den 29. september 2023 kl. 9.00-10.00.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

↓↓↓ Jeg vil tilmelde mig nu ↓↓↓

Nogle af spørgsmålene vi søger svar på:

  • Hvad er designtilgang?
  • Hvordan bruger du designtilgang i 'det daglige innovationsarbejde'?
  • Hvordan kan designtilgang også hjælpe os i arbejdet med vilde problemer?

Du kan møde:

  • Julie Becher, direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur, Frederikssund Kommune, og ansvarlig for designsprint om rekruttering, uddannelse og fastholdelse i Frederikssund.
  • Ida Engholm, professor, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering, der er optaget af at nytænke designtilgangen, så den også kan hjælpe os med håndtering af vilde problemer som klimakrisen.

Tilmeld dig Innovationscaféen: Designtilgang i praksis 

Innovationscaféen afholdes den 29. september 2023.

Hvordan foregår det?

En Innovationscafé er et kort og uformelt format, hvor du både får inspirationsoplæg om et emne og mulighed for at netværke og have dialog i mindre grupper.

Efter en kort introduktion til dagens tema ved chefkonsulent i CO-PI Lene Krogh Jeppesen, skyder Julie Becher og Ida Engholm caféen i gang med to inspirationsoplæg om designtilgang.

I mindre grupper er der derefter dialog om vigtige pointer fra oplæggene, og om erfaring fra egen praksis, samt opsamling på hvilke spørgsmål, det fortsat er vigtigt at få svar på.

Med inspiration fra spørgsmål formuleret i gruppesamtalerne får vi igen Julie og Idas viden i spil.

Det praktiske:

Hvornår: Innovationscafeen afholdes den 29. september kl. 09.00-10.00 på platformen Zoom.

Målgruppe: Medarbejdere og ledere, der er interesserede i designtilgang og innovation. Du får netværk, viden og inspiration om emnet.

Pris: Gratis.

-->