Informationsmøde: Sammen om løsninger til inkontinens
Vil I være med til at udvikle fremtidens løsninger på inkontinensområdet? Kom til digitalt informationsmøde 14. april.

Omkring 500.000 danskere lider af inkontinens. Problemet er størst blandt ældre i plejebolig, hvor hver anden beboer lider af inkontinens.
I den kommunale ældrepleje er tiden ofte knap, og der er mangel på faglærte medarbejdere. Erfaringer fra landets seks største kommuner viser, at selvom der findes flere relevante løsninger på markedet i dag, lever de ikke fuldt ud op til de behov, kommunerne har.
Der er med andre ord et stort potentiale i at udvikle nye og bedre løsninger på inkontinensområdet.
Kom til digitalt informationsmøde
Derfor går Aalborg og Aarhus kommuner nu sammen med CO-PI og Danish Life Science Cluster i en skaleringsproces.
Formålet er at skabe større skala i efterspørgslen, så private virksomheder hurtigere kan se en forretning i at udvikle de nye løsninger, der er behov for.
Vil I være med til at udvikle fremtidens løsninger på inkontinensområdet?
Kom til digitalt informationsmøde den 14. april 2023 kl. 09.00-10.00.
↓↓↓ Jeg vil tilmelde mig nu ↓↓↓
Hvad vil vi opnå?
Med en skaleringsproces som metode vil vi samle offentlige aktører, udforske de konkrete behov og skabe skala i efterspørgslen af fremtidens løsninger på inkontinensområdet.
Sammen kan vi:
- Dele viden og specificere behov og krav til nye og bedre løsninger
- Gå til markedet med volumen bag vores fælles behov
- Reducere transaktionsomkostninger ved udvikling og anskaffelse af nye løsninger
Tilmeld dig informationsmødet
Det får du svar på
På informationsmødet vil Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, og CO-PI fortælle om baggrunden for projektet og arbejdet med skaleringsprocessen som metode og komme omkring spørgsmål som:
- Hvilke udfordringer, der er knyttet inkontinensområdet, og hvorfor der er behov for nye og bedre løsninger
- Hvorfor skaleringsprocessen er en særlig effektiv metode til at udvikle og efterspørge de nye løsninger
- Hvad det kræver af jer at indgå i en fællesoffentlig skaleringsproces
Efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål til værterne.
Det praktiske
Hvornår: Den 14. april 2023 kl. 09.00-10.00 på platformen Zoom.
Målgruppe: Offentlige aktører med en tilsvarende dagsorden samt private aktører.
Pris: Gratis.